CBS Wine er på jagt efter 65.000 kroner

Skrevet af Jørn Albertus - 11. februar 2015 - 12:501 kommentar
CBS Wines formand Peter Buch Hansen i midten ved semifinalen i Left Bank Bordeaux Cup 2012. som CBS Wine vandt. Til venstre Thor Mårup og til højre Asbjørn May.

Det har vist sig sværere end forventet at finde en sponsor for CBS’ vinklub, så CBS Wines hold kan deltage i prominente internationale blindsmagningskonkurrencer for universiteter.

CBS kan ikke være sponsor

CBS Wines formand og grundlægger, Peter Buch Hansen, der er IB-studerende på kandidatniveau, har ikke givet op endnu og der forestår stadig nogle møder med potentielle sponsorer. Men held i sprøjten kan man ikke sige, han har haft med at finde en sponsor til CBS Wine i 2015. Han har snart har været i kontakt med samtlige virksomheder i C20-indekset http://da.wikipedia.org/wiki/OMXC20 .

Selv CBS er blevet tilbudt at blive sponsor, hvilket rektor Per Holten-Andersen høfligt har afslået, fordi studerende og foreninger skal henvende sig til den 1,5 millioner store Aktivitetspulje, når man skal søge om penge /cbs-students-kan-stoette-dine-gode-ideer-kontant. CBS kan simpelthen ikke støtte uden om denne pulje blandt andet af lovmæssige årsager oplyser ledelsessekretariatet.

Den Students-styrede Aktivitetspulje støtter bare ikke rejser, så her er der ikke noget at hente, måtte Peter erfare.

Rejser giver troværdighed og selvforståelse

CBS Wines smagninger er brugerbetalte, så når Wine har brug for en sponsor, der vil lægge 65.000 kroner, er det for at få råd til at sende 16 personer til fem forskellige udenlandske blindsmagningskonkurrencer, og det er øger organisationens troværdighed understreger Peter Buch Hansen.

- Det vigtigste er, at vi, der står i spidsen for vinklubben kan vise medlemmerne, at vi har viden om vin også i forhold til udenlandske studerende, siger han.

Samtidig er deltagelsen i de internationale konkurrencer også en vigtig brik i organisationens selvforståelse, hvor man ikke bare er Danmarks største vinklub, men også i stand til at bide skeer med de fornemme vinklubber fra Harvard, Cambridge og Oxford, der i øvrigt er finansieret af de private universiteter, de repræsenterer.  De flotte placeringer i form af anden- og tredjepladser samt vundne seminfinaler er CBS Wines ranke ryggrad.

Barrierer for sponsorstøtte

65.000 kroner lyder ikke af meget, men for nogen virksomheder er det simpelthen et no go at støtte aktiviteter, der er relateret til alkohol. Det gælder for eksempel virksomheder, der arbejder med sundhedsprodukter såsom Novo. En anden generøs virksomhed, Carlsberg, beskæftiger sig ikke med vin men med øl.

Så er der selvfølgelig hele vinbranchen i form af forhandlere og importører, men her er overskudsgraderne så lave, at virksomhederne har råd til blive sponsor.

CBS Wine ønsker heller ikke at være i lommen på en leverandør af vin. Og ej heller at dele sponsoratet mellem flere sponsorer, fordi det så kan være svært at dele sol og vind lige.

God branding og spændende muligheder

Et sponsorat for CBS Wine lyder som en ganske god PR-investering. Sponsorerne får en ret unik indgang til CBS og alle de studerende blandt andet gennem nærværende medie, men også på storskærme rundt om på campus.

Samtidig har sponsorerne mulighed for at komme med på nogle af de rejser, de sponserer og få foden indenfor på ambassader og fine vinhuse.

En google-søgning viser potentialet. CBS Wine er ikke bare ofte nævnt i CBS OBSERVER, hvor foreningen selv leverer artikel på artikel, men også i vinmagasiner internationalt og Ekstra Bladets vinspalter.

Internationalt kendt og værdsat

Det er nok af ovenstående grunde, at Københavns Andelskasse, Club Supercar og Bengt Sundstrøm fra Lauritz.com har været sponsorer i de foregående år.

CBS Wine har med sin deltagelse i blindsmagningskonkurrencer gjort sig kendt og det har sikkert også smittet af på CBS.

Senere i år får vinklubben fornemt besøg af vinhusene Château Lafite Rothschild og Harlan Estate, og det kommer der to smagninger ud af. Så det internationale omdømme er på plads også i vinbranchen.

Fortsætter ufortrødent måske med protektor

Som nævnt pågår sponsorjagten, men skulle det ikke lykkes at finde en sponsor, er der ikke andet at gøre end at komme til egne lommer for deltagerne i blindsmagningskonkurrencerne og eventuelt skære et par af konkurrencerne ud af programmet.

Det vil væres surt og bittert, hvis det går sådan, især for Peter Buch Hansen, der har lagt broderparten af det store arbejde med at skaffe en sponsor.

Som noget nyt har man i år spurgt prinsgemalen, prins Henrik, om han, der jo ved meget om vin, vil være protektor for foreningen. Hvis det lykkes, vil det være et plus i forhold til at søge sponsorstøtte.

Endelig vil det også være rigtig fedt for CBS Wine, hvis de kunne vinde en af de internationale konkurrencer. Det vil sikre dem deltagelse i Go'morgen eller Go'aften på TV2, og hvem vil ikke gerne være sponsor for sådan et foretagende.

Det koster blot 65.000.

Skriv til Peter Hansen, hvis du har en god idé til en sponsor.

Kommentarer

Hvorfor spørger i ikke Mærsk eller Nordea fonden, hvis i leder efter en generøs fond?

Hvad synes du?