Akkreditering: Ny slagplan skal løse det uløselige

Skrevet af Nicolai Brændstrup Boesen - Foto: © Bowie15 | Dreamstime.com - 5. februar 2015 - 14:361 kommentar
CBS' sparerunde vil efter alt at dømme gøre vejen til en positiv institutionsakkreditering til endnu mere af en ørkenvandring.

CBS skal mødes med Akkrediteringsinstitutionen den 16. februar. Den videre proces hen imod en positiv institutionsakkreditering skal drøftes. Mere forskningsbaseret undervisning og bedre kvalitetssikring af samme er urokkelige krav.

Akkrediteringsrådets rapport konkluderede, at den forskningsbaserede undervisning på CBS, om den leveres af CBS-forskere (VIP) eller eksterne undervisere (D-VIP), ikke monitoreres tilstrækkeligt. Det kan der så gøres noget ved.

CBS opfylder derudover ikke sine egne ambitioner om at ansætte flere forskere og inddrage deres ekspertise i undervisningslokalerne. Den bliver straks sværere i en situation, hvor der netop fratræder 52 CBS-forskere.

For CBS består udfordringen hen imod at få den betingede akkreditering skiftet ud med en positiv i løbet af 2 år i deciderede nedskæringstider.

CBS' besparelser forringer chancerne 

52 videnskabelige og 15 administrative medarbejderes frivillige fratrædelser har netop afværget en reel fyringsrunde på CBS. Det gavner CBS’ økonomi, men i forhold til Akkrediteringsrådets kritikpunkter gør det kun tingene værre.

Det afgående antal VIP afføder faktisk et forøget behov for eksterne undervisere, hvilket sender CBS på den stik modsatrettede kurs af, hvad Akkrediteringsrådets rapport har udstukket.

Så mens sparerunden og fratrædelserne har hjulpet på CBS’ aktuelle økonomiske kattepine, er 'Danmarks fattigste universitet' kommet i en endnu værre på vejen til en positiv akkreditering.

Det er faktisk fordyrende at være fattig

Det koster også at spare. CBS’ betingede positive institutionsakkreditering betyder nemlig, at skolen gennem de næste 2 år stadig ikke kan oprette nye uddannelser uden Akkrediteringsrådets kontrol.

CBS skal i stedet fortsat, hver gang et studie skal akkrediteres, redegøre for samtlige basale uddannelsesmæssige krav til forskningsbasering, erhvervsrelevans og interne kvalitetskontroller i hver eneste akkrediteringsproces.

At CBS fortsat fra gang til gang skal løfte denne bevisbyrden går stik imod Regeringens ambition om at akkreditere selve uddannelsesinstitutionerne og derved gøre dem mere selvkørende.

Var CBS blevet positivt akkrediteret, kunne fokus i langt højere grad være på den altafgørende kvalitetssikring af uddannelserne. Med den betingede akkreditering er CBS fortsat nødt til at ligge under for det nuværende kontrolniveau, og derved er der mindre tid og ressourcer til dén.

CBS skal kunne mere og bedre med færre

I de kommende måneder har CBS’ ledelse i sinde at udarbejde en plan, som skal vise vejen frem mod en positiv akkreditering. Før den foreligger, ønsker uddannelsesdekan Jan Molin ikke at udtale sig.

Men målet er, at næste gang CBS sættes under lup, så skal kvalitetssikringen af undervisningen og VIP’ernes engagement i undervisningslokalerne i højere grad kunne måles og vejes.

Hvis vejen til forbedringerne kan sættes på formel, vil CBS opnå en positiv institutionsakkreditering og derved større autonomi og selvstyre.

Fokus og ressourcer fjernes fra den eksterne kontrol, og i stedet intensivt på arbejdet med kvalitetskontrollen af nye uddannelser uden indblanding.

Så vidt så godt.

Den svære manøvre består dog stadig i, at CBS’ ledelse skal overbevise Akkrediteringsinstitutionen og Akkrediteringsrådet om, at CBS – trods 52 fastansatte forskeres fratrædelser – vil kunne efterleve et krav om mere og bedre forskningsbaseret undervisning, end man kunne under den første institutionsakkreditering.

CBS' ledelse arbejder på en slagplan. Det bliver spændende.

Kommentarer

Måske kunne en del af løsningen være, at eksterne lektorer godt igen kunne have fagansvar, mens forpligtelsen til forskningsbaseret undervisning blev koncentreret om, at de faste Vip´er rent faktisk løftede forpligtelsen primært ved at undervise. Og ikke ved at bruge timerne til at koncentrere sig om at løfte fagansvaret.
Skal forskningsbaseret undervisning være andet end potemkin kulisser så skal forskerne undervise i de emner, de forsker i. En meget stor del af mange studiers pensum er jo kendt stof, hvor det ikke drejer sig om at præsentere ny viden, men om at formidle kendt stof på en god måde.
Jeg indrømmer, at jeg kun kender en mindre del af den gennemførte undervisning, men inden for de områder, jeg kender har jeg ikke hørt om bare et eneste tilfælde, hvor fokusset på forskningsbaseret undervisning har medført, at forskere optræder hyppigere nu end før 2009 med undervisning, der tager udgangspunkt i deres egen forskning. I hvert tilfælde kunne ingen mine børn, der begge bestod cand. merc. sidste år berette om eksempler herpå.
Et andet område der kunne frigøre betydelige ressourcer til forskningsbaseret undervisning var, at specialevejledning i langt højere grad blev varetaget af eksterne lærere.
Der er trods alt meget få studerende, der er i stand til at skrive specialer, der kræver vejledning på et niveau, der kun kan ydes af en førende forsker på det givne felt. Og hvis det er et problem kan eksterne vejledere jo efter aftale måske i specielle tilfælde afgive en mindre del af deres vejledningstid til en konsultation hos en emne-ekspert.

Hvad synes du?