CBS Talks inviterer til eksklusivt firmaevent hos PwC

Skrevet af Kathrine Borring - 16. november 2015 - 14:280 kommentarer
Der kommer normalt mange ved CBS Talks arrangementer. Ved dette eksklusive arrangement er der dog kun 50 pladser, så man skal indsende CV, karakterer og motiveret ansøgning for at få mulighed for at deltage.

50 engagerede og nysgerrige studerende får mulighed for at få større indsigt i hvad det vil sige at arbejde for PwC, der er et af verdens største revisionshuse.

CBS Talks inviterer i samarbejde med PwC Danmark til et arrangement med fokus på lederskab torsdag den 26. november.

Hvordan leder man sig selv? Og hvad kræver det at lede andre? Det er blot to af de spørgsmål, som vil blive besvaret i løbet af dagen hos PwC. Arrangementet har til formål, at give de studerende indsigt i hvad det vil sige at være leder på alle niveauer i PwC.  

Til arrangementet kommer de deltagende til at deltage i tre workshops, der vil give indblik i PwCs forskellige arbejdsområder. Derudover vil partnere i PwC diskutere de ledelsesdilemmaer, som bliver skrevet i de motiverede ansøgninger, og slutteligt vil de deltagende have mulighed for at netværke med medarbejdere fra alle afdelinger i organisationen og få værdifulde fremtidige forbindelser.  

Arrangementet foregår torsdag den 26. november fra klokken 16.45-20.30 hos PwC Danmarks hovedkontor i Hellerup.

Der er blot 50 pladser ved arrangementet, så for at deltage skal man sende CV, karakterbevis og en halvsides motiveret ansøgning omkring et ledelsesdilemma i en samlet PDF. CV og karakterer vil vægte ligeligt i ansøgningen.

Ansøgningen skal sendes i en samlet PDF til info.cbstalks@gmail.com senest d. 18 november kl 15.00.