De studerendes tilfredshed og dimittendernes beskæftigelse skal øges

Skrevet af Miel Pedersen - Foto: Peter Fallesen - 15. november 2012 - 12:510 kommentarer
CBS skal ifølge sin udviklingskontrakt sørge for mere glade og tilfredse studerende med bedre udsigter til beskæftigelse efter endt uddannelse.

Universiteterne – heriblandt CBS – har fået nye udviklingskontrakter med Uddannelsesministeriet, og et af temaerne er ’Kvalitet i uddannelserne’. Det har tre pinde – flere fastlærere, øget studentertilfredshed og flere i arbejde hurtigere efter endt uddannelse.

De studerendes tilfredshed med CBS’ uddannelser skal op
Blækket på CBS’ nye udviklingskontrakt, der er at regne for en kontrakt med Uddannelsesministeriet, blev tørt for et et par måneder siden. Et gennemgående træk i den er, at uddannelserne og de studerende er trukket frem i fokus.

Et målepunkt under temaet ’Kvalitet i uddannelserne’ er de studerendes tilfredshed, som nu skal øges:

- Vores første opgave i den forbindelse er at kigge på studieevalueringerne. Hvilke studier lever ikke op til målene, og hvor ligger udsvingene? Når vi så har identificeret udfordringerne, kan vi begynde at arbejde med dem, fortæller Rie Snekkerup, chef for Studieadministrationen.

Ifølge de tilgængelige statistikker ligger kun 51 procent af CBS’ uddannelser på 3,8 på en gennemsnitlig tilfredshedsskala, hvor 5 er ’meget tilfreds’ og 1 er ’ikke tilfreds’. Den ’karakter’ skal ifølge den nye udviklingskontrakt op på at gælde for 70 procent af CBS’ uddannelser.

Ikke bare bedre evalueringer, men også flere
Men med en gennemsnitlig svarprocent på kun omkring 50 procent i evalueringerne, er studieadministationens første opgave faktisk større end som så.

- Ud fra de nuværende evalueringer kan vi se, at de studerende primært evaluerer, når de har noget rigtig godt eller noget rigtig skidt at sige. Så med den lave svarprocent er det svært at gennemskue, om billedet forbliver det samme som nu, eller om tingene ændrer sig, hvis/når svarprocenten stiger, forklarer Rie Snekkerup.

Så hermed en opfordring til de studerende, om at få svaret på evalueringerne – kun på den måde får studienævnene et reelt datagrundlag, som de løbende kan forbedre uddannelserne ud fra.

- Selv om ændringerne måske ikke mærkes med det samme, så tages evalueringerne absolut til efterretning. For at understøtte studienævnenes arbejde er vi i gang med i samarbejde med CBS Students at tilrettelægge et årligt seminar for studienævnene, pointerer Rie Snekkerup og forklarer videre om initiativet:

- Seminaret vil have flere formål. Helt overordnet er tanken, at studienævnene klædes på, så de både bliver bedre til at arbejde sammen om det ansvar og opgaver, de allerede har, samt de ønsker til forbedringer af studiet, som de studerende giver udtryk for

CBS skal også gøre mere ved dimittendledigheden
CBS er i den nye udviklingskontrakt ikke kun blevet pålagt et ansvar for at gøre tingene bedre for de studerende. Universitetet er også blevet pålagt et ansvar for at forbedre forholdene for de nye dimittender.

For selv om de studerende officielt har sagt farvel til CBS den dag, de står med deres eksamensbevis i hånden, er det nu engang CBS, deres videre skæbne falder tilbage på. Derfor skal beskæftigelsesgraden for CBS’ humanistiske dimittender i 2014 bringes op på landsgennemsnittet for alle dimittender, mens de samfundsvidenskabelige skal op på to procent over.

- Laver man en komparativ analyse, vil man se, at CBS ligger godt i svinget i forhold til mange andre universiteter. Men derfor skal vi jo ikke hvile på laurbærerne, siger Mads Svaneklink, studenterrepræsentant i CBS’ bestyrelse.

Iværksætteri og studiejobs mod dimittendledighed?
Men i en tid, hvor medierne dagligt bringer nyheder om finanskrisens negative indflydelse på arbejdsmarkedet, tyder intet på, at jobbene just hænger på træerne – uanset hvad CBS så gør eller ikke gør.

- Det er selvfølgelig lidt nonchalant at sige, at så laver vi da bare nogen flere jobs. Men ikke desto mindre er det faktisk tilfældet, at flere og flere universitetsuddannede starter op for sig selv, og de trækker selvfølgelig også ofte på deres netværk fra studiet, forklarer Mads Svaneklink.

CBS Students-formand Niklas Frijs-Madsen tilslutter sig dette udsagn, men påpeger, at karrieren for mange CBS-studerende starter allerede under studierne, ikke ved dimissionen:

- Det er ofte det første studiejob, der er sværest at få. Herfra søger man ofte det næste studiejob på bagrund af det tidligere, forklarer Niklas Frijs-Madsen og påpeger:

- CBS Students ønsker derfor at tilføre værdi til de studerende ved at hjælpe dem til selv at ruste stærkt op på kompetencerne i løbet af deres tid på CBS – altså give dem stærke og brugbare kompetencer både fagligt og socialt. Det styrker ikke bare miljøet her på CBS, men hjælper samtidigt den enkelte ude på arbejdsmarkedet.

CBS Career Center har initiativer i støbeskeen
For at bidrage til at mindske dimittendledigheden har CBS’ Career Center en række konkrete initiativer i støbeskeen. Det vigtigste er en målrettet indsats i samarbejde med blandt andre Århus Universitet for at øge jobmulighederne i Danmarks mange små og mellemstore virksomheder.

CBS OBSERVER har interviewet Patrick Gram, chef for CBS’ Office of External Affairs, som CBS’ Career Center hører under, for at få de nærmere detaljer om, hvad CBS konkret vil gøre for at leve op til udviklingskontraktens forpligtelser over for dimittenderne. Dette bringer vi som en selvstændig artikel.
 

Info 

Udviklingskontraktens syv punkter

I udviklingskontrakten er udfærdiget syv punkter som Copenhagen Business School skal efterstræbe frem til kontraktens udløb i 2014.

De første fire punkter er pligtige mål for både Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Danmark Tekniske Universitet, Handelshøjskolen i København, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, IT-Universitetet i København. De er:

1) Kvalitet i uddannelserne
2) Bedre Sammenhæng i uddannelsessystemet
3) Hurtigere igennem
4) Øget innovationskapacitet

De sidste tre punkter er selvvalgte – her har CBS valgt at fokusere på:

5) internationalisering
6) Øget forskningsomfang og kvalitet
7) Contribution to society

Relaterede artikler