Det sker på CBS

Skrevet af - 2. maj 2016 - 23:010 kommentarer
Nu er det snart sommer. Mange af de kommende arrangementer har noget med Nexus at gøre.

Det kommende stykke tid på CBS giver mulighed for at lære mere om iværksætteri og start-ups, fejre afleveringen af specialet og høre en paneldebat om aktiemarkedet og dets relation til samfundsøkonomien.

Tirsdag d. 17. maj – fest på ECO. Bar og Nexus

Nexus lægger hårdt ud og sætter gang i løjerne allerede fra tirsdag af i denne uge (). De mange kandidatstuderende på CBS afleverer speciale, og derfor fejrer Nexus dagen med pomp og pragt, Cava og Tuborg.

Det starter på ECO. Bar (der kan findes ved sidevognen i Dalgas Have) fra kl. 9-16.30. Derefter flytter festen til Café Nexus (der stadig findes på Solbjerg Plads), hvor festen slutter kl. 02.00 som sædvanligt. Indgangen er gratis så kom, kom, kom!

Torsdag d. 19. maj – Nexus, start-ups og aktiemarkedet

Endnu engang bliver Nexus rammen for en torsdagsfest uden lige, når man inviterer på øl sammen med CA.

Før festen er der mulighed for at få taget nyt billede til CV’et plus en tillykke-øl, hvis du er eller bliver medlem hos CA. Fornøjelserne med CA er fra kl. 14-16.00, hvorefter Nexus slår dørene helt op.

Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) giver iværksættere og andre mulighed for at høre oplæg om, hvornår man bør starte sin virksomhed op eller lukke den ned. Det sker i deres lokaler på Porcelænshaven kl. 15-17.00 .

Sidst, men ikke mindst, holder International Debate CBS og IBP Union en paneldebat om aktiemarkedet og dens pålidelighed som indikator for økonomiens tilstand. Debatten finder sted kl. 17-18.30 i SP201 og du kan læse mere på Facebook.

Onsdag d. 25. maj – virksomhedsstruktur i start-ups

Copenhagen School of Entrepreneurship tilbyder endnu engang et foredrag om virksomhedsstruktur i start-ups. Ved arrangementet vil en direktør fra KPMG fortælle om hvad du bør gøre, hvis du står og skal starte virksomhed op, og hvilke betragtninger du skal holde dig for øje. Visdomsordene udgydes fra kl. 18-19.30 og du kan læse mere på Facebook