CBS Case Competition spreder julestemning på Solbjerg Plads

Skrevet af Kristine Hadberg - Foto: Esben Zøllner Olesen - 26. november 2014 - 16:150 kommentarer
Tag en pause fra læsningen og kom i julehumør med æbleskriver og pebernødder ved CBS Case Competition’s stand på Solbjerg plads den 1. december fra 11 - 14.

Onsdag den 1. december fra kl. 11 - 14 kan du møde folkene bag Case Competition over en æbleskive eller pebernød og blive klogere på Case Competition og hvad det indebærer at være teamhost. Du kan også vinde en lækker højtaler.

Er du endnu ikke i julehumør eller bare begravet i eksaminer, så hold en pause mandag den 1. december mellem 11 og 14. Vi på holdet bag CBS Case Competition (CCC) afholder et julearrangement på Solbjerg Plads.  Her vil vi servere gratis æbleskiver og pebernødder til de lækkersultne. Derudover vil vi afholde en julekonkurrence, hvor CBS-studerende vil få muligheden for at vinde en tidlig julegave – en Jabra Solemate højtaler.

Denne dag vil de studerende også kunne høre holdet fortælle om deres arbejde med CCC og hvad det kræver at være en del af denne proces.

Team Hosts eftersøges

Holdet bag CBS Case Competiton leder lige nu efter 12 Team Hosts, som skal være værter for 12 besøgende hold, der hver består af 4 studerende fra internationale universiteter. Derfor kan du komme forbi vores stand og få en snak om hvordan man kan blive Team Host og hvad det indebærer.

Kasper Keller-Andreasen, som sidste år var Team Host for holdet fra The Hong Kong University of Science and Technology, og i år er en del af Organizing Committee, fortæller, at Team Host-oplevelsen er uforglemmelig og en oplagt mulighed for at få del i alle de oplevelser, der er forbundet med at være en del af det ”interne program" i CBS Case Competition:

- Oplevelsen som Team Host var for mig den absolut største CBS-relaterede oplevelse, jeg nogensinde har haft. At gå fra at være en fjern fremmed for sit ankomne hold til at være en tro mægler, ven og guide på under en uge var en medrivende og indsigtsfuld oplevelse, siger Kasper Keller-Andreasen og sætter trumf på:

- Velkomstmiddagen hos Carlsberg med ambassadørers og kongeliges tilstedeværelse, byture rundt i København, den spændte og nervepirrende caseløsning samt endelig forløsningen med Award Dinner på bonede gulve gjorde uge 9 til en uovertruffen og uforglemmelig oplevelse for os alle og for mig stod det bagefter fuldkommen klart, at jeg ville være et fuldbyrdet Organizing Committee-medlem året efter, 

Julearrangementet finder sted d. 1. december fra klokken 11 - 14 på Solbjerg Plads foran biblioteket.

Læs mere på CCCs facebook-side

Læs også mere om Team Host