CBS’ akademiske område skal skære 40 af de 60 millioner

Skrevet af Bjørn Hyldkrog - Foto: Anders Meldgaard Kjemtrup - 7. oktober 2014 - 8:000 kommentarer
CBS OBSERVER har interviewet universitetsdirektør Peter Jonasson Pedersen om ledelsens udspil fordelingen af besparelser på 60 millioner kroner om året frem til 2017.

CBS’ direktion har sat foreløbige tal på fordelingen af de kommende besparelser mellem hovedområderne, der skal nedbringe CBS’ udgifter med 60 millioner kroner om året fra 2017. Universitetsdirektør Peter Jonasson Pedersen understreger, at der ikke kun er tale om ren personalebesparelse.

CBS’ direktion har set nærmere på, hvor meget hovedområderne – det akademiske, det administrative og campus & it-infrastruktur – på CBS hver især realistisk kan forventes at bidrage med, så CBS’ årlige udgifter kan nedbringes med 60 millioner kroner – netto – fra 2017.

Når det bliver fremhævet, at der er tale om netto-tal, så dækker det, at CBS’ løbende bliver pålagt nye opgaver og får stillet nye krav udefra, som man ikke kan undslå sig for, og som kræver ressourcer. Derudover kan der være et ønske om at opprioritere nogle områder.

Besparelserne i forhold til de eksisterende aktiviteter kan således blive tilsvarende større.

Institutterne og studierne skal skære mest

Direktionens oplæg til de relevante fora på CBS bliver, at det akademiske område skal holde hårdest for med besparelser på 40 millioner, administrationen med 15 millioner og campus- & it-infrastruktur med 5 millioner kroner.

Universitetsdirektør Peter Jonasson Pedersen påpeger, at der ikke er taget stilling til fordelingen mellem personalebesparelser og driftsbesparelser inden for de enkelte hovedområder. Med for eksempel det akademiske område forstås institutter, studier, dekanens VIP-budget med videre. Det omfatter altså andet og mere end VIP-løn.

Direktionens udgangspunkt skal nu diskuteres med institutledere og administrative ledere, studieleder med flere, inden det endelig oplæg præsenteres for HSU og akademisk råd.

CBS OBSERVER har interviewet universitetsdirektør Peter Jonasson Pedersen for at få afdækket de nærmere detaljer om, hvordan direktionen forventer, at besparelserne vil skulle udmønte sig.

Besparelsen er baseret på nøgtern indtægtsprognose

Er det virkeligt nødvendigt at bringe udgifterne ned med hele 60 millioner kroner?

- Hvis CBS’ budget skal hænge sammen i 2017, skal forbruget ned på et cirka 60 millioner kroner lavere niveau om året – netto. Vi har kigget på mulighederne for øgede indtægter enten fra statsligt hold eller gennem egne tiltag, men der er ikke noget, der rigtigt rykker noget.

- Der er nogle muligheder, især på HD- og masterområdet, og nogle af dem er indarbejdet i prognosen – det vil være urealistisk at lægge en forventning om en betydelig indtægtsstigning fra staten til grund for CBS’ budget for 2015, 2016 og 2017.

- Pers (rektor Per Holten-Andersens) arbejde over de sidste 2-3 år har givet en øget forståelse af og opmærksomhed omkring CBS’ økonomiske situation hos væsentlige eksterne aktører, men vi kan ikke basere vores budget på forståelse og øget opmærksomhed. 

- De 60 millioner er et nøgternt skøn. Det er en 5 procent besparelse i forhold til de 1,25 milliarder kroner, CBS har i indtægt om året – det vil gøre ondt, men det kan vi godt, uden at vi mister det CBS, som vi kender i dag. Vi vil stadig bruge cirka lige så mange penge, som vi gjorde i 2012.

Ikke personalereduktioner for 60 millioner om året

CBS har jo indført et ’intelligent ansættelsesstop’, og der vil jo være en del naturlig afgang i form af udløbende kontrakter og pensioneringer. Har I lavet beregninger på, hvor meget det kan forventes at bidrage med?

- Ikke endnu. Vi har i direktionen ikke besluttet os for, hvilken andel af besparelsen skal være direkte løn. Så langt er vi ikke endnu, og der gennemføres i øvrigt ingen spare-proces, som omfatter personale, uden at har været igennem HSU (Hovedsamarbejdsudvalget, red.).

- Men det er klart, at vi især vil se på udløb af kontrakter og pensionering, når besparelserne skal findes.

- Udmeldingen om fordelingen på de tre hovedområder skal ses som ledelsens forsøg på at give det bedst mulige oplæg for en diskussion om, hvordan vi bedst udmønter besparelserne – betragt det som et udgangspunkt, vi nu vil diskutere, hvor realistisk det er, ude i de relevante fora, på institutterne og på studierne.

Institutadministrationerne med i det akademiske område

Når du siger, at oplægget på 40 millioner kroners besparelser på det akademiske området ikke skal fortolkes som nedlæggelse af VIP-stillinger for 40 millioner, hvad indbefatter det så?

- Der er tale om besparelser på det akademiske område, ikke kun på VIP-løn. Det drejer sig om Alans og Jans (forskningsdekan Alan Irwins og uddannelsesdekan Jan Molins, red.) samlede akademisk rettede aktiviteter.

- Der er altså tale om at finde potentielle besparelser på alt fra studier og institutter over BiS-initiativerne (de strategiske Business in Society-initiativer, red.) og World Class Research-miljøerne – herunder også institutadministrationerne.

- På institutterne er der for eksempel deres Head of Department Development Funds og TAP-annuum midler. På studierne er der for eksempel forbruget af eksterne undervisere, hvor vi bruger 100 millioner kroner om året på CBS.

- Noget af besparelserne vil selvfølgelig blive lagt på lønomkostninger, men det betyder ikke nødvendigvis fyringer. Der er for eksempel mange på tidsbegrænsede kontrakter. Men vi har ikke truffet nogen faste beslutninger på forhånd … og har ikke kigget nærmere på, hvor meget naturlig afgang og fratrædelsesordninger og lignende kan bidrage med.

Administrationen på intens jagt efter besparelser

Vil det så sige, at besparelserne på 15 millioner kroner i administrationen ikke nødvendigvis betyder besparelser på TAP?

- Besparelserne i administration dækker alle administrative omkostninger. Det kan også dreje sig om at skære i seminarer, personalegoder og de mange andre driftsomkostninger, vi har i administrationen. Vi leder efter en balance og er meget lydhøre over for gode forslag.

- Og så skal det gentages – de 15 millioner kroner et nettotal. Vi ved, der er ting, vi er nødt til at gøre mere af… at der vil blive stillet nye udefrakommende krav og opgaver, som vi er forpligtede til at løse, eller som vi selv vælger at satse på, der indbefatter både driftsudgifter og løn.

Meget lidt at hente på infrastrukturen

Hvad med Campus & Infrastruktur – hvad er med i overvejelserne der?

- Der er der ikke meget at tage af. CBS kan ikke undvære en eneste kvadratmeter, og som vi meldte ud i oplægget i juni, så skal vi bruge flere penge på it og campus-infrastruktur på den lange bane for at sikre vedligeholdte bygninger og en nogenlunde velfungerende it-infrastruktur.

- Det er sandsynligt, at vi i 2015 og 2016 udskyder nogle investeringer. Men man kan ikke udskyde nødvendig renovering i mange år – så kommer det senere tilbage som væsentligt større udgifter.

- Men én ting er sikkert. Den ønskede campus-udbygning ved Fasanvej Metro er afhængig af ekstern finansiering, ellers kan den ikke realiseres.

Hvad betyder dimensioneringen for CBS’ økonomi

Vælter Uddannelsesministeriets nye ’dimensionerings-model’ ikke allerede øgede udgifter ned over CBS i 2017?

- Det er vores forventning, at vi kan håndtere dimensioneringsøvelsen uden fald i indtægter. Vores dimittender har generelt en god beskæftigelse, og derfor er vores studier ikke blevet så hårdt ramt af dimensioneringen.

- Med det sagt, så har vi ikke regnet på det i bund endnu, og der kan være udfordringer for enkelte studier, som vi skal kikke nærmere på.