Boligudfordringer på udveksling

Skrevet af - 30. maj 2016 - 14:070 kommentarer
CBS Housing gør en kæmpe indsats for at hjælpe de mange udvekslingsstuderende.

Sommeren nærmer sig, og det betyder sol og is, men det betyder også starten på udveksling for mange andre og derfor også udfordringer med at finde en bolig.

År efter år kommer hundredevis af udenlandske studerende til København for at læse et semester på CBS, og år efter år dukker den samme udfordring op – et sted at bo. De fleste kender det, fra de selv kom til storbyen, studieboliger er altid en udfordring.

Heldigvis er mange danskere så privilegerede at de, allerede før de kommer til byen, har et netværk de kan trække på, en luksus mange udvekslingsstudenter ikke har. Derfor gør CBS Housing en kæmpe indsats for at hjælpe de mange udvekslingsstuderende.

Det er dog ikke nemt at finde et værelse til hver af de næsten 1000 udenlandske studerende, så hvert semester er der nogle studerende som ikke kan få et værelse gennem CBS, og som må ud i den københavnske boligjungle på egen hånd.

Der er udfordringer hvert år

Vi har skrevet om det før i Observer flere gange i årenes løb, boligudfordringen er et tilbagevendende problem.

Rektor: Manglende studieboliger hæmmer internationalisering
Housing mangler flere boliger til årets udvekslingsstuderende
200 udvekslingsstuderende vil leje sig ind hos dig

I onsdags sendte CBS Housing mail ud til næste semesters udvekslingsstuderende omkring bolig-muligheder, og allerede her efter weekenden er alle pladser optaget. Da der ikke er boliger nok til alle, betyder det at de næste par måneder byder på boligjagt for de resterende.

CBS Housing yder ikke hjælp til danske studerende, full degree eller freemovers, så der er også nok af CBS studerende med udfordringer - hvert semester.

Det gælder også når man skal ud på udveksling

Udfordringen går også den anden vej, for hvad gør man når man nu endelig har fundet den perfekte bolig midt i København til ingen penge og byens bedste udsigt, og man pludselig skal et semester til udlandet?

Denne dobbeltsidede udfordring er der nogle hollændere der har fået øjnene op for, de har lavet sitet HousingAnywhere.com, som er af studerende til studerende, og som skal hjælpe universiteter verden over med at løse nogle af deres bolig-udfordringer.

CBS og HousingAnywhere.com

CBS har et samarbejde med HousingAnywhere.com siden 2012 og en del af den håndsrækning CBS Housing giver til de udvekslingsstuderende er at give dem et link til sitet, med en kode til at skrive sig op med.

HousingAnywhere.com kræver en studenter e-mail for at man kan skrive sig op for at sikre, at de studerende ikke bliver snydt på et ellers uigennemskueligt boligmarked. Derudover skaber sitet overblik og kontakt mellem lejer og udlejer, resten er op til de studerende selv.

Har du lyst til at læse mere om housing i København:

http://studyindenmark.dk/live-in-denmark/housing-1/how-to-find-housing

http://international.kk.dk/artikel/where-should-i-look-find-student-housing-copenhagen