Åbent brev til rektor om lukningen af sproglinjer

Skrevet af Robert Phillipson, Professor emeritus ved CBS’ Department of International Business Communication - 25. november 2015 - 15:004 kommentarer
Robert Phillipson – tidligere professor, nu professor emeritus i CBS’ Department of International Business Communication.

Robert Phillipson – tidligere professor, nu professor emeritus i CBS’ Department of International Business Communication – skriver i et åbent brev til rektor Per Holten-Andersen om nødvendigheden af en fremtidssikring af fremmedsprogene på CBS som en national interesse.

Kære rektor Per Holten-Andersen

Beslutningen om at nedlægge 7 fremmedsproglige linjer i BA-programmer på CBS er ikke kun et lokalt anliggende. Den er katastrofal – ikke kun for CBS, men for hele Danmark. Hvorfor? Fordi den ignorerer nationale behov.

Desværre er sprogpolitik ikke højt prioriteret hverken på CBS eller nationalt set, selv om sprogpolitik faktisk kan spille en væsentlig rolle i udvikling og forandring såvel i den offentlige som den private sektor.

Måden, beslutningen blev truffet på, er allerede blevet diskuteret i HSU (ved det ekstraordinære møde den 12. november). Problemerne har ikke kun med procedure at gøre, men også med indhold – det vil sige validiteten af de argumenter, der er blevet fremført for at retfærdiggøre nedlæggelserne.

Dit svar til studielektoren for Japanske Studier i CBS OBSERVER ignorerer de vægtige argumenter i hendes åbne protestbrev. Du argumenterer udelukkende ud fra et økonomisk rationale. Men økonomiske betingelser er kun én af de dimensioner, der er på færde.

CBS’ ledelse og Danmarks politikere synes at agere ud fra en præmis om, at engelsk er det eneste fremmedsprog, Danmark har brug for i fremtiden. Dette er simpelthen ikke rigtigt.

Der hersker ingen tvivl om, at en bred vifte af fremmedsprog er af stor betydning for Danmarks eksport og for Danmarks deltagelse i EU. En dyb forståelse for mange kulturer og af sprog er en betingelse for interkulturel og inter-sproglig kompetence. Dette er relevant for alle CBS’ dimittender og ansatte.

I fremtiden vil sprogkompetencer, der rækker ud over de engelske, efter alt at dømme være ikke blot en strategisk fordel, men en nødvendighed. CBS kunne være her være banebrydende, da der allerede er gjort et stort og vigtigt arbejde for at integrere sprogkompetencer med andre discipliner her på CBS.

Sprogpolitik er et varmt politisk debatemne og et blomstrende akademisk område i hele verden.

Ansættelse i EU-systemet kræver kompetencer i to fremmedsprog. At blive ansat i EU-institutionernes oversættelse og tolke-tjenester kræver et ekstraordinært højt kompetenceniveau i to fremmedsprog. Sådanne ansættelser er af fundamental national interesse.

CBS skulle snarere prøve at påvirke regeringen til at indse dette frem for at dekretere besparelser uden at have tænkt konsekvenserne igennem. De højere læreanstalter burde desuden udnytte deres autonomistatus og akademiske frihed.

Da jeg ikke længere er ansat på CBS, har jeg ikke være involveret i CBS’ omstruktureringsøvelser i de senere år.

Instituttet, som jeg stadig har tilknytning til som professor emeritus, IBC, har arbejdet målbevidst og succesfuldt på at styrke forskning og undervisning. Det har ihærdigt integreret sprogstudier med business-studier i et frugtbart samarbejde med dynamiske institutioner i andre lande.

Desværre har institutionelle besparelser medført, at såvel talentfulde yngre som ældre medarbejdere er faldet fra.

Jeg er udmærket klar over, at politikere og embedsmænd også ignorerer sprogpolitiske problemstillinger. Da jeg havde min tiltrædelsesforelæsning på CBS i 2000, havde jeg en kronik i Politiken, som diskuterede, hvordan man kunne styrke fremmedsprogspolitikken.

Til min afskedsforelæsning i 2012 havde jeg en lignende artikel i Information. Min forelæsning bar (med undskyldning til Shakespeare og Hamlet) titlen: ”Der er noget råddent i Danmarks rige – mht. sprogpolitik”.

Jeg havde ikke forventet, at råddenskaben ville tage over på CBS, som har været en pioner indenfor business og sprogstudier. Sprog er en væsentlig del af business, ikke en perifer. CBS’ programmer med en stærk sprogkomponent er et godt alternativ til sprogprofilerne på Københavns Universitet.

Den 30. september 2012 skrev du i CBS OBSERVER: ”… klassisk hierarkisk ledelse holder ikke. Ledelse skal udøves gennem dialog, motivation og inspiration”. Nu er det tid til en sådan dialog, før det er for sent.

Den skæbnesvangre ensidige beslutning om at nedlægge syv sproglinjer bør genovervejes. Policy bør fastlægges – ikke kun ud fra lokale økonomiske rationaler, men ud fra en langt større vifte af udfordringer.

Dette er nødvendigt lokalt på CBS og på det nationale niveau. Danmarks fremtidige trivsel er på spil.

Dette sted giver ikke plads til at gøre rede for mine pointer mere fyldestgørende. Jeg føler blot trang til at tilføje, at mine udtalelser ikke er tilfældige udokumenterede refleksioner, men forskningsbaserede gennem en lang karriere:

Jeg skriver som en EU ekspert i sprogpolitik (DG Research). Mine bøger om sprogpolitik, sprogrettigheder, EU sprogpolitikker og flersprogethed er blevet publiceret i 12 lande. Jeg er en efterspurgt forelæser i hele verden og har senest været i Kina. Jeg fik desuden UNESCOs Linguapax pris i 2010.

Kommentarer

Det er en særdeles relevant kommentar som Robert Phillipson har skrevet som reaktion på en hastig beslutning om at nedlægge sproglinier på CBS. Gid beslutningstagere i universiteternes bestyrelser og direktioner samt blandt relevante politikere og ministerier ville lytte til argumenterne og tage dette emne alvorligt.

Hvad synes du?

Det er utroligt sørgeligt og skræmmende, hvor lidt interesse der er for sprog i dagens Danmark. Vi har en lang række uddannelser, der udelukkende afvikles på engelsk med det resultat, at vi efterhånden får en lang række fagområder, som vi ikke engang kan tale om på dansk, fordi vi mangler fagtermerne. Der sker et stort tab inden for især fagsprog i disse år, og den almindelige dansker kobles af. Ja, selv (eller måske især) politikerne kobles af, for det kræver en vis sprogbeherskelse af begå sig internationalt. Ser vi erhvervslivet, kan man ikke nøjes med engelsk. Og endelig, hvis sprogundervisningen på højere niveau i den grad nedprioriteres, hvem skal så undervise kommende generationer i sprog?

Hvad synes du?

Fint brev, og enig i de fleste pointer. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre, hvor Robert mener, der bør spares.

Hvad synes du?

Kære Robert Phillipson

Tak for dit biddrag til diskussionen.

Jeg vil udover, at gentage det svar jeg gav Kristina Kazuhara, også forsøge at nuancere billedet lidt.

Du har ret i, at økonomi kun er én dimension.

På CBS leverer vi uddannelse og forskning indenfor mange områder og alt er - efter min mening - yderst samfundsrelevant. I forbindelse med beslutningen om at lukke uddannelseslinjerne har vi foretaget en helhedsvurdering. Som nævnt har vi bl.a. set på økonomien, som har spillet en ikke uvæsentlig rolle, men der har været tale om en helhedsvurdering.

CBS får det laveste taxameter, og derfor er vi tvunget til i stort omfang at oprette storhold (over 80 studerende) for at få økonomien til at hænge sammen i vores uddannelser. Udfordringen for sprogundervisning er, at det generelt er vanskeligt at undervise i sprog på storhold. Vi er derfor udfordret, når vi ”helst” vil have mindre hold på sproguddannelserne, fordi det simpelthen er den bedste måde at undervise sprog på, men vi samtidig ikke har økonomien til at have mindre hold. Det er i sig selv et paradox.

Derfor mener jeg, at Danmark bør udarbejde en national strategi for fremmedsprog – lige fra grundskolen til universitetsniveauet. Vi er nødt til at sikre, at der er sammenhæng i uddannelserne og at vi fortsat kan uddanne folk med sproglige kompetencer. Derfor tager vi også emnet særdeles alvorligt.

Vi er fuldt ud klar over, at beslutningen har konsekvenser og vi er også klar over, at det ikke er nogen populær beslutning, men som den øverste ledelse for CBS er det nødvendigvis vores opgave at træffe, også de upopulære beslutninger som vi mener, sikrer CBS i de kommende årtier både med hensyn til faglig profil og økonomisk bæredygtighed. Vi skal hele tiden tilpasse os den virkelighed, vi befinder os i og den virkelighed vi skal agere indenfor.

De bedste hilsner

Per Holten-Andersen
Rektor

Hvad synes du?