CBS plaget af tyverier

Skrevet af Jørn Albertus - Foto: Jørn Albertus - 13. februar 2009 - 10:413 kommentarer
Da Nina Kolcheva (i midten) fik stjålet sin taske stod den som den står på billedet, og hendes veninde Pavlina Ivanova, stud.merc.FSM Pavlina Ivanova (til højre), sad med ryggen til tasken, da en "snusket" type rendte af med den. Til venstre HA-stude

Pas på dine sager, når du færdes på campus og husk at låse døren til dit kontor, når du forlader det - også bare for en kort stund. Tyvene er nærgående på CBS i denne tid.

Tyveri i Nexus
Stud.merc.IMM Nina Kolcheva fik sig et grimt chok, da hun I forrige uge var en tur på Nexus. Hendes taske blev stjålet fra en stol ved siden af det bord, hvor hun sad sammen med studiekammeraterne og fik en kop kaffe. På stolen havde de lagt deres frakker, jakker og tasker. Men det var Ninas taske, tyven slap væk med. Den indeholdt personlige papirer, nøgler, kreditkort, en USB-nøgle, pung og en iPod.

Sad nærmest op ad tasken
- Vi sidder og snakker og hygger os, alt er stille og roligt på cafeen og der er kun få mennesker rundt om os. Jeg lægger dog mærke til en mistænksom type, men tænker ikke videre over det. Da vi skal til at gå, opdager jeg, at min taske er blevet stjålet, og den stod kun en meter væk fra mig og en af de andre sad nærmest op ad den, fortæller Nina Kolcheva.

Adgangskontrol ikke mulig
Hun ser gerne, at CBS indfører adgangskontrol som universiteter i andre lande, hvor man skal have identifikation og ærinde i bygningerne for at komme ind. Dette kan imidlertid ikke lade sig gøre, da CBS’ bygninger er offentlige.

Også tyve i kantinen
Tyveriet af Nina Kolchevas taske er desværre ikke det eneste tyveri, der har været på CBS på det seneste. Et par dage før fik en anden studerende, HA-studerende Johan Repsdorph, stjålet sin splinternye laptop, fra et bord i kantinen, hvor han havde ladet den stå, mens han hentede mad. Især Solbjerg Plads er ramt af tyverier, kom det frem til et møde i CBS sikkerhedsorganisation forleden.

- Vi har desværre i de senere uger haft en række tyverier i åbningstiden, hvor personer eller grupper af personer blander sig med vore studerende, og stjæler tasker, laptops og mobiltelefoner i ubevogtede øjeblikke. Som følge af de mange tyverier fra studerende ser vi på hvordan vi kan øge opmærksomheden hos disse så tasker og laptops hele tiden holdes under opsyn, fortæller campusdirektør Gert Bechlund.

Taske blev fundet
Til alt held for Nina Kolcheva blev hendes taske fundet ved nødudgangen i et nærliggende auditorium, kun iPoden manglede. Efterfølgende er tyven, der i politiets signalement beskrives som en ”nusset type”, også blevet identificeret takket være den kameraovervågning, der er i bygningen. Efter kontakt mellem CBS og politiet, afpatruljerer civilbetjente nu Solbjerg Plads.

Stikord 

Kommentarer

Til dem der er nervøs for deres barbære, kunne de installere programmet fra den her side.

http://www.pcworld.dk/download/74/1590

Det får din computer til at hyle hvis f.eks strømmenkablet bliver taget ud. Så er det selvfølgelig bare at håbe at der er nogle der stopper en person, der kom ilende med en hylende computer :)

Hvad synes du?

Ideen er jo god nok som sådan!

 

Men tvivler på at tyvene løber væk med computere som "foldet" ud, og hvis man forlader sin computer, så lukker man den vel selv så folk ikke kan snage =)

 

Hvad synes du?

@Kent, Rigtig godt tip! Jeg har selv installeret programmet efter jeg mistede min skoletaske på CBS.

@David, Ja det er så næste problem. Mener at ha læst at man kan sætte alarmen op så den virker selvom man har låst sin computer :)

Hvad synes du?