Afdød pige skaber rædsel på CBS

Skrevet af Mark Eriksen, CBS Film - Foto: © Chromeball | Dreamstime.com - 10. november 2015 - 9:170 kommentarer
CBS film lover, at det bliver rigtig uhyggeligt på fredag den 13.

Filmaften: Halloween genopstår og uhyggen spreder sig fredag d. 13., når CBS Film og Asian Language and Culture viser den originale udgave af The Ring.

I anledning af at vi nærmer os fredag d. 13., mindre end to uger efter Halloween, er CBS Film og Asian Language and Culture nu gået sammen om at skræmme livet af de studerende.

I en aften dedikeret til makaber hygge er alle studerende (og pårørende) inviteret til en fremvisning af den originale japanske udgave af The Ring, som overgang mellem hverdagens studiegys og weekendens glæder.

Repræsentanter fra studenterorganisationen Asian Language and Culture vil, udover at sørge for en kort introduktion, uddele goodiebags og forskrækkelser undervejs!

Programmet 

19.30: Introduktion og goodie bags

19.45: En kort præsentation af filmen

20.00: Film

Du er velkommen

Så kom forbi og tag en god ven, kæreste eller fremmed i hånden, når du nu for en glædelig stund kan være mere bekymret for små piger end din næste eksamen.

OBS: Folk med hjerteproblemer bedes henvende sig, så vi kan tage de rette forbehold.

Hold øje med vores Facebook event.

Og se nærmere på The Ring (1998) - (OBS ikke for sarte sjæle)