CBS Talks søger 2 nye aktive studerende

Skrevet af Lasse Christian Nielsen - Foto: CBS Talks - 19. marts 2015 - 14:350 kommentarer
CBS Talks lkeder efter DIG til at være med til at udvikle studenterorganisationen og drive den videre.

Har du lyst til at være en del af en studenterorganisation, der afholder interessante diskussioner med eliten fra det danske og internationale erhvervsliv? Så leder CBS Talks efter dig.

CBS Talks pointerer, at man som en del af studenterorganisationen vil skulle arrangere, organisere og afholde events for diverse ledere, der vil gæste CBS. Studenterorganisationen tilbyder samtidig muligheden for at være med til at udvikle og ekspandere deres organisation.

Arbejdsopgaverne vil bestå af at hjælpe med at skaffe sponsorer fra diverse firmaer og forhandle kontrakter for CBS Talks.

Studenterorganisationen vil introducere dig for store dele af det danske erhvervsliv, og du vil derfor kunne opbygge et værdifuldt netværk, der vil gøre din profil mere attraktiv på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.

- Vi leder efter 2 kreative studerende der kan hjælpe med at styrke vores events og organisationen som en helhed, forklarer Mikkel Jacobsgaard fra CBS Talks og uddyber:

- Hvis du mener, du er den studerende, vi har brug for, så har du mulighed for at søge stillingen ved at sende os en halv sides motiveret ansøgning samt dit CV på 1 side til info.cbstalks@gmail.com inden ansøgningsfristen den 25. marts.

Hvem og hvad er CBS Talks?

Studenterorganisationen CBS Talks tilbyder CBS’ studerende events, hvor eliten af det danske og internationale erhvervsliv deltager og afholder fængslende diskussioner med dem.

Hvis du er interesseret i CBS Talks og deres fremtidige events, kan du besøge deres Facebook-side eller se det officielle jobopslag på dette link.