Kristian Kreiner's blog

Afskedsforelæsningsblog: Mit rejsegilde

Kristian Kreiner holdt sin afskedsforelæsning den 28. januar 2016. Da den på mange måder sammenfatter mange af de blogindlæg, Kristian har skrevet her på sitet, har redaktionen fået lov til at bringe den som blogindlæg - forhåbentlig ikke Kristians sidste i CBS OBSERVER.

Tak fordi I er kommet til denne lille forelæsning i anledning af min overgang til professor emeritus – eller ”professor i spiritus”, som min svoger kalder det.

Jeg er taknemmelig for de søde og venlige menneskesmuglere, som har sørget for, at jeg fortsat kan blive på CBS på en slags ”tålt ophold”.

Jeg har fået 25 minutter til at overbevise jer om, at CBS og mit institut, Institut for Organisation, er en rejse værd.

Relaterede artikler

That calls for an experiment (and a Carlsberg)

Unexpectedly but perhaps not surprisingly, another financial crisis has hit CBS. The situation calls for action, but also for experimentation. This simple experiment may teach us new aspects of the organization and resilient ways to handle financial crises in the future. 

CBS’ President has sent an email to all at CBS warning us about the “critical change in our future financial position.”  The email is followed up by DIR’s road show to all departments, fuelling the employees’ worries about the future.

The message is clear. Nobody should feel safe when DIR starts turning every stone in order to find ways of balancing the budget. Various hurtful and harmful cutbacks are circulated as potential responses to the current calamities. DIR seems willing to make a pact with the devil to balance the budget. 

Relaterede artikler

CBS Strategi – hvordan gøre den strategisk?

På CBS diskuterer vi igen vores strategi. Direktionens klumme (17. juni 2015) åbner ballet, men giver ikke megen pejling af, hvad indholdet i en strategi kan og bør være. Det hul hopper jeg ned i og vil i det efterfølgende forsøge at reflektere over, hvad der kunne gøre vores strategi strategisk.

Forskningsdekanen har opfordret mig til at kommentere på direktionens klumme om CBS’ strategiproces. En sådan generøsitet vil jeg naturligvis gerne gengælde. Men nemt er det ikke, fordi klummen illustrerer, hvor rummeligt – eller indholdstomt – begrebet strategi er.

Relaterede artikler

Kommentar: Hvor trykker emeritus-skoen?

CBS regulerer med mere eller mindre god ret de ansattes liv og færden. Men vidste du, at CBS også er begyndt at regulere livet og adfærden for folk, som ikke er ansat på CBS? Så løber man da ikke tør for opgaver, selvom man skiller sig af med medarbejderne.

Vi skaber mening gennem billeder og metaforer. Aktuelt forsøger jeg at skabe mening i mit forestående ’karriereskift’, når jeg til nytår holder op på CBS.

Jeg tror, at en institution som CBS har det med mig og min slags, som jeg selv har det med et par gamle, udtrådte sko, som jeg ikke rigtig nænner at skille mig af med. De skæve hæle og de hullede såler vidner om, at de har været vidt omkring.

Relaterede artikler

Vi er blevet gode til at budgettere(!?!)

På det seneste har rektor haft anledning til at fortælle os, at vi på CBS er blevet gode til at budgettere. Men hvad det vil sige at være god til at budgettere? Og hvad bliver disse nye færdigheder så brugt til?

På det seneste har rektor haft anledning til at fortælle os, at vi på CBS er blevet gode til at budgettere.

Onde tunger vil måske hævde, at historien er en taknemmelig baggrund at brillere på, men her vil jeg glæde mig over disse nye ledelsesmæssige færdigheder og rejse spørgsmålene, hvad det vil sige at være god til at budgettere, og hvad bliver disse nye færdigheder så brugt til?

Relaterede artikler

”Som chef skal du kunne lide mennesker”

Om få dage indtræder Alfred Josefsen i CBS’ bestyrelse. Han er et godt valg for CBS og vil utvivlsomt repræsentere et værdifuldt supplement til nogle af de gængse måder at tale om ledelse på, både på CBS og i samfundet generelt.  

Tidligere blev bestyrelsens eksterne medlemmer udpeget ved selvsupplering. Det kunne give en frygt for, at sammensætningen over tid vil blive meget homogen: at nye medlemmer ville blive rekrutteret fra gamle netværker, hvor folk ligner hinanden for meget. Men de nye procedurer, hvor der både er et indstillingsudvalg og et udpegningsudvalg med lidt bredere repræsentation, maner tilsyneladende den frygt i jorden.

Relaterede artikler

En Wind i et glas vand: Forskningsformidling på CBS

Ledelsen på CBS har udsendt retningslinjer for forskernes optræden som eksperter i medierne. Endnu et lille hjørne af vores liv på CBS, der skal styres og reguleres - og et godt eksempel på en systematisk og gennemgribende udvikling. Men er det den rigtige nælde, som ledelsen nu griber fast om? 

Forskningsdekanen har skrevet til os forskere og mindet os om, at vi skal vise ansvarlighed, når vi optræder i medierne. Påmindelsen kan virke utidig, fordi vicedekanen for forskningsformidling, Flemming Poulfelt, har undersøgt praksis og finder, at ”der er meget lidt at komme efter (CBS OBSERVER 22. maj 2012).

Relaterede artikler

Højt at flyve (om CBS' indkøbspolitik)

Efter megen kritik meddeler CBS’ indkøbsafdeling nu, at CBS til næste år vil lave sit eget udbud på telefoniområdet. Mens vi venter på, at dette sker, kan vi spekulere over, hvorfor vi tror, at CBS skulle være bedre i stand til at organisere en konkurrence og skrive en spidsere kontrakt med leverandøren end Statens Indkøb? Mine erfaringer tyder på, at problemet kunne ligge et andet sted. 

Hvad lærer vi af erfaringerne? CBS Observer har bragt historien om indkøbsreglerne på CBS, som skaber sovjetagtige tilstande. Indkøbsafdelingen har nu lært, at CBS må lave sit eget udbud og skrive en bedre kontrakt, der sikrer gode priser, bedre produkter og lovlige procedurer.

Relaterede artikler

CBS skruer BISsen på!

Business-in-Society (BIS) er et varemærket for CBS i fremtiden. BIS er ikke bare overskriften på strategien, det er også et vigtigt indholdselement, fordi vi sætter penge af til konkrete forsknings- og undervisningsmæssige initiativer. Men hvad er den strategiske markering i et sådant varemærke?

 Business-in-Society (BIS) synes at være en realitet på CBS. Vi ved måske ikke helt, hvad det kommer til at betyde endnu, men det skal nok få mening og indhold over de næste par år. På nuværende tidspunkt har vi kun intentionerne at forholde os til, og vi ved meget vel, at resultater og intentioner sjældent ligner hinanden i denne komplicerede verden, som vi lever i.

Relaterede artikler

Problemfrie strategier er et problem

En god strategi drejer sig ikke om alt det gode, rigtige og smukke, vi vil skabe i fremtiden. Den drejer sig om, hvordan vi håndterer alle de problemer, udfordringer og paradokser, som gør det svært at skabe os en fremtid overhovedet. Denne omfattelse prøver jeg af på noget så centralt og simpelt som at lytte til sine stakeholders. 

Der findes gode og dårlige strategier, men det er ikke klart, hvad der adskiller dem fra hinanden. Richard Rumelt giver i ”Good Strategy/Bad Strategy: The Difference and Why It Matters” (London: Profile Books, 2011) sit bud. Han hævder, at en god strategi anerkender alle de problemer og udfordringer, som organisationen står overfor, og som gør det nødvendigt at have en strategi. En dårlig strategi underkommunikerer disse problemer og udfordringer for at sælge troen på den glorværdige fremtid, som skal være resultatet af strategien.

Relaterede artikler

CBS' strategi – i vandtårnets skygge

I de forløbne år har vi brugt megen tid og mange ressourcer på at formulere en ny strategi for CBS. Det er næppe alle, der betragter denne store indsats som en succes, og sikkert er det, at strategidiskussionerne fortsætter i den kommende tid. Men før vi kaster os ud i endnu en holmgang om strategien, kunne det måske være hensigtsmæssigt at spekulere lidt over, hvad vi kan lære af historien, så vi undgår at gentage den.

En strategi for strategidiskussionen på CBS
I dette indlæg vil jeg beskrive erfaringerne med den tidligere strategiplan for CBS og diskutere den forståelse af strategi, der bar den. I efterfølgende indlæg vil jeg skitsere nogle af de dilemmaer, som vi står overfor, og som tvinger os til at tænke strategisk – og tænke strategisk på en ny måde.

Relaterede artikler

Gammel ost med nye huller

For lidt undervisning, for meget selvstudium. Sådan lyder kritikken af de højere læreanstalter. For at komme kritikken i forkøbet, nu hvor HR Services har givet medarbejderne lektier for, skal jeg - på opfordring og udenfor LTR - tilbyde en læsning og fortolkning af pensum.

Den 23.02.11 udsendte HR Services en opfordring til de ansatte på CBS om at læse og diskutere bogen: ”Hvem har flyttet min ost?” (Se CBS Share Nyheder – henvisning nedenfor). Anledningen er de annoncerede personalereduktioner. Opfordringen er vedhæftet et lille, såkaldt ”opbyggeligt” citat.  Hvad er det, disse tekster siger, og hvordan hænger de sammen?

Relaterede artikler

CBS. Where Coffee Means Business

Som videnskabelig institution tror vi ikke på, at man kan læse fremtiden i kaffegrums. Men måske kan kaffen på CBS alligevel give os en forsmag på, hvor vi som organisation er på vej hen.

Når man kommer udefra og ser på tingene med friske øjne, så får man hurtigt blik for en organisations mange dårlige vaner. En sådan dårlig vane er netop blevet stoppet, fordi CBS’ ledelse har besluttet, at vi fremover selv skal brygge kaffen i forbindelse med små møder. Det regner man med vil spare CBS for 1,5 mio.kr. om året (CBSshare 25.01.11). Denne beslutning har værdi langt ud over besparelsen. Jeg glæder mig til at møde rektor ude i IOAs køkken, når han næste gang låner vores mødelokale her i Kilen. Mens kaffen brygger, kan vi mingle og netværke.

Relaterede artikler

De centraliserede opgaver er ikke nødvendigvis det centrale!

Vi bruger meget tid på at diskutere centraliseringen af de administrative opgaver. Præmissen er, at centralisering indebærer en effektivisering og kvalitetssikring, så de forsknings- og undervisningsmæssige opgaver kan få mere plads, bedre vilkår og flere ressourcer. Men effekterne i praksis kan være de modsatte, fordi centraliserede opgaver har tendens til også at blive det centrale i en organisation.

I tidligere indlæg har jeg sat spørgsmålstegn ved, om centraliseringen i sig selv fører til de forbedringer, som den lover, og som retfærdiggør de nedskæringer der nu sker decentralt. Jeg illustrerede, hvordan centraliseringen ikke bare fjerner, men også skaber opgaver; og hvordan de påståede effektivitetsgevinster generelt overvurderes, fordi man ikke regner de indirekte og langsigtede omkostningerne med.

Relaterede artikler

Centraliseringens veje og vildveje – det skjulte merarbejde

Centralisering flytter ikke bare opgaver rundt. Den skaber også nye opgaver og mere arbejde. Hvis man ikke medtænker dette merarbejde, gør man centralisering til en ideologi, ikke en løsning.

I et tidligere indlæg påstod jeg, at centralisering billedligt talt bygger små strækninger af administrative motorveje, som dog kræver, at man tilbringer mere tid på lange omveje for at komme op på dem. Paradokset er, at det der skulle være en effektivisering, i bedste fald bliver det centralt, mens helheden, CBS, risikerer at blive mindre effektiv.

Relaterede artikler

Centralisering – en motor-omvej til effektivitet?

Der eksisterer en udbredt tro på, at centralisering er en direkte motorvej til effektivitet. Da alle skriger på effektivitet, er centralisering blevet en standardløsning. Det gælder i samfundet generelt, og med megen aktualitet gælder det også på CBS.

Nu ville man jo være et skarn, hvis man som organisationsforsker afviste logikken i en centralisering. Der er bestemt en logik, men der må være noget mere end det, for ellers ville det paradoks som optager mig i dette indlæg, ikke være så åbenlyst.

Relaterede artikler

Videnbaserede dialoger om ledelse på CBS

Der sker meget i verden lige nu, både i den nære og den fjerne. Man skulle tro, at det var nemmere at forstå den verden, der er tæt på, men selvom jeg måske er tættere på end de fleste, bl.a. fordi jeg er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, så sker der rigtig meget på CBS, som jeg ikke kender til, rigtig meget, som jeg ikke forstår, og rigtig meget, som jeg måske forstår, men ikke synes om. Noget af det, jeg ikke synes om, er fraværet af en egentlig dialog.

Misforstå mig ikke: Der er masser af snak på CBS, som kunne minde om dialog – måske mere end nogen sinde. Men den har karakter af korridorsnak og power point præsentationer, mere end den har karakter af en åben, søgende mobilisering og nyttiggørelse af al den viden, alle de ideer og al den energi, som CBS rummer. Dialogen burde ikke bare afspejle det, vi snakker om, fx strategien og fremtiden, men også det grundlag, vi har for at snakke om disse ting. Som alt det andet, vi gør på CBS, burde dialogen også være videnbaseret. Pt. er den det næppe fuldt ud.

Relaterede artikler

Influenzaepidemien i medierne

Selvom visse medier mener noget andet, kan CBS godt være sine resultater bekendt. Der er meget at lære af pressens historier, men ikke, hvordan vi skal indrette vores praksis og forstå vores historie. Hvordan drager man positive implikationer af de mange negative historier?  

Influenzaepidemien raser over CBS. Der er tale om et alvorligt tilfælde af tilsvine-influenza, der spreder sig fra Jyllandposten og østover med stor hast og tiltagende styrke. Vi må ikke længere kalde det svineinfluenza, fordi kilden er ukendt. Nu hedder det så H1N1, hvilket er en mnemoteknisk forkortelse, hvor H står for hæderlighed, N står for nuancerigdom, og hvor tallene udtrykker, hvor godt pressen har klaret sagen på en skala fra 1 til 10. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke stikker snotten frem, men gemmer den i ærmet og vasker sine hænder ofte.

Relaterede artikler

Subscribe to RSS - Kristian Kreiner's blog