Danmarks nye videnskabsminister, Morten Østergaard (R), bliver en magtfuld en af slagsen.

Videnskabsministeriet gik til Radikale Venstres kronprins

Skrevet af Jørn Albertus, foto: Henrik Sørensen - 3. oktober 2011 - 20:310 kommentarer

Danmark får en ny stærkere og mere centralt placeret videnskabsminister i form af Morten Østergaard (R), der i dag blev udnævnt til ny minister for forskning, innovation og videregående uddannelser. Samlingen af alle videregående uddannelser under ministeriet kan blive til fordel for CBS.

Videnskabsministeriet nu med akademiker i spidsen
I modsætning til sine to forgængere – Charlotte Sahl-Madsen og Helge Sander – har Danmarks nye videnskabsminister haft sin daglige gang på et universitet og gennemført et universitetsstudium. 35-årige Morten Østergaard dimitterede som kandidat i Statskundskab i 2006 fra Aarhus Universitet efter intet mindre end ti års studier ved siden af hvervene som midlertidigt og ordinært medlem af Folketinget (i perioden fra 2002 til 2004), senere fuldgyldigt medlem samme sted (fra 2005 til i dag) og markedschef hos Dafolo (2001 til 2005). Se Morten Østergaards cv her http://www.ft.dk/Folketinget/findMedlem/RVMORS.aspx.

Ud af universitetsfamilie
Begge Morten Østergaards forældre er medicinere og ansat ved Aarhus Universitet, så han har en familiemæssig baggrund i universitetsverdenen, som ikke er et område, han har beskæftiget sig synderligt meget med som politiker, hvor han ellers har været rundt om mange andre emner som arbejdsmarkeds-, erhvervs-, finans-, integrations- og IT-ordfører for De Radikale i Folketinget. Han er tillige næstformand for gruppen.

Navneskift og omrokering af ressortområder
I den nye regering skifter ministeriet navn fra Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling til Ministerium for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Navneskiftet er ikke bare af kosmetisk art. En række nye ressortområder tilføjes videnskabsministerens portefølje og han mister ligeledes et par områder.

Mest bemærkelsesværdigt er flytningen af professionsbacheloruddannelserne fra Undervisningsministeriet til Videnskabsministeriet og flytningen af en stor del af de uddannelser, der hidtil har ligget under Kulturministeriet (arkitektuddannelserne og biblioteksskolerne). Alle videregående uddannelser i Danmark ligger nu under samme ministerium.

Samtidig flyttes IT-området væk fra videnskabsministerens skrivebord til en række andre ministerier og IT- og telestyrelsen nedlægges. Administrationen af universitetsbygningerne flyttes ligeledes fra Videnskabsministeriet til Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

Mere synergi og samarbejde kan blive fordel for CBS

Hensigten med omrokeringerne er at skabe mere synergi mellem de forskellige ressortområder under ministeriet i en S-R-SF-regering, hvor man ønsker en et øget samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne og måske endda henlæggelse af forskning til professionshøjskolerne eller indfusionering af dem i de bestående universiteter. Denne omrokering kan blive en fordel for et universitet som CBS:

- Sammenlægningen af de videregående uddannelser kan få stor betydning for Handelshøjskolen. Ministeriet vil få større fokus på uddannelseskvalitet, det bliver lettere at sammenligne administrationsudgifterne på tværs af institutioner og uddannelser, og det kan komme til at betyde, at samfundsrelevansen for den enkelte institution bliver vejet på en helt anden vægt, siger en iagttager, der er tæt på den radikale folketingsgruppe og den nye videnskabsminister, og som ønsker at være anonym.

Stærkere minister
Morten Østergaard er den første radikale, der er blevet udnævnt til posten som videnskabsminister. Han er en loyal støtte for Margrethe Vestager og kronprins i Radikale Venstre. Han har været central kraft i forhandlingerne om det nye regeringsgrundlag, og bliver efter alt at dømme en meget stærkere minister end sin forgænger. Han skal både sidde i regeringens koordinationsudvalg og økonomiudvalg sammen med statsministeren, økonomi- og indenrigsministeren, udenrigsministeren og finansministeren, så han kommer til at sidde med i regeringens inderkreds, når kursen for landet lægges.

Men selv om han bliver en stærkere videnskabsminister med et mere magtfuldt ministerium, kommer der ikke ændringer af den lov, der er rammen om det. Socialdemokraterne er med i forliget bag universitetsloven og den nylige revision af samme, og vil ikke være med til at kigge på en ny revision i de næste par år.

Ud af universitetsfamilie
Begge Morten Østergaards forældre er medicinere og ansat ved Aarhus Universitet, så han har en familiemæssig baggrund i universitetsverdenen, som ikke er et område han har beskæftiget sig med som politiker. Han har været arbejdsmarkeds-, erhvervs-, finans-, integrations- og IT-ordfører for De Radikale i Folketinget, og er tillige været næstformand for gruppen.

Det handler om tillid
Hans personlige motto er ’tillid til mennesker’. Det skal blive interessant at se om hans tro på tillid som styringsredskab vil gavne universiteterne, hvis ansatte ofte har været efter videnskabsministeriet pga. sidstnævntes noget nidkære forhold til detailstyring. I regeringsgrundlaget, som kan downloades nedenfor er der da også omtalt, at universiteterne skal have større frihedsgrader og udsættes for mindre detailregulering, men det er blevet sagt før af andre regeringer.

Morten Østergaard beskrives som hurtig til at sætte sig ind i komplekse sager og have særdeles god forståelse for økonomiske spørgsmål – uddannelsesbaggrunden fornægter sig ikke. Han har også fået et prædikat på sig som lidt tør og nørdet – sådan en, man godt kan blive lidt træt af at høre på i længere tid af gangen, men han er dog blevet klarere i spyttet på det seneste.

Generalsekretær i maven
Han er et ambitiøst menneske. Allerede da han gik på gymnasiet fortalte han klassekammeraterne, at hans største drøm var at blive generalsekretær for FN, hvilket prompte fik dem til at omdøbe ham til Morten Morten Østergaard efter den daværende generalsekretær Boutros Boutros Ghali. Morten Morten har siden sat drømmen på stand by, men så sent som ved forrige valg i 2007 kunne man læse om den på hans hjemmeside.

Gruppeeksamen igen til næste år
Nærværende medie vover et øje og gætter på, at noget af det første Morten Østergaard vil tage fat i som minister for forskning, innovation og videregående uddannelser vil være en sag, som den røde regering og enhedslisten selv kan samle flertal for: en genindførelse af gruppeeksamen til glæde for universiteter og de studerende.

Med lidt dygtighed i ministeriet i forhold til at få ændret de relevante paragraffer, vil det betyde, at der vil være gruppeeksaminer på programmet allerede til sommer.

CBS OBSERVER vil forsøge at få et interview med den Morten Østergaard, når han for alvor er landet i sin ministerstol om nogle måneder.

Info: 

Regeringsgrundlaget for universitetspolitiken i punkter – download hele regeringsgrundlaget nedenfor

Regeringen vil:

  • Oprette 10.000 flere studiepladser ved de videregående uddannelser frem mod 2020. Forslaget indfases fra 2012. Med tiltaget skaber regeringen mulighed for at 60-procentsmålsætningen vil være opfyldt i 2020.
  • Styrke kvaliteten af undervisningen på erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne.
  • Ændre styrings- og bevillingssystemet for universiteter og de øvrige videregående uddannelser, så det giver større frihed og mindre detailregulering, samt bedre muligheder for at satse på kvalitet i uddannelserne og forskningen for at skabe de bedste uddannelser, den bedste forskning og et værdifuldt samspil med det omgivende samfund.
  • Evaluere akkrediteringssystemerne for de videregående uddannelser og sikre det bedst mulige udbud af uddannelser på tværs af sektorer.
  • Gennemføre flerårsaftalen om de kunstneriske uddannelser. Regeringen vil særligt vægte ambitionen om en øget internationalisering på alle uddannelsesinstitutionernes aktivitetsområder, samt koblingen til det resterende uddannelseslandskab.
  • Forbedre overgangene fra en uddannelsessektor til en anden, f.eks. fra professionsbacheloruddannelserne til kandidatuddannelserne på universitet.
  • Styrke professionshøjskolerne og dermed kvaliteten af velfærdsydelserne i Danmark, ved at sikre velfærdsuddannelser på et højt fagligt niveau, som understøtter en innovativ offentlig sektor og bidrager til udvikling af velfærdsteknologi. Professionshøjskolerne skal i et vist omfang, og i samarbejde med universiteterne, have mulighed for at få del i forskningsmidler og opbygge stærke videnscentre. Samtidig er det vigtigt at sikre samspillet mellem velfærdsuddannelser og mere teknisk og merkantilt prægede uddannelser, både på professionshøjskolerne og mellem erhvervsakademierne, professionshøjskoler og universiteter.
BilagStørrelse
4558138-grundlagetpdf.pdf325,02 KB

Tilføj kommentar