CBS. Where Coffee Means Business

Skrevet af Kristian Kreiner - 19. februar 2011 - 18:486 kommentarer

Som videnskabelig institution tror vi ikke på, at man kan læse fremtiden i kaffegrums. Men måske kan kaffen på CBS alligevel give os en forsmag på, hvor vi som organisation er på vej hen.

Når man kommer udefra og ser på tingene med friske øjne, så får man hurtigt blik for en organisations mange dårlige vaner. En sådan dårlig vane er netop blevet stoppet, fordi CBS’ ledelse har besluttet, at vi fremover selv skal brygge kaffen i forbindelse med små møder. Det regner man med vil spare CBS for 1,5 mio.kr. om året (CBSshare 25.01.11). Denne beslutning har værdi langt ud over besparelsen. Jeg glæder mig til at møde rektor ude i IOAs køkken, når han næste gang låner vores mødelokale her i Kilen. Mens kaffen brygger, kan vi mingle og netværke. Videndeling omkring kaffemaskinen er et velbeskrevet fænomen i ledelseslitteraturen, som påstås at gøre os bedre til vores job.

Denne positive lille historie har imidlertid flere aspekter. Når noget ser oplagt ud, er det det sjældent. Ingen jeg kender, kan huske, at kantinen er blevet bedt om at levere kaffe til små, interne møder. Det er formentlig kun censorkaffe, der bliver leveret på den måde, og eksamener afholdes jo sjældent på instituttet. At skaffe sig adgang til en kaffemaskine et fremmed sted kan nok være noget at en udfordring for eksaminator og censor, når selv borde og stole mange steder er forbeholdt medarbejderne. Men sådan skulle det vist heller ikke forstås, så mon ikke der kommer en undtagelse for censorernes kaffedrikkeri. Men denne regel er heller ikke så nem, for vi er jo alle interne censorer, og censorer holder møder på mange andre måder og tidspunkter end rundt om eksamensbordet. Så vi er vel nødt til at sige, at kaffe kan bestilles i kantinen, når det ikke lader sig gøre at lave den selv. Og så er vi tilbage til den praksis, som også eksisterede, før ledelsen traf sin beslutning. Miraklet er naturligvis, at vi kan spare mange penge ved at gøre, som vi plejer! Mere af det, tak!

I samme meddelelse benytter cheferne lige anledningen til at minde medarbejderne om, at ”… mødedeltagerne eller mødets arrangør fremover skal afsætte tid forinden mødet til at arrangere kaffe/te.” Nogen ville sikkert tage anstød af, at medarbejdernes tid tilsyneladende er et frit gode, så den yderligere opgave ikke skal modregnes i de beregnede besparelser. Men som sagt er det sådan, det allerede foregår i dag, så det egentlige spørgsmål er derfor, hvorfor det behøver blive sagt. Det giver jo sådan set nærmest sig selv! Jeg tror, at forklaringen er enkel: Det skal siges, fordi der er anledning til at sige det, ikke fordi der er behov for at høre det. I økonomien kender vi det som ”the animal spirits” (John Maynard Keynes), altså den positive trang til at gøre noget frem for ikke at gøre noget, en generel virkelyst. Entreprenøren kaster sig ud i projekter, ikke fordi han eller hun ved, hvor det fører hen, men på grund af denne virkelyst. Ledelsen træffer dramatiske beslutninger, også når det går godt, på grund af en sådan trang til at gøre noget. Og indkøbsprojektet giver velmente råd om, hvordan vi andre skal klare vores job, fordi der er chance at gribe, nu da besparelsespotentialet i selv at lave kaffen er blevet afdækket.

Det er meget sødt og uskyldigt alt sammen, og problemet er ikke trangen i sig selv til at give gode råd med på vejen. Problemet er, at der er så mange, der føler denne trang. Måske et lille billede kan forklare, hvad jeg mener. I rosportens verden er der noget, der hedder en ”firer med styrmand”. Der er fem mand i båden. De fire af dem har årer, og de ror det bedste, de har lært. De sidder med ryggen mod sejlretningen, for sådan får de mest ud af anstrengelserne. Bagest sidder styrmanden, som sikrer, at båden havner det rigtige sted, så roerne kan koncentrere sig fuldt ud om at ro. Et lille tilråb i ny og næ bidrager til den gode rytme i båden. I vores verden er tingene vendt på hovedet. Her har vi udviklet noget, der kunne kaldes en ”tyver med roer”. Vi har rigtig mange styrmænd om bord, som alle råber instrukser til os: ”Publicer i A-journals!” . ”Skaf forskningsmidler!”. ”Undervis mere og bedre!”. ”Udfyld repræsentationsbilagene korrekt!”. ”Lav din rejseafregning inden 14 dage!”. ”Lav din kaffe selv!”. Osv. Alle styrmændene sidder forrest i båden og med ansigtet vendt mod roeren for at blive hørt bedre og for at kunne holde øje med båden. Roeren må til gengæld sidde med front mod sejlretningen, hvilket gør det svært at ro, men nemmere at navigere i det regelfyldte farvand. Det er ikke noget kønt syn, og hurtigt går det heller ikke!

Naturligvis er det nostalgi at tænke tilbage på tiden i fireren med styrmand, hvor vi kunne ro i fred. Nogle af os kan endda huske ”fireren uden styrmand”, som på forunderlig vis alligevel kom sikkert i mål.

Men er en ”tyver med roer” virkelig drømmen om, hvordan et eliteuniversitet skal se ud? Hver gang vi opdager endnu et aspekt af den komplekse virkelighed, skal vi så have en styrmand mere om bord for at dække dette aspekt med flere regler og gode råd? Eller har vi brug for en form for overstyrmand – udover Rigsrevisionen, som allerede sidder ude foran? Den overstyrmand jeg drømmer om, er den sunde fornuft. En organisation der udsender regler for indkøb af kaffe til mindre møder som ”Top News”, har hårdt brug for en sådan, selv midt under et ansættelsesstop.

Hold da helt ferie, vil nogen sige.  Ja, men gør det før 1. maj, for det er netop blevet udråbt, at restferie ikke længere kan overføres!

Kommentarer

Bravo, Kristian! God, it's a joy to read your blogs.

Hvad synes du?

Helt enig med Stephanie, tak for dine indsigtsfulde indlæg, Kristian.

Hvad synes du?

On the spot as, usual.

Hvad synes du?

Jeg har beundret dine tidligere filurligheder; men disse betragtninger sprænger ganske enkelt skalaen! Tak!

.... og man begynder at synes at kajak-roning måske er et alternativ og egnet til at udfylde de kommende ferieuger?

Hvad synes du?

Kristian, du er altid formidabel godt selskab. Jeg glæder mig allerede til dit næste opråb & refleksioner om det store i det småtte. Tak for kaffe!

Hvad synes du?

Ideer opstår ved kaffemaskinen

Her er en anden historie om det positive ved at mødes ved kaffemaskinen.

Artikel fra  Politiken 19-09-2010

Fysikeren og Harvardprofessor Lene Vestergaard Hau var først i verden til at bremse, standse og flytte lys. Nu er hun i gang med ny banebrydende forskning, som handler om at få kolde atomer til at gøre underlige ting.

Lene Hau Inspirationen til sine forsøg finder hun blandt andet i ivrig dialog med kolleger og studerende ved kaffemaskinen.----

»Det er ekstremt vigtigt, at der er steder, hvor vi kan mødes i afslappede omgivelser og få en snak om vores ideer og høre andres input«, siger Lene Hau .
»Det kræver et lækkert fællesområde, som folk bruger. Jeg foretrækker et sted med masser af lys, dejlige farver,planter, en kaffemaskine og en tavle til at skrive på. Det er supervigtigt; det er her, mange nye tanker bliver sået«.

Hvad synes du?