Deloitte Case Competition 2014 søger deltagere

Skrevet af Katrine Kjems Petersen - Foto: Deloitte Consulting - 23. september 2014 - 12:290 kommentarer
Deloitte Consulting afholder den 22. oktober 2014 den årlige case competition for studerende med ambition om en konsulentkarriere.

Hvordan er det mon at arbejde som konsulent? Det giver Deloitte Consulting dig chancen for at få indblik i ved deres årlige case competition den 22. oktober. Læs, hvad 4 tidligere deltagere, nu ansatte i Deloitte Consulting, fortæller om deres oplevelser med konkurrencen.

Det er nu fjerde år, Deloitte Consulting søger kontakt med de dygtigste studerende, der har lyst til at prøve kræfter med konsulentbranchen, gennem konsulentvirksomhedens case-konkurrence. Deloitte Case Competition.

Deloitte Case Competition er et heldagsarrangement, der byder de studerende ind i Deloitte-konsulenternes verden. Dagen byder på udfordringer indenfor case solving, samarbejde og præsentationsevner og er også en god mulighed for networking med andre top-studerende og erfarne konsulenter.

Arrangementet har gennem sine 4 år vist sig at være populært blandt CBS’ studerende, der plejer at være stærkt repræsenterede ved arrangementet. Deadline for at søge om at deltage er den 7. oktober og selve konkurrencen foregår den 22. oktober 2014,

Lærerig, udfordrende og sjov konkurrence

Det faglige aspekt er omdrejningspunktet for Deloitte Case Competition. De studerende skal i samarbejde løse en real-life-case, der efterfølgende skal præsenteres for et dommerpanel bestående af partnere i Deloitte og repræsentanter fra case-virksomheden.

- Deloitte Case Competition er en unik mulighed for at udfordre sine faglige og personlige kvalifikationer overfor erfarne konsulenter, der står klar med feedback på din performance, fortæller Katrine Kjems Petersen, der læser cand.merc.FSM på CBS.

Katrines Kjems Petersens nysgerrighed på konsulentbranchen førte efter hendes deltagelse i sidste års case competition til ansættelse som business analyst i Deloitte Consulting. Dertil føjer Jesper Lund, netop ansat som konsulent i virksomheden:

- Arrangementet var en sjov og lærerig måde at få indsigt i, hvad det vil sige at være konsulent, og det gav samtidig mulighed for at forbedre ens analytiske evner gennem en realistisk case sammen med andre talentfulde studerende, mener Jesper Lund.

Konkurrencen giver unikt indblik i Deloitte

Deloitte er en populær arbejdsplads blandt CBS’ studerende og indtager en top 5-placering på Universums rangliste over de mest eftertragtede arbejdspladser blandt studerende. Faglighed og rummelighed er to af Deloittes stærke værdier.

- Deloitte Case Competition gav mig et godt indblik i kulturen i Deloitte gennem interaktion med konsulenterne og særligt præsentationen af den administrerende direktør for Consulting, der var yderst kompetent og samtidig meget nede på jorden, fortæller Mads Misiak Friis, der læser cand.merc.SOL på CBS.

Mads Misiak Friis har været med til at vinde fem case competitions med CBS i udlandet og er dermed erfaren i forhold til case solving. Han fremhæver Deloitte Case Competition som en unik mulighed for networking med andre studerende og konsulenter i Deloitte.

- Det, at den administrerende direktør var så meget nede på jorden, men samtidig professionel, og de efterfølgende jobsamtaler med andre ansatte gjorde, at jeg følte mig sikker på mit valg af Deloitte, tilføjer Mads Misiak Friis, der blev ansat som business analyst i Human Capital i fjor.

Selvom faglighed er nøgleordet for arrangementet, er den uformelle del af arrangementet også vigtig. Om aftenen bliver de studerende inviteret til en hyggelig middag, hvor de kan få et indtryk af kulturen i Deloitte Consulting.

- Jeg fik et fantastisk indtryk af Deloitte Consulting, da jeg deltog i Deloitte Case Competition 2012. Jeg blev ansat sidste år, og jeg vil fortsat fremhæve faglighed, ambition og åbenhed som kerneværdier, fortæller Sune Ingemann Larsen.

Deloitte Case Competition 2014

Deloitte Case Competition 2014 løber af stablen den 22. oktober 2014. Alt, du skal gøre for at ansøge om at deltage, er at fremsende dit cv og karakterbevis senest den 7. oktober 2014. Tilmeld dig på dcc.deloitte.dk eller gennem denne link.

Du kan læse mere om Deloitte Consulting og Deloitte Case Competition på Facebook og på Deloittes hjemmeside. På Deloitte Case Competition’s Facebookside kan du finde en teaser for, hvad du kan forvente, i form af en film fra sidste års arrangement.