CBS træder på bremsen til optaget i år

Skrevet af Bjørn Hyldkrog - Foto: Morten Andersen - 12. maj 2014 - 22:050 kommentarer
CBS økonomiske situation ser problematisk ud på lidt længere sigt. Rektor Per Holten-Andersen vil nu orientere de uddannelsespolitiske ordførere på Christiansborg om de hårde økonomiske kendsgerninger.

CBS har ramt grænsen for vækst i antallet af studerende og fastholder i år samme optag som 2013. Optaget til nye uddannelser skal modsvares af reduktion i optaget til de eksisterende. Antallet af studerende vil dog fortsætte med at stige et par år endnu.

Så er grænsen for vækst for alvor nået
CBS gennemfører ved optaget til sommer, hvad universitetsdirektør Peter Jonasson betegner som den første forsigtige opbremsning. Den første. Den går ud på at droppe den planlagte 3,5 procent vækst i studenterbestanden om året og i stedet fastholde optaget fra 2013.

CBS’ økonomiske fremskrivninger viser nemlig, at CBS ville få et strukturelt problem på 50-100 millioner kroner om året, hvis væksten i antallet af studerende fortsatte. Ved at bremse optaget og føre antallet af undervisningstimer og forbruget af eksterne undervisere tilbage til 2011-niveau vil CBS i en kort årrække kunne fastholde en balance i sin økonomi.

Men ikke på længere sigt. Så vil CBS ikke længere kunne levere på det statslige effektiviseringskrav på 2 procent. Lige nu nøjes man med at forudsætte, at nye ph.d.-stipendiater skal have 50 procent ekstern medfinansiering, efterhånden som de bliver genopslået.

Det er i det lys og med den slags tal i præsentationsmaterialet, rektor Per Holten-Andersen netop har taget hul på sin årlige orienteringsrunde til de politiske partiers ordførere på universitetsområdet.

Nødvendige beslutninger, ikke politiske signaler
- Som tingene står, er der ingen tegn på, at der er lagt op til flere midler til universiteterne. Snarere tværtimod. Jeg tager dog ikke rundt for at komme med en klagesang over for de politiske ordførere, men jeg vil levere en klar orientering om CBS’ økonomiske situation og konsekvenserne ved den eksisterende økonomiske model, siger Per Holten-Andersen.

Rektor betegner beslutningen om i første omgang at fastfryse optaget som en nødvendig af slagsen – og det skyldes ikke kun, at CBS’ underskud ville vokse for hver ekstra studerende, der blev optaget fra i 2015:

- Vi har kort og godt ikke plads til flere studerende eller ph.d.-stipendiater i vores eksisterende bygninger, og vi har ikke midler til at øge vores faciliteter yderligere. Vi har heller ikke råd til at øge antallet af undervisere, påpeger Per Holten-Andersen og perspektiverer:

- Det eneste alternativ er at slække på kvaliteten, og det vil vi ikke! CBS leverer en vare, som samfundet har brug for – 83 procent af vores færdiguddannede får arbejde i det private erhvervsliv, og vores dimittendarbejdsløshed er ganske lav. Det er vores eksistensgrundlag, og det vil vi ikke sætte over styr.

Samtidig er CBS’ bestyrelse og direktion ikke indstillede på at lade Copenhagen Business School komme ud i en udfordrende økonomisk situation. Og det ville CBS, hvis ikke kursen bliver lagt om.

Eksterne midler vil aldrig kunne gøre det
Ikke at CBS’ direktion og bestyrelse bare sidder med hænderne i skødet og ikke undersøger alle muligheder for at forbedre økonomien – herunder gennem øget ekstern finansiering.

Ved CBS’ bestyrelses strategiseminar og ved de seneste bestyrelsesmøder er der blevet arbejdet på at afdække, hvad CBS har af muligheder for at finde nye forretningsområder, øge den eksterne finansiering af især forskning og bygninger og ellers bringe omkostninger ned.

- Der er blevet afdækket en række gode ideer og tiltag, og det vil vi selvfølgelig handle på, men det korte af det lange er, at der ikke – ud over bevillingerne – findes potentielle indtægtskilder, der vil kunne levere et 3-cifret millionbeløb om året, forklarer rektor Per Holten-Andersen

Færre studerende eller dårligere kvalitet
Til CBS’ bestyrelses sidste møde i 2013 var der blevet udarbejdet et ’finansielt outlook’ over 10 år fra 2015, hvor der blev gennemgået 4 scenarier for CBS, hvis den finansielle situation ikke blev forbedret. To af dem førte til underskud på 3-cifrede millionbeløb det tiende år.

Hvis CBS havde et kvalitetsniveau på niveau med andre samfundsvidenskabelige hovedområder på danske universiteter og var blevet ved med at øge antallet af studerende som planlagt (med 34 procent), ville man over en 10 årig periode komme op på et årligt underskud på 350 millioner kroner, selv med øget ekstern finansiering. Det gør vi så ikke.

Hvis CBS havde et kvalitetsniveau på niveau med andre samfundsvidenskabelige hovedområder på danske universiteter og blot fastholder antallet af heltidsstuderende på 2012 niveau (cirka 15.900) over de næste 10 år, bliver det årlige underskud på 177 millioner kroner - selv med øget ekstern finansiering. Så den går heller ikke.

CBS kunne så sænke kvalitetsniveauet og fastholde antallet af heltidsstuderende på 2012 niveau (cirka 15.900). Det ville over de næste 10 år med øget ekstern finansiering give et budget i balance, men væsentligt ringere uddannelser. Det vil CBS heller ikke.

Endelig kan CBS fastholde kvalitetsniveauet men reducere antallet af heltidsstuderende med cirka 5.500 over de næste 10 år. Det ville med øget ekstern finansiering også give et budget i balance, men…

Tørre tal og bekymrende fremtidsudsigter
CBS kom ud af 2013 med et planlagt underskud på 20 millioner kroner og en egenkapital på cirka 270 millioner kroner. Det kan umiddelbart virke som et solidt lag på kistebunden, men tager man i betragtning, at der for 2014 opereres med et underskud på 35 millioner kroner, begynder rynkerne.

- Det er klart, at CBS ikke kan fortsætte med at have et underskud på 35 millioner kroner om året. Selv i en uændret indtægts- og udgiftssituation skal vi enten reducere nettoudgifterne eller hæve netto-indtægterne med cirka 3 procent i forhold til 2014-niveauet, forklarer universitetsdirektør Peter Jonasson Pedersen, men han påpeger, at hverken indtægter eller udgifter imidlertid vil være stabile.

- Når vi kigger frem mod 2016, så er det ikke bare at finde netto indtægtsstigninger eller udgifts-reduktioner på 35 mio. kr. Den reelle udfordring nærmer sig det dobbelte – og så taler vi om en udfordring i størrelsesordenen 5-6 procent af budgettet, understreger Peter Jonasson Pedersen.

CBS har en omsætning på 1,2 milliard kroner om året, og mens en sådan besparelse i sig selv ikke ville være nogen uoverskuelig udfordring, så vil måden, CBS møder udfordringen på, være central for, hvad det er for et CBS, der eksisterer i fremtiden.

Det er blandt andet informationer som disse, rektor Per Holten-Andersens orientering af ordførerne på universitetsområdet vil byde på under politikerrunden her i 2014.

Imens grønthøster det statslige effektiviseringskrav på 2 procent om året videre.