’Danmarks fattigste universitet’ spændes hårdere for igen

Skrevet af Bjørn Hyldkrog - Foto: Tao Lytzen - 29. november 2013 - 9:470 kommentarer
De studerende på CBS har altid løbet hurtigt, men regeringen vil have CBS til at få dem til at sætte tempoet yderligere op for at blive kandidater så hurtigt som muligt. (Billedet er fra CBS' jubilæumsstafet i 2007).

CBS får den absolut laveste forskningsbevilling pr. studerende af alle danske universiteter. Stort set alle CBS’ uddannelser får den laveste taxametersats. Og nu har CBS lige fået mere end fordoblet den tid, universitet skal bringe de studerendes gennemførselstid ned med – eller miste midler.

Nye normer for studietid rammer CBS hårdt
CBS har ved et pennestrøg fået mere end fordoblet den tid, gennemførselstiden for universitetets studerende skal bringes ned med frem til 2020. Hidtil har Styrelsen for Videregående Uddannelser opgjort den tid, det tager en CBS-studerende at gennemføre sin uddannelse(både bachelor og kandidat) til 5,8 år. Nu gøres den op til 6,1 år.

Som konsekvens skal CBS pludselig bringe den gennemsnitlige gennemførelsestid for et 5-årigt uddannelsesforløb ned med 4,2 måneder – og ikke som forventet 1,8 måneder – frem til 2020. Det er nødvendigt, hvis CBS skal modtage de midler, der ifølge studiefremdriftsreformen er bundet til en reduktion af de studerendes studietid.

Kravet til, hvor meget CBS skal bringe de studerendes studietid ned, er således mere end fordoblet, og det har konsekvenser – enten økonomiske, hvis det ikke lykkes for CBS, eller for, hvor hårdt CBS skal gå til makronerne for at få de studerende hurtigere igennem ’fabrikken’.

Hvad et ’normår’ er, og hvad det betyder
Det hele skyldes, at Styrelsen for Videregående Uddannelser er gået over til at beregne studietiden i ’normerede’ år i stedet for faktiske år. Et normeret år er forskelligt alt efter, om den studerende er optaget ved sommer- eller vinteroptag.

Et ’sommer-år’ er ifølge ’normår’-modellen 2 måneder kortere end et ’vinter-år’: Studerende, der starter på for eksempel en bacheloruddannelse den 1. september, har kun 34 måneder til at gennemføre deres uddannelse på normeret tid. En studerende, der startede ved et vinteroptag den 1. februar, har 36 måneder.

En sommerstarter på en kandidatuddannelse har 22 måneder til at gennemføre sin uddannelse, mens en vinterstarter har 24 måneder at blive kandidat i. Forskellen er de to sommerferiemåneder juli og august – og det skal selvfølgelig ganges med 2 for både en bachelor- og en kandidatuddannelse, med mindre de tages i umiddelbar forlængelse af hinanden på samme universitet.

Som konsekvens af den nye beregningsmodel viser det sig således pludseligt, at CBS’ studerende ikke bruger 5, 8 år på at gennemføre deres uddannelse gennemsnitligt – noget som både Uddannelsesmisteriet og CBS ellers har arbejdet ud fra frem til nu – men 6,1 år. De nærmere detaljer kan læses i det materiale, der er vedhæftet denne artikel som dokumentation.

CBS rammes hårdest af alle universiteterne
Reformen om rammerne for studiegennemførelse gælder ligesom universitetsloven og uddannelsesbekendtgørelsen ligeligt for alle danske universiteter og universitetsuddannelser. Men brugen af ’normår’ rammer CBS hårdest af alle.

CBS er nemlig det universitet, som har den uden sammenligning største andel af sommeroptag på både bachelor- og kandidatuddannelserne. På CBS er sommeroptaget af bachelorstuderende 100 procent, mens det for kandidatstuderende er 99 procent – til sammenligning er gennemsnitstallene for samtlige universiteter (inklusive CBS) 95 og 77 procent.

Det vil sige, at CBS – der i forvejen modtager den uden sammenligning laveste forskningsbevilling af samtlige danske universiteter og næsten udelukkende udbyder uddannelser til den laveste taxametersats, er det universitet, der skal nedbringe de studerendes gennemførelsestid mest – eller miste yderligere midler.

Hel eller delvis overgang til vinteroptag
Ved mødet i CBS’ bestyrelse fredag den 25. oktober orienterede CBS’ direktion om konsekvenserne. I materialet indgik beregninger over, hvordan det ville påvirke CBS, hvis man gik over til vinteroptag, så det svarede til gennemsnittet – og resultatet var en merindtægt på 15,3 millioner kroner om året i 2020.

Faktisk viser beregningerne, at CBS med ét slag praktisk talt kunne leve op til samtlige krav om at nedbringe studietiden blot ved at gå fuldstændigt over til vinteroptag.

Det bør dog bemærkes, at der ikke er planer eller ønsker om at gøre dette. Men blandt orienteringens konklusioner kan man læse, at vinteroptag kunne være en tanke ved udvalgte kandidatuddannelser.

Forgæves henvendelse til Uddannelsesministeriet
Bestyrelsen fik også forelagt et brev, som rektor Per Holten-Andersen har sendt til Styrelsen for Videregående Uddannelsers nye direktør, Niels Agerhus. I det brev blev vinteroptagets potentiale som tryllestav fremhævet som en af uhensigtsmæssighederne ved at indføre den differentierede opgørelse af studietid.

Brevet blev sendt den 14. oktober. Den 22. november afviste direktør Niels Agerhus i en svar-mail samtlige kritikpunkter – dette blandt andet med henvisning til, at indførelsen af ’normår’ er i fuld overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen § 5 (B nr. 814 af 29. juni 2010) samt SU-reglerne.

- Vi får kort og godt at vide, at ændringen står ved magt. Dermed står CBS så i en yderligere uhensigtsmæssig situation, bemærker rektor Per Holdt-Andersen.

Nye uddannelsesregler på vej på CBS
Som følge af den såkaldte ’fremdriftsreform’ er der en række regelændringer på vej på CBS. Disse vil gælde fra sommeren 2014.

Fra uddannelsesdekanatets side er der blevet udsendt en overordnet orientering om de kommende regelændringer, som CBS OBSERVER vil behandle i en særskilt artikel.