Bachelor den direkte vej til officersuniformen

Skrevet af Tom Erik Kampman - Foto: Stangot @ Dreamstime - 30. november 2012 - 10:510 kommentarer
Fra bachelorstudiet direkte i officersuniformen. Det er nu muligt, efter at regeringen og forligspartierne er blevet enige om en ny aftale for forsvaret.

(Opdateret 30.11.2012 kl. 15.15) En bachelor vil i fremtiden være den lige vej til en karriere som officer i den danske hær.

Ny karrieremulighed for bachelorer
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative har indgået en aftale om forsvaret. Et af de overraskende punkter giver helt nye muligheder for bachelorstuderende på universiteterne. Fremover vil det nemlig være muligt for bachelorer at blive direkte optaget på officersskole.

Den nye form for uddannelse kommer til at ligne den, man har i Storbritannien. I dag skal vordende officerer først være sergenter. Men med det nye tiltag kan civile med forskellige bachelorgrader søge ind som officerer. En bachelor fra universitetet skal, ifølge forliget, gennemgå 5 måneders basisuddannelse og praktik, inden man er klar til officersskolen.

Værnepligten bliver ikke suspenderet
Et andet punkt i forsvarsforliget, værnepligten, bliver dog ikke suspenderet, som regeringen ellers havde lagt op til. I stedet bliver værnepligten reduceret fra cirka 5.000 indkaldte i 2012 til cirka 4.200 om året.

Det samlede forsvarsforlig kan downloades her nedenfor eller læses via linket under denne her tekst. På side 39 og 40 er der information om forløbet af civile bachelorers officersuddannelse:
Aftale på forsvarsområdet 2013-2017

 

BilagStørrelse
PDF icon Aftale på forsvarsområdet 2013-20172,27 MB