CBS er Danmarks fattigste universitet

Skrevet af Karoline Toft-Petersen - Foto: Niels Poulsen - 4. januar 2013 - 15:341 kommentar
En rask lille regndans for at fremme lidt guldregn i tørken kunne være på sin plads, mens CBS håber på og arbejder for 'kage i morgen'.

Ud fra campus og de storslåede bygninger kan man nemt få det indtryk, at det bare kører for CBS. Sandheden er en anden. Universitetet bliver overset på de offentlige finanser, samtidig med at der skal optages stedse flere studerende hvert år.

CBS lider af kroniske lommesmerter
Bygningerne på CBS, de store malerier på væggene og ikke mindst forretningslogoerne hist og her giver et indtryk af CBS som et universitet, hvor penge gror på træerne. Samtidig kunne CBS OBSERVER i november rapportere, at egenkapitalen har hobet sig op til den imponerende sum af 266 millioner ved udgangen af 2011.

Når en studerende så går til sin ene ugentlige undervisning sammen med 150 andre, må man undres over, hvor alle disse penge flyder hen.

Forklaringen er at finde i en (for)simplet men konkret udtalelse: ”Vi er Danmarks fattigste universitet”. Udsagnets ophavsmand er prodekanen for uddannelserne på CBS, Sven Bislev, der kom med udtalelsen i Djøfbladet i oktober 2012.

I modstrid med de flestes forventninger kæmper CBS nemlig med at få finanserne til at hænge sammen, så universitetet kan tiltrække flere forskere, sikre en bedre kvalitet af undervisningen samt forbedrede faciliteterne.

Små midler til den merkantile forskning
Universiteter finansieres hovedsaligt af midler fra fire kanaler: Bevillinger til uddannelse hovedsaligt bestående af taxametertilskud, basismidler til forskning, forskningsbevillinger og myndighedsbetjening. Her er det især basismidler og taxametertilskuddet, der virkelig batter i budgettet.

Et af problemerne ligger i fordelingen af basismidlerne til forskning, da de hovedsageligt tilfalder de større, traditionelle universiteter som KU, eller de meget naturvidenskabelige som DTU.

Nyere og mere samfundsvidenskabelige universiteter så som CBS bliver prioriteret lavere. Det giver en skæv fordeling af ressourcerne universiteterne imellem.

Det giver sig til udtryk ved, at CBS i 2010 for eksempel stod for uddannelsen af hele 11 procent af Danmarks studerende, mens universitetet – der skal levere forskningsbaseret undervisning – kun modtog 3 procent af basismidlerne til forskning, der grundlæggende skal bruges til at ansætte og lønne forskere, der så underviser.

Ingen vil rykke ved historisk betinget fordeling
Ifølge tidligere omtalte Sven Bislev skyldes CBS’ lave andel af basismidlerne til forskning især, at CBS er et nyere universitet. De gamle, traditionelle universiteter nyder gerne mere traditionel anerkendelse – og har derfor også historisk altid fået en større del af kagen.

Skulle den historisk betingede fordeling af basismidlerne til forskning justeres, så et nyere universitet som CBS ikke var negativt forfordelt, ville de gamle institutioner enten skulle give afkald på midler eller ikke få del i nye midler.

Det vil for enhver samfundsvidenskabelig forsker eller studerende på en internationalt højt anerkendt Business School stå lysende klart, hvor svært et sådant koncept vil være at markedsføre.

Der er i hvert fald ikke fælles fodslag i universiteternes interesseorganisation, Danske Universiteter, om at der skal gøres noget ved CBS’ lille problem – slet ikke, hvis det skal koste de mere tilgodesete noget.

Ingen bedre bevilgede områder internt på CBS
Et andet lille problem er taxametertilskuddet. Taxametertilskuddet tildeler universiteterne bevillinger per årsværk for studerende, der vel at mærke gennemfører eksamen.

Disse tilskud er opdelt i tre kategorier – på henholdsvis 96.800 kr., 66.300 kr. og sidst 45.800 kr. per studerende om året. Alle CBS’ uddannelser (med den enkelt undtagelse HA IT, der ligger på mellemste trin) ligger på laveste trin af skalaen.

Det medfører en yderligere ulempe. Der er på CBS ingen ’rige fætre’ at hente midler hos, som det for eksempel er tilfældet på KU, hvor fattigere fakulteter, der står for de billigere uddannelser, kan få tilført lidt omfordelte midler fra bedre bevilgede områder.

Politikerne: Optag flere og uddan dem for mindre!
CBS’ antal af optagne studerende stiger hvert år – dels på grund af voksende årgange, og dels en stedse større andel af disse årgange tager en videregående uddannelse. Dermed skal pengene til forskere, undervisere, lokaler og så videre strækkes endnu længere.

Det kunne være en tanke for CBS at indføre skarp adgangsbegrænsning og stoppe en udvikling, hvor stedse flere skal deles om stedse mindre. Men det er ifølge Sven Bislev nemmere sagt end gjort, da presset kommer udefra.

- Der er et politisk pres på os for at optage flere studerende hvert år, uden at midlerne følger med. Den politiske prioritering synes at foretrække kvantitet fremfor kvalitet, bemærker Sven Bislev, der ikke forventer, at den politiske armvridning bliver løsnet lige foreløbig

Et mindre antal studerende ville ellers betyde, at man lettere ville kunne hæve standarden for undervisningen, men løsningen må i stedet findes ad andre veje.

Work smarter og udvikl alternativ undervisning
De mange logoer på CBS’ campus lægger op til en velkendt myte om, at universitetet modtager så meget ekstern finansiering, at dette skulle gøre institutionen rigere. Sådan hænger tingene ikke sammen.

CBS’ store udfordring er som nævnt at betale for de lektorer og professorer, der både står for den forskningsbaserede undervisning samt bedriver den forskning, som undervisningen skal baseres på.

Faste stillinger kan nemlig ikke finansieres med de tidsbegrænsede midler, som den udefrakommende støtte udgør. Den økonomiske hovedpine kan således lige så lidt lindres ved at tiltrække øget finansiering fra fonde og private virksomheder, som det kan ved fromt at håbe på bedre bevillinger fra det offentlige.

- Løsningen skal findes igennem drift-optimering og supplementer til undervisningen, for eksempel i form af flere digitale tilbud, fremhæver Sven Bislev som mulige metoder til at strække økonomien.

Nu skal der tæres på CBS’ egenkapital
Samtidig vil CBS fra i år begynde at bruge af sin føromtalte egenkapital. Pengene skal blandt andet gå til at rekruttere flere forskere og øge mængden af undervisning. Sven Bislev understreger, at situationen er i balance og vil være det i mindst de næste 10 år.

Hvorvidt de påtænkte løsninger vil være med til at skabe mere og bedre undervisning for pengene, kan kun fremtiden vise.

Imens kan man som både ansat og studerende på CBS krydse fingre for, at universitetet en dag i fremtiden vil få en større andel af basismidlerne til forskning, således at fordelingen er rimelig og virkelighedssvarende universiteterne imellem.

Info 

CBS’ økonomi under lys og lup
Denne artikel er den første i en række, hvor CBS OBSERVER graver sig ned i CBS’ økonomi. I næste del kigger vi nærmere på de studerendes syn på situationen.

Link: Introduktion til finansiering af universiteterne.

Dokumentation: Takstkatalog for heltidsuddannelser, Folketingets Finanslov for 2013

BilagStørrelse
PDF icon Takstkatalog FFL 2013.pdf15,81 KB

Kommentarer

Hverken artiklens skriver selv eller Sven Bislev tror i al sandhed på at CBS er hele Danmarks fattigste Universitet.

Hvorfor så skrive det?

Hvad synes du?