Arbejdsmarkedsrelevansen er i højsædet på CBS

Skrevet af Jesper Kock - Foto: Jørn Albertus - 26. marts 2014 - 14:070 kommentarer
83 procent af de studerende fra CBS ender i det private erhvervsliv, når de bliver færdige. Det er bare en af indikatorerne på, at CBS' uddannelser lever op til kravet om arbejdsmarkedsrelevans.

Rektor Per Holten-Andersen mener at Kvalitetsudvalgets fokus på, hvordan de store investeringer i uddannelse i højere grad kan omsættes til beskæftigelse og vækst, flugter fint med CBS’ profil.

De seneste års fokus på at øge antallet af studerende på landets universiteter har vist sig særdeles effektivt.

Regeringens målsætning om, at 25 procent af en ungdomsårgang i 2020 skal gennemføre en lang videregående uddannelse er for længst indfriet, og den forventede andel i dag er oppe på 29 procent ifølge profilmodellen.

Det øgede optag, og de deraf øgede investeringer i uddannelse, har ført til, at regeringen sidste år nedsatte det såkaldte kvalitetsudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan de øgede omkostninger i højere grad kan omsættes til beskæftigelse og vækst.

Udvalgets anbefalinger skal især sætte spot på de to politiske målsætninger: kvalitet og relevans.

De videregående uddannelser skal have højere kvalitet, så alle studerende udfordres til at nå deres højeste potentiale, og fokus skal flyttes fra sidste eksamen til første job, så de studerende tilegner sig kompetencer, der kan omsættes i relevant beskæftigelse, lød det i en pressemeddelelse i oktober sidste år. 

Kvalitetsudvalgets anbefalinger kommer til udtryk i to selvstændige rapporter, der udgives i henholdsvis foråret og efteråret 2014, og arbejdet afsluttes med en samlet afrapportering til regeringen sidst på året.

CBS deler dagsorden med fokus på økonomi
Det øgede optag har med andre ord også formået at bringe spørgsmålet om, hvorvidt vi overhovedet har råd til at uddanne så mange kandidater, hvis de blot uddannes til arbejdsløshed, op.

Det ændrede fokus på at omsætte investeringer i uddannelser til beskæftigelse og vækst, kommer ikke som nogen overraskelse for rektor Per Holten-Andersen:

- Vi havde ikke den størrelse, som vi har i dag, hvis vi ikke afsatte vores kandidater til en stor efterspørgsel i det private, der er drivkraften af eksport, internationalisering, globalisering med videre. Så CBS har egentlig allerede den profil i dag, forklarer han.

På nogle af de multifakultære universiteter som KU og AU har flere røster slået et slag for den klassiske dannelse i uddannelsesdebatten frem for det store fokus på økonomi i kvalitetsudvalgets sammensætning og opgave. For Per Holten-Andersen er der ikke nødvendigvis tale om et modsætningsforhold.

- Almen dannelse har jo også i sidste ende en økonomisk dimension. Alment dannede mennesker har en fælles kulturel basis og sammenhold. Vi ved nogenlunde, hvad vores samlede værdier er, og det har også en økonomisk fordel, forklarer rektor og uddyber:

- Så dannelse er ikke nødvendigvis i modsætning til økonomisk produktivitet, og økonomisk produktivitet er ikke nødvendigvis i modsætning til dannelse. Men jeg mener ikke, at Danmark længere har råd til at sige, at dannelse i sig selv er nok.

Kritik fra Akkrediteringsinstitutionen
På trods af, at CBS generelt ligger lavt i arbejdsløshedsstatistikkerne – ifølge Danmarks Statistik havde kandidater fra CBS i 2012 en samlet ledighed på 4,75 procent – fik bachelor- og kandidatuddannelserne i erhvervsøkonomi og filosofi i februar tildelt prædikatet ’ikke tilfredsstillende’ af Akkrediteringsinstitutionen.

Akkrediteringsinstitutionen vurderede uddannelsernes jobrelevans som enten 'tilfredsstilende', 'delvist tilfredsstillende' eller 'ikke tilfredsstillende', og 3 procent af uddannelserne blev placeret i sidstnævnte kategori.

Dagen efter offentliggørelsen blev Akkrediteringsinstitutionens udmelding mødt af hård kritik. Ifølge to evalueringseksperter siger analysen nemlig ikke noget om, hvorvidt uddannelserne er relevante for arbejdsmarkedet. 

Efterfølgende har Akkrediteringsinstitutionen præciseret deres udmelding i et debatindlæg i Berlingske den 18. februar.

Institutionen mener fortsat, at det er problematisk, at knap halvdelen af universitetsuddannelserne ikke har været i stand til at dokumentere, at deres uddannelser er erhvervsrelevante, men det betyder ikke nødvendigvis, at de pågældende uddannelser ikke er relevante for arbejdsmarkedet.

Rektor: Dialog med aftagerpanelerne tages alvorligt
Sekretariatschef i dekansekretariatet for uddannelse, Wilbert van der Meer, forklarer, at Akkrediteringsinstitutionens kritik af de to uddannelsers erhvervsrelevans primært handlede om, at CBS skulle være mere lydhør i forhold til aftagerpanelet.

- Erhvervsøkonomi og filosofi fik primært kritik for, at det var svært at se, at kommentarerne fra aftagerpanelet havde fået direkte indflydelse på læringsmålet, lyder det fra Wilbert van der Meer.

Rektor Per Holten-Andersen ønsker ikke at puste yderligere til diskussionen, men han finder det lidt paradoksalt, at de to uddannelser, der blev kritiseret for ikke at være erhvervsrelevante, begge har høj beskæftigelse.

- Det, Akkrediteringsinstitutionen fik udstillet, var, at deres relevansbegreb ikke er en helt realistisk måling af total relevans. Det er klart, at beskæftigelse må være en del af relevansbegrebet, og det var det ikke i deres måde at måle det på, siger han og fortsætter:

- Det korte af det lange er, at de har trukket det tilbage og kontaktet alle universiteterne og sagt undskyld for, at de fik startet en proces, der ikke var belæg for.

Rektor understreger, at dialogen med aftagerpanelerne tages meget alvorligt, når der startes en ny uddannelse, da det er testen af, om man har vurderet markedet rigtigt.

- Hvis vi laver en ny uddannelse, der kommer ud med en høj arbejdsløshed, så skyder vi vores egen vurderingsevne og vores eget brand i foden. I særdeleshed de studerende da de er en meget stor del af vores brand, understreger Per Holten-Andersen.

Stærkt CBS-fokus på arbejdsmarkedsrelevansen
Ifølge CBS’ rektor er der mange komponenter i at sikre arbejdsmarkedsrelevante uddannelser og dermed lav dimittendarbejdsløshed. Men også her spiller de studerende en central rolle i hans bevidsthed.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det har meget stor betydning for os, at vi ikke tager hele halen med. Vi optager kun ialt 50 procent af prioritet 1 ansøgningerne. Så grundmaterialet er simpelthen i orden, forklarer Per Holten-Andersen og fortsætter:

- Det andet er, at vi afsætter 83 procent af vores kandidater til det private arbejdsmarked. Og den tredje del er, at vi har designet arbejdsmarkedsrelevante uddannelser sammen med erhvervet.

- Vi prøver at lytte til, hvad aftagerpanelerne siger. Vi skal sørge for, at det teoretiske grundlag er i orden, og vi skal sørge for at de studerende kan noget. Så vi beskæftiger os med nogle områder som vores aftagere, viser de har brug for, forklarer Wilbert van der Meer videre og betoner:

- Vi justerer løbende uddannelserne, spørger efter hvor der er behov og opretter nye linjer, hvis vi kan se, at der er stor efterspørgsel.

Som eksempel på den proces nævnes sproguddannelserne, der over en længere periode er blevet justeret, så de har fået mere erhvervsøkonomi og dermed også en mere erhvervsrelevant profil.

CBS- uddannelsernes løbende kvalitetssikring
For at sikre arbejdsmarkedsrelevansen og en løbende evaluering af CBS som institution har ledelsen i samarbejde med CBS Students designet et studentertilfredshedsindeks, der hvert år indgår i årsrapporten. Hvert andet år inddrages medarbejderne i et lignende indeks, der også kan ses i årsrapporten.

Planen er at oprette et tredje indeks, der på sigt skal fortælle noget om omverdenens evaluering af CBS. De tre komponenter i denne omfattende øvelse vil blive en løbende spørgeskemaundersøgelse af et udsnit af alumnerne, de største erhvervsaftagere samt de 50 adjungerede professorer, man har tilknyttet.

- Tanken er at lave et indeks, der måler de 3 gruppers evaluering af CBS på et systematisk tilbagevendende spørgeskema. Det skal så illustrere udviklingen i omverdenens opfattelse af CBS fra år til år. Det er på tegnebrættet, men det vil tage lidt tid, inden det er operationelt, forklarer Per Holten-Andersen.

For Daniel Diehl Andersen, der er national politisk koordinator for CBS Students, er det også vigtigt for erhvervsrelevansen, at de studerende har en løbende kontakt med erhvervslivet.

- Når man skriver opgave på CBS, arbejder vi med en rigtig virksomhed og nogle rigtige tal. På min uddannelse har man et årsprojekt efter 1., 2. og 3. år, hvor man arbejder med virksomheder, og når vi har en case i forbindelse med undervisning, så er det også en rigtig virksomhed, forklarer den CBS-studerende og fortsætter:

- Når vi eksempelvis har lavet en organisationsanalyse, så vil virksomheden gerne se den og fortælle os, hvad de synes om det. Det skal CBS have ros for, og jeg ved, at mange studerende er meget tilfredse med det samarbejde.

Taxameter skaber unødvendige uddannelser
Produktivitetskommissionen har anbefalet, at finansieringen af universiteterne, hvor universiteterne modtager penge pr. bestået eksamen, ændres.
Begrundelsen er, at fristelsen for at optage mange studerende, oprette nye unødvendige uddannelser samt prioritere blot at lade de studerende bestå, er for stor i det nuværende taxametersystem.

Per Holten-Andersen erkender, at der i modellen er indbygget en mulighed for, at man tænker i penge. Men han kan ikke genkende incitamentet til at svække på kravene til de studerende.

- Jeg kan godt genkende, at når man opretter nye uddannelser, så har man et incitament til at oprette flere uddannelser uanset, hvordan arbejdsmarkedet ser ud. Men i forhold til det er CBS i en særlig luksussituation, fortæller rektor og forklarer:

- Vi afviser halvdelen af de førsteprioritetsansøgninger, vi får, så vi får rigtig mange gode studerende ind. Derfor har vi ikke et behov for at klemme nogen igennem. Det fænomen eksisterer næppe på CBS

Beskæftigelsestaxameter en mulighed
Da kvalitetsudvalgets kommende anbefalinger i høj grad udspringer af Produktivitetskommissionens rapport om uddannelsessektoren fra december sidste år, er et af punkterne på udvalgets dagsorden således også at undersøge, om kvalitet og relevans i uddannelserne understøttes i det nuværende taxametersystem.

Der har derfor været spekuleret meget i, om anbefalingerne vil indeholde et såkaldt beskæftigelsestaxameter, hvor finansieringen i højere grad styres ud fra universiteternes evne til at producere kandidater, der kommer i job.

Per Holten-Andersen er ikke afvisende overfor en sådan ændring af praksis, men det kræver, at betingelserne er rigtige.

- Jeg er ikke nødvendigvis modstander af et beskæftigelsestaxameter. Jeg synes godt, at der må være et incitament til, at man ikke producerer til arbejdsløshed. Det skal bare ikke være ud fra en meget kortsigtet vurdering af arbejdsløshed, forklarer han og fortsætter:

- Jeg er stærkt imod, at der sidder et nationalt panel, der skal dimensionere uddannelserne. De vil sandsynligvis understyre og overstyre. Vi skal jo ikke kun forudsige arbejdsmarkedet de næste 2-3, men de næste 10-20 år.

I det hele taget så Per Holten-Andersen helst, at man ikke målte på dimittendarbejdsløsheden, men i stedet målte på den generelle arbejdsløshed for alle uddannede indenfor den pågældende sektor, da den i store træk udjævner lange konjunkturforløb.

- 3 måneder efter dimission er der typisk 70 procent beskæftigelse blandt kandidater, og den nærmer sig 95 procent efter 2-3 år. Dimittendarbejdsløsheden måler kun op til 12 måneder efter dimission, påpeger rektor Per Holten-Andersen og advarer:

- Hvis du bruger dimittendarbejdsløsheden som indikator, så overvurderer du arbejdsløsheden. Det system skal i givet fald virkelige gennemtænkes.