Debat: ”Il faut cultiver notre jardin”

Skrevet af Johannes Mouritsen, docent ved Institut for Regnskab og Revision - 5. oktober 2015 - 10:241 kommentar

Rektor er uddannet i forstvæsen, og måske er Voltaires slutord fra Candide en brugbar metafor, når man som jeg ønsker at sætte fokus på CBS’ vigtigste ressourcer, nemlig de ansatte. Passer og plejer direktionen de ansatte, så de trives og kan yde gode præstationer ? Er rammevilkårene i orden?

Jeg vil fremhæve nyere tiltag:

  1. Randomiseret kalender.I dette semester kan en underviser opleve, at hendes/hans forelæsningstimer i et fag ligger på forskellige ugedage og varierer fra formiddag til eftermiddag fra uge til  uge

    Øger det undervisernes tilfredshed?

  2. Reducerede normer.Ny normaftale har nedsat undervisernes interne aflønning med 1 arbejdstime pr forelæsning og tilføjet en ny norm for office hours på ½ time pr forelæsning, dvs. netto er forelæsningsnormen reduceret med en halv arbejdstime. Samtidig blev koordinerings-normer forøget. Reformen blev annonceret som udgiftsneutral for CBS.

    Øger det undervisernes tilfredshed?

  3. Administrative centraliseringer. Direktionen har gennemført flere kraftfulde centraliseringer af især studieadministrationen.

    Øger det undervisernes tilfredshed?

  4. Usikkerhed i ansættelsen. CBS har på det seneste været gennem en - i stor udstrækning selvforskyldt - besparelsesrunde, hvor +50 medarbejdere  (frivilligt?) har sagt farvel til deres stillinger.

    Øger det undervisernes tilfredshed?

Et par kommentarer til de 4 punkter.

Ad 1)

CBS har siden 1969 lagt skema med faste tider og faste ugedage. Det foregik oprindeligt uden særlige hjælpemidler ud over blyanter, viskelæder og A2 papir. For nyligt har CBS annonceret brug af et computerprogram til skemaplanlægning.

Alle undervisere blev bedt om at udfylde en kalender, ikke med ønsker om forelæsningstider, men med tidsintervaller, hvor de var forhindret i at undervise. Resultatet er for mange undervisere blevet en randomiseret kalender, hvor de med rette kan  føle sig som ”hunted game”. Dertil kommer alle ulemper for de studerende, der tillige har fået en randomiseret kalender, der besværliggør/umuliggør et meningsfyldt studenterjob i erhvervslivet.

CBS har ved semesterstart i september 2015 taget en ny bygning, Graduate House, i brug med lokaler til undervisning på især cand.merc.- programmerne og opgivet visse eksterne lejemål. Men nettoeffekten er vel en forøgelse af CBS’ lokalekapacitet. Det er således ikke umiddelbart forståeligt, at CBS ikke længere kan planlægge undervisningskalendere med faste tider for studerende og undervisere.

Ad 2)

Omgruppering af normerne kan undre. Produktionen af undervisningen foregår primært i undervisningslokalerne efter underviserens forudgående grundige forberedelse. Efter den ny normaftale honoreres administrative opgaver bedre og selve undervisningen ringere end i den gamle normaftale.

Er det virkelig et ønskeligt mål og det rigtige signal at sende? På undervisningsdekanens nylige møde for studieledere blev oplyst, at reformen tilsyneladende ikke som tilsigtet bliver udgiftsneutral, men dyrere end den gamle normaftale. Det er i sig selv bekymrende. Hvordan kan en reform laves uden pålidelige konsekvensberegninger?

Ad 3)

CBS har oprettet et centralt eksamenskontor, der skal varetage administrationen af eksamener på alle CBS-studier, bachelor såvel som graduate studier. Direktionen har yderligere besluttet, at cand.merc.-liniesekretærerne skal fjernes fra deres institutkontor og gøre tjeneste i det nye Graduate House én dag om ugen, ændringer, der tilsyneladende sker i effektivitetens hellige navn. Men i realiteten afkobles faglighed fra administration.

Universiteter er et særligt domæne. James March, CBS’ første æresdoktor, kalder universiteter for ’Organized Anarchies’. Århus Universitet har de senere år gerådet i svære organisatoriske kalamiteter og nedsatte en ekspertgruppe, der udarbejdede en glimrende rapport ledet af professor Torben Andersen.

Rapporten konkluderer klart og fyndigt i jan 2014: ’centralisering og standardisering som fællesnævnere for problemerne i forhold til ledelsesnærvær, inddragelse og administrativ understøttelse’. Rapporten opfordrer AU til at rulle organisationen tilbage til før mange af de gennemførte centraliserings og standardiseringstiltag. God inspiration for CBS’ ledelse.

Ad 4)

CBS har igangsat en strategiproces med henblik på ændringer i CBS’ strategi efter den store besparelsesrunde i 2014 (med besparelser på ca. 60 millioner kroner). Processen bidrager ikke til at øge medarbejdernes jobsikkerhed. Tværtom.

Efter regeringens nyligt annoncerede fremtidige besparelser udtalte rektor til Berlingske 19. september:  »Hidtil har det været sådan, at vi ikke har sparet på uddannelser, som har kørt med underskud, men til gengæld har været populære og givet de unge arbejde. Det kan vi blive nødt til nu.«

Rektor vil ikke sætte navn på de uddannelser, der skal lukke. Vel blandt andet fordi man ikke endnu har lavet ”falde-bort-analyser”. I den sammenhæng skal det i øvrigt bemærkes, at direktionen har meddelt på CBS Share, at den har nedsat et udvalg vedr. degree programme portfolio udelukkende med medarbejdere fra dekansekretariatet og studieledere.  Det kan undre, at et så væsentligt emne ikke har udvalgsmedlemmer med kompetence i økonomistyring.

Undgå grønthøsteren

Afslutningsvis vil jeg opfordre vor chefgartner til at passe CBS’ medarbejdere. Undgå grønthøsteren (som anvendt ved normaftalen). Start med lugejernet og fjern invasive elementer. Inspiration til, at det lønner sig at pleje medarbejderne, kan bl.a. hentes i den i CBS Observer nyligt omtalte prisvindende MIT SMR artikel: ”Combining Purpose with Profits” skrevet at CBS professor Nicolaj J. Foss og 2 medforfattere, Julian Birkinshaw, LBS og Siegwart Lindenberg, Groningen University. Artiklen fokuserer på goal  framing og omtaler bl.a. det succesrige  indiske firma, HCL Technologies, der styres efter modellen ”employees first, customers second” . HCL har over en længere periode opnået en årlig vækstrate på 24 procent. 

Kommentarer

Kære Johannes

Du skriver indledningsvis, at du ”ønsker at sætte fokus på CBS’ vigtigste ressourcer, nemlig de ansatte”. Derefter kommer der en længere tirade, der alene handler om én gruppe af medarbejdere, nemlig VIP’erne. Af din retorik fremgår det med al tydelighed, at du alene betragter det tekniske og administrative personale, som servilt vedhæng, hvis primære funktion er at gøre din hverdag lettere.

Kunne man forestille sig, at på et tidspunkt, hvor vi alle er under pres – og vi alle står overfor en kæmpe udfordring i form af omstilling og besparelser – så vil det være mere konstruktivt, at vi på tværs af medarbejdergrupper behandler hinanden med respekt?

Kunne man forestille sig, at de studerende faktisk også er en rigtigt vigtig ressource for CBS (måske den allervigtigste) og at nogle af de ændringer, der falder dig så meget for brystet, også handler om, at give dem nogle fornuftige rammer i hverdagen?

Dit indlæg er noget af det mest arrogante og patroniserende, jeg længe har været udsat for som TAP’er. Det gør mig gevaldigt ked af det – og det har givet mig en pænt skidt start på min arbejdsdag. Til alt held ved jeg, at det er et dinosaurbrøl, der mest hører fortiden til. I min hverdag har jeg med rigtigt mange VIP’er at gøre, og jeg oplever langt de fleste, som gode samarbejdspartnere, der har respekt for TAP’ernes kompetencer og forståelse for vores arbejdsvilkår.

Og det fylder mig med optimisme og tro på, at VIP, studerende og TAP vil formå at se udover deres egen næsetip således, at vi i fællesskab kan føre CBS godt gennem den krævende periode, vi SAMMEN står overfor.

Hvad synes du?