Dagbog fra studieadministrationen 2 (af 3)

Skrevet af Jannick Friis Christiansen - Foto: Jørn Albertus - 11. januar 2016 - 14:130 kommentarer
"Hvorfor hedder det en civiløkonom?" og andre vigtige spørgsmål - Jannick Friis Christensen i aktion i HUB'en.

CBS OBSERVERs reporter var i praktik i Studieadministrationen gennem en uge i november. Den anden og den tredje artikel blev af forskellige årsager forsinket til nu (don't ask). Hvorom alting er, så er der travlt, og der er mange udfordringer, der skal løses for at få det hele til at fungere. 

Der lyttes intenst. Vi er til morgenmøde i APU Lounge. Der er fuldt hus: 28 kvindelige TAP’ere og 2 mandlige, men vi burde være lidt flere. Folk har travlt og deltager i andre møder og aktiviteter rundt om på CBS.

Fik du læst første del af dagbogen? Ellers læs den her /dagbog-fra-studieadministrationen

Mange af medarbejderne er optaget af fordelingen af opgaverne, som er blevet anderledes med omorganiseringen af studieadministrationen (STU), så medarbejderne er meget opsat på at dele sol og vind lige.

Det er et spørgsmål om retfærdighed, forstår jeg. Er der nogle, som er mere belastede end andre? Hvor mange eksaminer skal den ene planlægge i forhold til kollegaen?

Sikke vi får (snart fik) printet

René går over til at tale om CBS’ printstrategi. Ja, du læste rigtigt: printstrategi. På en business school, hvor university means business, er der tilsyneladende ikke noget, man ikke kan have en strategi for.

Printstrategien er i grunden en spareøvelse[RS1] . CBS printer årligt eksamensopgaver for en halv million kroner. Oven i den regning kommer så portoen for at sende opgaverne med snail mail til eksterne bedømmere.

Digital exam, hvor alle studerende nu skal aflevere elektronisk betyder, at CBS ikke længere tilbyder print til bedømmerne som tidligere.

Før kom de studerende med printede opgaver til CBS, herefter var der en periode med elektronisk aflevering på Learn, hvilket betød at CBS fik et trykkeri til at printe og fremsende.

Digital eksamen med nursing

Fra studiestart i 2017 skal det være slut med at bedømmerne får print.

Men for at undervisere og bedømmere (VIP) skal have tid til at vænne sig til det digitale, som vi andre er opfostret med, har de frem til 2017 mulighed for at anmode om print, hvis en opgave er længere end 20 sider frem til sommeren ’ 16, og herefter ved opgaver der er 50 sider eller mere, siger René.

Til det udbryder en af TAP’erne:

- Hvor meget skal der lige nurses? Det er jo voksne mennesker. Uh, hvor er det bare hårdt at være VIP’er. De kan vel arbejde med computere ligesom alle os andre!

Den tænker jeg over på, da jeg sætter kursen mod Dalgas Have Student Hub, hvor jeg skal sidde nogle timer.

Hub’en er kommunikation i fuldt firspring

Hub’en ligger i samme bygning som Administrative Planning Unit (APU), hvor jeg har været i praktik i 2 dage. Alligevel er der en verden til forskel, for mens APU har en yderst begrænset kontakt med de studerende, så har Dalgas-Hub’en ikke andet.

Der er ganske vist flere personlige henvendelser i Hub’en på Solbjerg Plads campus, men det er i Hub’en i Dalgas Have, de sidder med alle mails og opkald fra studerende.

Den opgave er de så 3 fastansatte og nogle studenterstudievejledere på deltid til at håndtere. Lige nu oplever man en stille periode med kun 30 til 50 mails om dagen og cirka 100 opkald[i2] . Nogle gange har de travlt.

Klart svar er hjælp til selvhjælp

For at provokere spørger jeg, hvordan det kan være, man som studerende aldrig kan få et klart svar i Student Hub?

Svaret overrasker mig. Hub-medarbejderne gør en dyd ud af ikke bare at give ét svar på de studerendes spørgsmål. Alle kan jo komme til at sige noget forkert, lyder rationalet.

Efterfølgende forklarer René Kramhøft til CBS OBSERVER, at de studerende ofte stiller meget overordnede spørgsmål, hvor Hub-medarbejderen må spørge ind for præcisering for netop at kunne give et præcist svar.

Nogle gange ved de studerende endda præcist, hvad de vil... nogle gange. 

I Hub’en gør man sit ypperste for at medbetjene, guide og hjælpe den studerende med selv at finde svar.

En slags hjælp til selvhjælp, for selvfølgelig er medarbejderne inde i sagerne, men cbs.dk og e-campus indeholder i princippet al tænkelig information, om end den nogle gange kan være svær at finde frem til.

Hvorfor hvorfor dit og hvorfor dat?

”Hvorfor hedder det ’civiløkonom’? Jeg mener, hvordan og hvornår er ordet ’civil’ føjet til ’økonom’, og hvordan adskiller det sig fra andre titler?”

Jeg er i gang med at besvare mails. Skal jeg kunne svare på den slags? Jeg sender et link til Den Store Danske, der giver en ordforklaring og henviser til Dansk Sprognævn for resten.

En studerende planlægger at rejse i påsken og spørger, om hun kan få en specifik dato og tidspunkt for sine eksaminer i den periode. Det kan hun ikke. Jeg skriver, at eksamensplanen for forårssemesteret ligger klar senest til studiestart den 1. februar.

Akademiske affærer - på den sobre måde

Eftermiddagen er sat af til en lynvisit i ACA (academic affairs). ACA er 3. ben i Studieadministrationens organisering, hvor Student Affairs og APU udgør de 2 første. Ydermere er Graduate House en del af STU.

I ACA arbejder man blandt andet med at overføre merit fra fag, studerende har taget under udveksling. På alle uddannelser er det tidskrævende arbejde, men på for eksempel HA(almen) er det særdeles tidskrævende arbejde.

Mere It-understøttelse vil lette arbejdsbyrden – det er alle enige om, og der lagt billet ind på et system, hvor de studerende også kan følge deres sagsgang, oplyser René[RS3]  Kramhøft.

ACA tager sig også af sager om dispensation, og her har fremdriftsreformen givet liv til en helt ny form for dispensationsansøgning, nemlig om at få lov at framelde sig de fag og eksaminer, man som studerende nu automatisk bliver tilmeldt.

Praktik og fremdriftsproblematik

En af ACA-medarbejderne har været med til at starte CBS’ nye flagskib, den internationale shipping uddannelse, men også den i bio business og Bioentrepreneurship.

Men også her driller fremdriftsreformen og især de nye SU-regler. Uddannelserne er blevet til efter forespørgsel fra erhvervslivet, der også stiller med praktikpladser til de studerende.

På shipping er man for eksempel i praktik et helt år af studietiden. Det må de studerende ikke længere modtage løn for – heller ikke selv om de melder deres SU fra.

Løsningen – som CBS ikke har noget med at gøre – er i praksis at lade de studerende være i 25 timers ulønnet praktik om ugen, og så er der mulighed for at arbejde som studentermedhjælp på selvsamme praktikplads.

Jeg gør midtvejsstatus for min egen praktik og noterer bag øret, at studieadministrationen godt kan have en pragmatisk tilgang til tingene.

Samtidig undrer jeg mig over, at de nye skud på stammen– shipping og bio – matcher studerende med praktiksteder og specialeemner i virksomheder, mens studerende på CBS’ øvrige uddannelser selv skal stå for den slags.

(Den tredje og saidste artikel kommer på fredag. Beklager ventetiden, red..