Afprøv dine kompetencer fra CBS på Pitch@DANSIC

Skrevet af Lasse Christian Nielsen - 18. november 2014 - 0:530 kommentarer

Vær med til at skabe nye løsninger for vores samfunds sociale og miljømæssige udfordringer. Fredag den 28 og lørdag den 29 november 2014, afholder Danish Social Innovation Club (DANSIC) deres årlige ’case competition’ indenfor social innovation. Eventen har gratis deltagelse.

Tema: Social innovation i kommunerne

DANSIC er en non-profit frivillig organisation, hvis vision er at skabe et socialt samfund der er økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt. DANSIC afholder hvert år en ’case competition’ der forsøger at løse reelle samfundsmæssige problemer.

’Case competition’ eventen Pitch@DANSIC omhandler i år autentiske problemstillinger fra 3 danske kommuner. Casen skal løses med henblik, på nye og bedre sociale innovative tiltag der kan implementeres i kommunerne. Deltagere vil få tildelt redskaber til idegenerering under eventen og den bedste idé belønnes til slut.

Pitch@DANSIC foregår i år hos KPH Projekthus, Enghavevej 80, 2450 København.

Tilmeld dig dette års Pitch@DANSIC

Eventen er både for studerende og alle med interesse i social innovation. Du tilmelder dig her. Der er kun plads til 45 deltagere, så tilmeld dig hurtigst muligt.

Ved tilmeldelse, skal du uddybe din motivation for deltagelse på 3-5 linjer. Dette gøres for at sikre engagerede deltagere. Du kan både deltage alene eller i en gruppe.