CBS ’Worst in Class’ med hensyn til ligestilling

Skrevet af Helle-Lise Ritzau Kaptain - Foto: Helle-Lise Ritzau Kaptain - 29. marts 2016 - 7:005 kommentarer

Kun 16 procent af professorerne på CBS er kvinder. Blandt årsagerne er børn. Barsel koster på CV’et. Men der er også andre grunde til patriarkatet, og ifølge rektor Per Holten-Andersen kan det tage årtier endnu at få fuldstændig ligestilling.

Danmark betragtes ofte som rollemodel, når vi taler ligestilling. Men virkeligheden er ikke værd at kopiere: Kun 18 procent af professorerne ved de danske universiteter er kvinder (cirka 16 procent på CBS). Kun 19 procent af topcheferne i staten er kvinder. Kun 20 procent af bestyrelsesmedlemmerne i aktieselskaber er kvinder.

Selvom antallet af kvinder i dansk forskning har været stigende gennem de senere år, er de stadig underrepræsenterede på de danske forskningsinstitutioner, specielt på professor- og ledelsesniveau. På slutniveauet er forholdet cirka én til fire.

På startniveauet ser det ganske anderledes ud. Faktisk er der på de fleste studieretninger i Danmark flere kvindelige kandidater end mandlige. Og kønnene følges pænt ad hen over ph.d.-niveauet. Men så skilles vandene.

CBS ’Worst in Class’ blandt de danske universiteter

I 2013 var der næsten lige mange mænd (50,2 procent) og kvinder (49,8 procent), som startede på en ph.d.-uddannelse.

Samlet udgør kvinderne dog kun knapt en tredjedel af universiteternes forskerstab på adjunkt-, lektor- og professor-niveau. Og jo højere op ad karrierestigen man kommer, desto mindre en andel udgør de kvindelige forskere.

Kun knapt hver femte professor i den danske universitetssektor er kvinde (18 procent), og dermed placerer Danmark sig ringere end de øvrige nordiske lande og under både EU- og OECD-gennemsnittene.

Det er noget skidt, for nu at sige det på jævnt dansk. Og set med CBS-briller står det faktisk endnu værre til.

- Danmark er ’Worst in Class’ i Skandinavien. CBS er ’Worst in Class’ blandt de danske universiteter, fortalte rektor Per Holten-Andersen, da ligestillingen – eller manglen på samme – blev drøftet på CBS ved kvindedagskonferencen ‘Alle talenter i spil’ i begyndelsen af marts.

Kedelig statistik i 2016

CBS OBSERVER har kigget lidt på kønsfordelingen på samtlige institutter ud fra oplysningerne på CBS’ hjemmeside, CBS.dk. For hvert af de 15 institutter har vi optalt mænd og kvinder i funktionerne institutleder, sekretariatsleder, ph.d.-stipendiat, adjunkt, lektor, professor MSO og professor. Vi har udeladt enkelte andre funktioner/titler som postdoc, da disse ikke optræder på alle institutters medarbejderlister.

Og jo højere, vi kommer op ad den akademiske rangstige, jo værre ser tallene ud set med ligestillingsbriller.

Ud af CBS’ i alt 124 professorer er kun 20 kvinder. Det svarer til blot 16,1 procent. Og kun på ét institut, nemlig Department of international Business Communication (IBC) er der flere kvindelige professorer end mandlige. Der er 3 kvinder, men til gengæld kun 5 professorer i alt.

Institut for Finansiering (FI) og Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF) er de institutter med flest professorer: 14 på hvert. Ikke én af dem er kvinde. Kun 5 ud af de 15 institutter har kvinder med titlen professor MSO. De udgør dog alligevel 28.1 procent af de samlede antal: 9 ud af 32.

77 af de i alt 207 lektorer er kvinder. Det svarer til 37,2 procent, hvorimod 55 ud af de 106 adjunkter er kvinder, altså hele 51,9 procent. Og på ph.d.-niveau er fordelingen tæt på fifty-fifty: Af de i alt 230 ph.d.-stipendiater er 113 kvinder og 117 mænd, svarende til 49,1 og 50,9 procent.

Se optællingen i PDF-bilag under artiklen.

Antallet af ph.d.’ere viser tydeligt, at det ikke er fordi, der mangler talenter. Så spørgsmålet er, hvorfor kønsfordelingen bliver så skæv, jo højere forskerne stiger i graderne?

Læs også: Sådan kan CBS vinde ligestillingskampen

Det er især børn, der koster på CV’et
Tine Jess, som er professor ved Aalborg Universitet og dr.med. ved Statens Serum Institut (hun skrev sin doktordisputats i en alder af 34 år), er en del af ’Taskforcen for Flere Kvinder i Forskning’, der i april 2015 præsenterede sine anbefalinger til, hvordan får vi flere (kvindelige) talenter i spil.

Ifølge Tine Jess er der tre hovedårsager til, at færre end hver femte professor er kvinde: Børn, ansættelse i eget spejlbillede og ubevidst kønsbias.

Vi ønsker børn i Danmark, men børn tager tid, og de betyder mindre fleksibilitet i forhold til arbejdet. Set med arbejdsgivernes øjne er det en økonomisk belastning at ansætte kvinder, som får børn.

Hertil kommer, at danske forskere lever af bevillinger, og hvis de for eksempel er beregnet på en to- eller tre-årig forskningsperiode, kan forskeren ikke bruge en del af tiden på at være på barsel. Kort sagt koster det på CV’et at tage barsel, konstaterer Tine Jess.

Vi ansætter dem, der ligner os selv mest

Med hensyn til ansættelse i eget spejlbillede viser undersøgelser, at der på arbejdspladser med kvindelige ledere typisk er over 55 procent kvindelige ansatte. På arbejdspladser med mandlige ledere udgør mænd over 70 procent af de ansatte.

Det handler om, at ’jakkesæt ansætter jakkesæt’ – ikke fordi de er ondskabsfulde, men fordi man typisk lægger mærke til dem, der ligner én selv.

På det ubevidste plan er der også en kønsbias, hvor mænd ofte opfattes som mere kompetente end kvinder.

Der er et berømt forsøg, hvor to fiktive personer, John og Jennifer, søger den samme stilling. De sender fuldstændig identiske jobansøgninger afsted og bruger det samme CV, blot med hver sit navn. Det viser sig, at både mænd og kvinder vurderer John højere end Jennifer.

Tilbage på CBS betyder det, at eftersom over 80 procent af dem, der skal ansætte nye forskere i adjunkt-, lektor- og professorstillinger, er mænd, så er der større sandsynlighed for, at de vil vælge en mand fremfor en kvinde.

Akademisk råd advarer

I sin årsrapport for 2015 skriver CBS’ Akademisk Råd, der har rektor Per Holten-Andersen som formand, at det er vigtigt, at CBS prøver at fastholde de dygtigste adjunkter.

”Vi risikerer at miste en hel generation af talentfulde forskere og undervisere, hvis ikke vi passer på,” står der blandt andet.

Og i denne forbindelse kommer Akademisk Råd netop ind på ligestillingen på CBS:

”Her er der også et ligestillings-aspekt. Den nuværende generation af adjunkter inkluderer mange ekstraordinært talentfulde kvindelige forskere. De er en oplagt chance for at få rettet op på CBS’ ligestillingsproblem. Allerede på lektor-niveau ses en signifikant forskel på antallet af mænd og kvinder.”

CBS’ ’Diversity and Inclusion Council’ sat på sagen

I 2014 besluttede CBS’ direktion at omorganisere ligestillingsarbejdet på CBS ved at etablere ’Diversity and Inclusion Council’.

Oprettelsen af rådet var i erkendelse af, at CBS samlet set har en særlig udfordring i forhold til at sikre en bedre kønsbalance både i den akademiske og i den administrative top, men også bredere i forhold til at sikre lige muligheder for alle ansatte og studerende.

Rådet består af fire kvinder og fire mænd med rektor selv som formand.

Det vil tage årtier at ændre uligheden

I november 2014 beskrev rektor Per Holten-Andersen i direktionens månedlige klumme, hvordan CBS vil kæmpe for at fremme kønsligestillingen med henblik på at skabe gode rammer for mangfoldighed og inklusion blandt medarbejdere og studerende.

”CBS vil ikke kunne fortsætte med at levere og klare sig i den internationale konkurrence, hvis ikke alle talent- og intelligensreserver udnyttes. Den manglende fulde udnyttelse af talentfulde kvinder er en af Danmarks, og CBS’, talent- og intelligensreserver,” skrev Per Holten-Andersen.

På ligestillingskonferencen i begyndelsen af marts i år tilføjede rektor, at det ikke er en opgave, der vil kunne løses på to år. Det vil tage 10... 20... måske endda 30 år.

Læs også: Sådan kan CBS vinde ligestillingskampen

Info 

Ligestillingsloven 

(Fra kapitel 3 om offentlige myndigheders forpligtelser)

§ 4. Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.
Redegørelser for ligestilling

§ 5. Ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder skal hvert andet år inden den 1. september udarbejde en redegørelse om ligestilling. Statslige institutioner og statslige virksomheder skal dog kun udarbejde redegørelser, hvis de har mere end 50 ansatte.
Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om,
1) hvorvidt ministeriet, institutionen eller virksomheden har formuleret en ligestillingspolitik og i givet fald det nærmere indhold af denne,
2) den kønsmæssige fordeling i forhold til de enkelte stillingskategorier og
3) andre forhold, der skønnes at have betydning for vurderingen af ministeriets, institutionens eller virksomhedens indsats på ligestillingsområdet.

Kommentarer

Måske er det ikke så meget et spørgsmål om ligestilling men et spørgsmål om frihed til at vælge hvad man gerne vil arbejde med? Måske er der rent faktisk en statistisk signifikant forskel på arbejdspræferencer blandt mænd og kvinder?

Jeg siger bare, at det kunne jo være ;-)

Lad os nu bare lade folk arbejde med det, de nu vil, og lad os så være ligeglade med hvor mange procent, der er mænd eller kvinder.

Hvad synes du?

I stedet for at forfalde til "Worst in Class" retorik, synes jeg at tallene viser at vi er godt på vej, og at fremtiden ser lys ud. Antal phd-studerende er fifty-fifty, adjunkter har kvinder i flertal; kun ved lektorer og professorer er der bias. Fremskriver vi dette til situationen om 10-15 år, skulle der alt andet lige være ligestilling også for lektorer og professorer. For at få et validt billede, bør journalisten i stedet kigge på hvordan kønskvoteringen for phd-studerende så ud for 10-20 år siden på CBS. Det er vel disse, der er professorer og lektorer i dag?

Hvad synes du?

I stedet for at forfalde til "Worst in Class" retorik, synes jeg at tallene viser at vi er godt på vej, og at fremtiden ser lys ud for ligestillingen. Antal phd-studerende er fifty-fifty, adjunkter har kvinder i flertal; kun ved lektorer og professorer er der bias. Fremskriver vi dette til situationen om 10-20 år, skulle der alt andet lige være ligestilling også for lektorer og professorer, hvis vi forudsætter at det tager 10-20 år at bevæge sig fra phd- til professorstatus. For at få et validt billede, bør journalisten i stedet for ovenstående talbehandling, kigge på hvordan kønskvoteringen for phd-studerende så ud for 10-20 år siden på CBS. For det er vel disse, der er professorer og lektorer i dag?

Hvad synes du?

Her er en netop 10 år gammel statistik. Fra 2006 - trykt i CBS OBSERVER i 2009 i forbindelse med den artikel, der omtales i Sådan kan CBS vinde ligestillingskampen.
Tallene er ikke meget forskellige fra nutidens og har heller ikke rykket ved udviklingen.

Hvad synes du?

Ikke for at drille, men ovenstående oversigt viser jo at der er sket en markant vækst i kvindelige forskere på bare 10 år: Antal kvindelige phd-studerende er steget med 9%, kvindelige adjunkter er steget med 30%, kvindelige lektorer er med hele 48% og antallet af kvindelige professorer er steget med 33%. Og her er du bare gået 10 år tilbage. Hvordan mon det ser ud, hvis vi finder tallene for 1996?

Hvad synes du?