12-tallet er gået hen og blevet hvermandseje

Skrevet af - 24. maj 2016 - 12:070 kommentarer
- Et grundlæggende problem er, at skalaen både skal være absolut og relativ, siger RUC's rektor Hanne Leth Andersen, der mener, at karakterinflationen også skyldes skalaens indbyggede svagheder.

Flere og flere danske studerende får karakteren 12 til eksamen. Nogle universitetsledere mener, at 12-talsinflationen bør stoppes, mens andre mener, at det er en naturlig og uproblematisk udvikling grundet den nye karakterskala. 

I 2007 blev den gamle 13-karakterskala skrottet til fordel for den nye, som skulle gøre tilværelsen lettere for danske studerende, da de nye karaktere skulle være lettere at konvertere til de udenlandske skalaer.

Erstatning for 13-skalaen, som kom til at hedde 7-trins-skalaen blev således til i et forsøg på at internationalisere karakterskalaen. Samtidig skulle det være lettere for de studerende at opnå topkarakterer – det nye 12-tal skulle dække bredere:

- Hvis vi ser på den angelsaksiske verden, er der større tendens til at give A (12) og B (10) end der er i Danmark. Målet var faktisk, at flere skulle have A, og at A (12) dækker over mere end den gamle skalas 11 og 13, fortæller Hanne Leth, rektor på RUC.

12 til alle, der kan gennemskue og levere målene

Karakteren er dog nærmest blevet hvermandseje, og de studerende hiver 12-taller hjem i stor stil. Samtidig bliver karakteren 4 givet stadig sjældnere.

En undersøgelse lavet af Berlingske har vist, at der siden 2007 er sket en langt større stigning i uddelingen af 12-taller end forventet.

Dette er gældende for alle danske universiteter og udvandingen af karakterskalaen kan resultere i, at man senere må straffe de studerende fordi man på et tidspunkt bliver nødt til at sætte bremsen i.

- Et grundlæggende problem er, at skalaen både skal være absolut og relativ, bemærker Hanne Leth, som mener, at problemet delvist ligger i skalaen:

- Inflation indtræffer næsten altid, når der er fokus på præstation, og når der er meget på spil for dem, som skal have karakterer, så aflæser de kravene og gør sig utroligt meget umage for at leve op til dem, både gennem hårdt arbejde og en vis snilde, fortsætter Hanne Leth og påpeger:

- Hvis skalaen skal fungere, er det vigtigt, at vi anvender målformuleringerne og bliver skarpe på at adskille niveauerne.

Faldende faglighed eller dygtigere studerende

En helt central problematik ligger i, at hvis alle får 12, hvordan finder man så de bedste?

De danske universiteter er de seneste år blevet kritiseret for faldende faglighed. Blandt andet er læringsmålene på flere uddannelser blevet lempet, hvilket kan kobles sammen med, at flere studerende får 12.

Samtidig er der nogle, der mener, at de studerende simpelthen er blevet bedre og mere målrettede.

Berlingskes tankevækkende undersøgelse

Berlingskes undersøgelse viser, at det især er ITU, SDU og RUC, som udmærker sig ved at ligge i toppen som dem, der uddeler flest 12-taller. At der nogle steder bliver uddelt flere 12-taller end andre steder er tankevækkende.

- Vi er i gang med at undersøge udviklingen internt, udtaler Mads Tofte, rektor på ITU i den forbindelse

- Vi opfatter det ikke som forkert i sig selv, at op mod en femtedel af de studerende får 12. Vi har klare kriterier at bedømme efter, og de er tilpasset niveauerne i kvalifikationsrammen, siger Hanne Leth omundersøgelsen og fortsætter:

 - Jeg mener ikke, at problemerne er løst med den nuværende skala, og der er uden tvivl behov for både at præcisere anvendelsen og for at justere den, for eksempel hvad angår springene.

- Jeg/vi betragter konstruktionen af internationalt gangbare skalaer som en meget teknisk og kompliceret diskussion, er CBS-uddannelsesdekan Jan Molin korte kommentar til emnet.

Det er dermed meget forskelligt, hvordan de danske universiteter forholder sig til problemstillingen, og hvilke processer Berlingskes undersøgelse har sat i gang på dem.

Læs mere om undersøgelsen her.