Beat the Elite – tag kampen om mod eliten

Skrevet af Naima Yasin Abdi - Foto: Esben Zøllner Olesen - 24. februar 2012 - 12:360 kommentarer
Sidste års beat the Elite vinderhold (fra venstre) Elin Larsson, Max Jäger, Hanna Ögren og Svenja Troll var et rent CBS-hold.

CBS Case Competition indbyder alle norske, svenske og danske studerende til at tage kampen op imod de 11 elite-teams fra business schools verden over, når CBS’ prestigiøse case-konkurrence løber af stablen i næste uge. Alle kan indsende deres løsning på den selvsamme real-life case, som holdene får udleveret og selv deltage i konkurrencen.

På promo-bustur med Beat the Elite
Organisationskomiteen bag årets CBS Case Competition ønskede at udbrede beat the Elite-konkurrencen i år, så der også ville komme indfaldsvinkler fra andre end business-studerende. Derfor har de været på rundtur i Norden med bussen ’Beat the Elite Explorer’.

De startede den 26. januar i Bergen, hvorefter de fortsatte rundt gennem Norge, Sverige og Danmark, hvor sluttede af med at markere sig på Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og DTU og promovere den sideløbende, internet-baserede case-konkurrence.

Beat the Elite’s nordiske match-making service
Et af de nye tiltag fra årets Beat the Elite gruppe er matching-systemet på Facebook, hvor studerende fra hele Norden har kunnet registrere sig og fået mulighed for at blive sat sammen med studerende fra alle mulige andre fagområder og fra alle mulige andre universiteter i Norden. Med dette tiltag håber CBS Case Competition’s Beat the Elite-gruppe, at der kommer flere og mere alsidige løsninger ind.

Matching-processen lukker torsdag den 23. februar, men det vil fortsat være muligt for studerende at deltage i konkurrencen, hvis de selv danner grupper og registrerer sig sammen.

Finalisterne skal præsentere løsninger på CBS
Deltagerne i Beat the Elite-konkurrencen skal løse samme case som holdene i CBS Case Competition, og den internet-baserede konkurrence starter, når CBS CC-casen bliver offentliggjort på onsdag den 29. februar klokken 10.

Løsningen skal sendes in på maksimalt ti slides, og deadline for dette er torsdag den 1. marts klokken 10. Samme dag vil der blive der udvalgt fem finalegrupper, som skal være klar til at præsentere deres forslag på ti minutter.

De vil blive fløjet ind, så de kan gøre det på fredag den 2. marts klokken 9 til 12. Det bliver i ledergruppens mødelokale på Solbjerg Plads, 4. sal i blok D, og Beat the Elite-finalen vil ligesom CBS Case Competition-finalen være offentlig. Vinderholdet vil blive inviteret med til CBS Case Competition’s Award Banquet og vælge en personlig company day hos en af CBS Case Competitions preferred partners.

Store forventninger til alternative bud
Stud.merc. Finance and Accounting Jacob Duus Davidsen, der sidder i Beat the Elite’s organisationskomité, fortæller, at gruppen har store forventninger til de case-løsninger, der vil komme ind fra studerende fra andre fagområder – dette i forventning om, at løsninger vil være mere alsidige og fuldendte.

Studerende, der ikke er vant til at arbejde med business cases, men som alligevel overvejer at deltage i Beat the Elite-konkurrencen, får muligheden for at føje et differentierende aspekt til deres CV og bygge et nordisk netværk op. Sidst men ikke mindst får de chancen for at prøve sig selv af ved at præsentere en business-case løsning for en fremtrædende jury i finalen.

Registrering nødvendig for at få mailet casen
Der er ingen egentlig tilmelding til konkurrencen, men hvis man lader sig registrere på forhånd, får man en mail, så snart casen offentliggøres. Man kan deltage i hold på op til fire studerende.