Afviste CBS-ansøgere skyldes økonomisk udhuling

Skrevet af Sidsel Green - Foto: Jørn Albertus - 11. august 2014 - 11:590 kommentarer
Charlotte Gjedde og Jakob Ruggaard vil meget gerne have uddannelsespolitikerne på Christiansborg - herunder især uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) - til at forstå, at CBS får færre penge per studerende end de øvrige universiteter gør.

CBS, Danmarks fattigste universitet, har i år givet rekordmange studerende afslag på en studieplads – dette på trods af at de er kvalificerede, og erhvervslivet faktisk efterspørger dem. Men når midlerne ikke følger med visionerne, ser CBS ingen anden udvej.

Det er efterhånden en gammel historie: CBS er Danmarks fattigste universitet. Ikke kun fordi skolen for stort set alle sine uddannelser modtager det laveste taxametertilskud, men især fordi CBS suverænt modtager den laveste basisbevilling til forskning af de 8 danske universiteter.

CBS’erne har i flere år kunnet mærke det igennem få studiepladser, trange auditorier og en administration, der har løbet mere end ualmindeligt hurtigt. Men i år er også optaget af nye studerende blevet ramt, hvor rekordmange ansøgere er blevet afvist.

Rektor Per Holten-Andersen finder det yderst frustrerende, men forklarer i et indlæg på cbs.dk, at CBS simpelthen ikke har set nogen anden udvej: 

"Vi har hverken lokaler eller undervisere nok til at udvide antallet af studiepladser. Vi har heller ikke midler til at ansætte de professorer og lektorer, der skal til for at udbyde mere undervisning", skriver han og referer dermed til det ansættelsesstop, CBS har vedtaget fra medio 2014.

Dette er siden blevet fulgt op med et indlæg i Berlingske torsdag den 7. august, som dagbladet fulgte op på med to artikler fredag den 8. august.

Uddannelsesministeren anerkender ikke problemet

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen anerkender imidlertid ikke argumentet om, at CBS ikke kan tage flere studerende ind på grund af for få midler. Det har hun skrevet til Ritzau, som har bragt det videre i et telegram:

- Hvis det er rigtigt (at CBS bremser optaget grundet for få midler, red.), og det har jeg mine tvivl om, så er det meget ærgerligt. CBS har også nydt godt af takstforhøjelsen på humaniora og samfundsfag. Vi har sat flere penge af netop til de studier, som findes på deres fakulteter, siger hun.  

Den påstand giver Jakob Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd, dog ikke meget for. Så længe CBS’ basisbevilling til forskning er så usammenligneligt lav, som den er, så vil der stadig være færre penge pr. studerende.

Dertil skal det så også bemærkes, at forøgelsen af taxametrene for nogle år side efterhånden er spist op af statslige effektiviseringskrav på 2 procents årlige grønthøster.

De studerendes repræsentanter melder klart fra

Charlotte Gjedde, formand for CBS Students og selv bachelorstuderende på CBS, undrer sig også over Sofie Carsten Nielsens polemik. Ifølge hende mærker man som CBS’er langt fra, at der skulle have kommet flere penge til uddannelserne.

- Vi er på den ene side glade for, at meroptaget nu bliver stoppet – for der er simpelthen ikke plads til os! På den anden side er det jo slet ikke fair for de studerende, der har knoklet sig til et snit på 11,8 og stadig ikke kan komme ind på deres drømmeuddannelse, fordi CBS simpelthen er for pressede, siger Charlotte Gjedde.

Jakob Ruggaard og Charlotte Gjedde undrer sig ikke kun over uddannelsesministerens udtalelse, men i det hele tager over regeringens linje, hvor det virker som om, man siger ét og gør noget andet.

CBS’ere får jo jobs! I det private endda!

- CBS er det mest konkrete eksempel på, hvad der sker for de studerende, når de økonomiske midler ikke følger med de politiske visioner, forklarer Jakob Ruggaard, og refererer til regeringens vision om, at unge mennesker skal uddanne sig til det private arbejdsmarked – noget, som CBS netop udmærker sig ved.

CBS ligger lavt i arbejdsløshedsstatistikkerne – ifølge Danmarks Statistik havde kandidater fra CBS i 2012 en samlet ledighed på 4,75 procent 12 måneder efter dimission – samtidigt med at 83 procent bliver ansat i det private erhvervsliv. Lav dimittendledighed og høj andel af ansatte i det private er begge målsætninger for regeringen.

- Selv erhvervslivet, som traditionelt ikke går ind for overakademisering, synes at mene, at CBS sagtens kunne optage flere. Det undrer mig derfor meget, at uddannelsesministeren ikke anerkender, at basisbevillingerne har en del af ansvaret, siger Jakob Ruggaard.

Forringelse på forringelse – og flere på vej

Man kan som studerende spørge sig selv om, hvorvidt det ikke er økonomien, men CBS’ prioritering af pengene, der gør, at optaget er blevet bremset i år. De to studenterrepræsentanter er dog enige om, at CBS ikke har skylden her.

- Man har skåret ind til benet på CBS, det ved vi. Vi er derfor nu ude i, at det, man kalder effektiviseringer, blot bliver forringelser, siger Jakob Ruggaard.

- Det værste er jo, at det ikke bare stopper her. Vi oplever også et ansættelsestop, der resulterer i mindre forskningsbaseret uddannelse, samt at vi som studerende får færre timer nu end sidste år, siger Charlotte Gjedde og afslutter:

- Jeg vil gerne spørge ministeren, om det kan være rimeligt, at vi i dag får en dårligere uddannelse, end man gjorde for 3 år siden? Nu må der simpelthen komme nogle penge på bordet, så forringelserne stopper!