CBS i offentlig kamp om basismidler

Skrevet af Bjørn Hyldkrog - 4. november 2010 - 15:430 kommentarer
Der er meget stor forskelt på, hvad universiteterne råder over basismidler per studerende, og CBS ligger i bunden med knap 17.600 kroner i 2009.

Dagbladet Information bragte i går, onsdag den 3. november 2010 to artikler, der stiller skarpt på CBS’ uholdbare økonomiske situation i forhold til den skævvredne fordeling af basismidler til forskning. Selv om rektor Johan Roos klart påpeger konsekvenserne for CBS, og tallene taler deres eget tydelige sprog, bød de to adspurgte forskningsordførere i artiklen – Rasmus Prehn (S) og Malou Aamund (V) – kun på henholdsvis en vag bedringsprognose og en afvisning af kritikken.

Tre rektorer forenede for at ændre forskningsmidlernes fordeling
Med CBS som det dårligst stillede eksempel satte Information i to artikler onsdag og en opfølgende lederartikel i dag, torsdag den 4. november 2010 skarpt fokus på den skævvridning, der er i fordelingen af basis-forskningsmidler universiteterne imellem. CBS-rektor Johan Roos stod dog ikke alene i sin kritik af fordelingen universiteterne imellem, idet rektorerne fra Roskilde Universitet (RUC) og Aalborg Universitet (AAU), hvis institutioner også ligger i den bagerste ende af køen, når de offentlige forskningsmidler deles ud, også markerede deres utilfredshed klart i hovedartiklen.

CBS står dog klart og tydeligt allerbagerst i køen og skal levere forskningsbaseret undervisning til 11 procent af Danmarks studerende for kun tre procent af de fordelte basismidler til universiteternes forskning. Hvor CBS får 17.000 kroner pr. studerende, får RUC, der står næstsidst i køen, 31.500 kroner pr. studerende. Gennemsnitligt får universiteterne 67.000 kroner pr. studerende, og DTU står ikke overraskende forrest og modtager 190.000 kroner pr. studerende i basisbevilling til forskning – det er mere end 11 gange så meget per studerende som CBS.

Dertil kommer at CBS samtidig modtager de laveste taxameterbevillinger per studerende til sine uddannelser, og det har konsekvenser.

Slut med øgede optag på CBS som løsningsmodel
Konsekvenserne er til at tage og føle på. Selv om uddannelserne er så eftertragtede, at man i år måtte afvise 40 procent af førsteprioritetsansøgerne til bacheloruddannelserne, siger CBS stop for flere nye studerende. Kombinationen af de laveste uddannelsestaxametre og de laveste basismidler til forskning gør det nemlig meget svært at fastholde den forskningsbaserede uddannelse.

”Vi har simpelthen ikke råd til at ansætte forskere nok, og derfor må vi sige stop for flere studerende,” citeres rektor Johan Roos for at sige til Information.

CBS Students siger også nok
Heller ikke på de indre linjer står CBS’ rektor alene med sin offentlige kritik af forholdene. De studerendes talsmand, CBS Students-formand Emil Fuglsang citeres i sideartiklen blandt andet for følgende udsagn:

”Det er helt vildt kritisk. Vi har fået et forhøjet taxameter sidste år, som vi er glade for, men fordelingen af basismidlerne tydeliggør den uheldige situation, at vi ønsker forskningsbaseret undervisning, men at pengene ikke er der. Vi har simpelthen for få forskere.”

Og angående selve undervisningen, siger han:

”Det er på kanten af, hvad man kan tillade sig at kalde forskningsbaseret undervisning.”

Ingen umiddelbar politisk lydhørhed
Information konfronterede to forskningsordførere på Christiansborg med oplysningerne. Den mest lydhøre tilbagemelding kom fra Socialdemokraternes Rasmus Prehn, der i artiklen henviste til, ”at den nye fordelingsmodel endnu ikke er fuldt ud indfaset, hvorfor der bør være bedring i sigte for de forfordelte universiteter.” og ”at de nye basisbevillinger også vil komme CBS til gode, samt at oppositionen længe har talt for flere taxameterpenge.”

Venstres forskningsordfører Malou Aamund anfægtede kritikken direkte og citeres for at sige: ”Basismidlerne bliver fordelt efter de resultater, som universiteterne skaber, så CBS skal leve op til de samme krav som alle andre universiteter. Problemet er måske, at de ikke kan levere så mange forskningsresultater” – det sidste med henvisning til (nogen af) de nye kriterier for tildeling af forskningsmidler.

Fakta er her, at CBS – i hvert fald målt i, hvor mange internationalt anerkendte forskningsartikler (BFI point), der kommer ud af hver million forskningskroner, universiteterne modtager – har den suverænt højeste forskningspublicering med 4.5 videnskabelige artikler pr. million forskningskroner.

Usandsynligt med fælles fodslag om en omfordeling
Endelig gav Malou Aamund i artiklen udtryk for, at hun savnede, at universiteterne talte med én stemme i denne sag – og ignorerede dermed, at problemstillingen helt basalt er den uheldige fordeling af basismidler til forskning universiteterne imellem.

Skal CBS have mere af kagen, skal den større skive tages fra de universiteter, der får mellem dobbelt så meget og 11 gange så meget per studerende som CBS. Det kunne jo tænkes, at det var et problem, at de mere tilgodesete universiteter ikke havde nogen interesse i miste noget af deres andel af basismidlerne til forskning.

Info