Det handler om mangfoldighed

Skrevet af Annette Risberg, IKL - Foto: © Thinglass | Dreamstime.com - 14. januar 2013 - 12:140 kommentarer
Mangfoldighed er blevet en konkurrenceparameter for virksomhederne. Kom og lær, hvad det handler om ved workshoppen i slutningen af denne måned.

Grib chancen for at lære mere om et emne, man taler mere og mere om i virksomheder og organisationer.

Fra 31. januar til 1. februar afholder CBS’ Public-Private Platform workshoppen ’Diversity and Difference in the Contemporary Workplace’ på Dalgas Have på CBS.

Dette event vil give studerende, forskere og virksomheder muligheden for at mødes og diskutere dilemmaer vedrørende mangfoldighed, udveksle erfaringer, ideer og forskellige tilgange til mangfoldighedsledelse.

Mangfoldighed er blevet et fremtrædende emne blandt organisationer og virksomheder. Udtalelser som ”Vi værdsætter mangfoldighed” og ”Vi ser forskellighed som en fordel” optræder oftere og oftere i virksomheders og organisationers værdisæt.

Mangfoldighed i virksomhedsstrategien
Organisationer, uanset størrelse, er begyndt at indse, at forskellighed blandt ansatte er et emne, som skal overvejes som en del af deres centrale organisations strategi.

Ledende organisationer og virksomheder er begyndt at hyre offentlige og private organisationer til udvikling af mangfoldighedsstrategier og for at rapportere om deres mangfoldighedsløfter.

På trods af dette fokus på mangfoldighed har vi stadig kun få eksempler på hvordan mangfoldighed håndteres.

Erfaringsudveksling
Formålet med denne workshop er at udveksle erfaringer, fremgangsmåder og ideer til håndtering af mangfoldighed på arbejdspladsen. Du er hermed inviteret til at være en del af denne workshop, hvor du får muligheden for at udveksle dine egne erfaringer og lære yderligere om mangfoldighed. Det er gratis at deltage.

Tilmelding, workshop program og mere information, kan findes på denne hjemmeside:
http://www.conferencemanager.dk/diversity/the-event.html

Har du nogen spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte arrangørerne Robyn Remke, rr.ikl@cbs.dk, eller Annette Risberg, ari.ikl@cbs.dk, eller konferenceassistenten Luc Lepandou lal.ikl@cbs.dk.