Carlsberg CEO taler ved CBS Talks

Skrevet af Mikkel Broeng Jacobsgaard, CBS Talks - Foto: CBS Talks - 26. november 2014 - 11:060 kommentarer
Carlsberg Group CEO, Jørgen Buhl Rasmussen, fortælle om sin baggrund ved CBS Talks arrangement i december.

Onsdag den 10. december 2014 inviterer CBS Talks til foredrag med Carlsberg Group CEO, Jørgen Buhl Rasmussen, der vil fortælle om sin baggrund frem mod den nuværende stilling i Carlsberg, samt hvilke erfaringer han har fået undervejs.  

Jørgen Buhl Rasmussen fik sin bachelor i Almen Erhvervsøkonomi på CBS tilbage i 1977 og har siden har bestridt stillinger hos blandt andre Master Foods og Duracell. Han blev ansat i Carlsberg i 2006 og overtog pladsen som CEO i 2007 efter Nils Smedegaard Andersen.

Jørgen Buhl Rasmussen blev dengang kastet direkte ind i den 7,8 milliarder kroner store virksomhedsovertagelse af Scottish & Newcastle, der gav Carlsberg ejerskab af Ruslands største øl-brand, Baltika.

CEO'ens stærke markedsføringsbaggrund fra stillinger i Master Food og Duracell har afspejlet sig i de senere år hos Carlsberg, der blandt andet har medført en global positionering.

Sloganet ”Probably the Best Beer in the World”, der havde brandet virksomhedens produkt siden 1980erne, blev erstattet af ”That calls for a Carlsberg”. Denne ændring blev efterfulgt af en stærk markedsføringskampagne på 140 markeder.

Ved CBS Talks-arrangementet vil Jørgen Buhl Rasmussen fortælle om sin energiske tilgang til ledelse, og hvordan den kommercielle tilgang til virksomhedsdrift er kommet til udtryk i dagligdagen.

Han vil ydermere fortælle om tilgangen til medarbejderne, og hvordan hans lederstil har været med til at motivere ansatte til at få det meste ud af deres potentiale.

 

Arrangementet vil finde sted i Porcelænshaven på onsdag den 10. december klokken 16. Efter Jørgen Buhls foredrag vil der være mulighed for spørgsmål – og efter spørgerunden vil der så være et lille networking event.