Drømmer du om udlandsstudie? Tjek legaterne nu

Skrevet af Helle-Lise Ritzau Kaptain - 12. august 2013 - 14:401 kommentar
BRIK-landene Brasilien, Rusland, Indien og Kina er blandt legatmulighederne. Illustration: Kaptain

Der er rigtigt mange legatmuligheder for studerende, som gerne vil læse i udlandet. Nogle af dem, der kan sikre dig studieophold i 2014, skal ansøges netop nu.

Verden er fuld af muligheder for dem, der har lyst til at kaste sig ud i noget andet end den daglige trummerum. Mange CBS-studerende vælger at supplere uddannelsen med udveksling, praktik, ambassadeophold eller anden form for studierejser i udlandet og er rigtigt glade for de erfaringer, de kommer hjem med.

Det er jo ikke gratis at rejse ud som studerende, men heldigvis er der gode muligheder for at søge legater og stipendier.

På e-campus kan du under fanebladet CyberCampus finde en liste over udvalgte legater. Flere af dem har haft ansøgningsfrist i løbet af foråret og bliver først opslået igen, når det er tid til at søge om de næste legatportioner. Enkelte har ansøgningsfrister i løbet af efteråret, og andre skal man søge om et par måneder før, studieopholdet begynder.

Søg nu - hvis du opfylder kravene
Og så er der legater, der han ansøgningsfrist nu, eller rettere senest 15. september – kun et par uger efter studiestart. Et af dem er et stipendium på op til 200.000 kroner. En ganske pæn sum, må man sige, men der er også en del krav og betingelser, der skal opfyldes.

Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond uddeler blandt andet Jorcks Stipendium på op til 200.000 kroner til en studerende/kandidater/ph.d., der ønsker at tage 1-2 års uddannelse/forskning i udlandet, herunder ph.d., MBA, LLM, kandidatgrad eller lignende.

Ansøgeren skal have højt karaktergennemsnit og en god anbefaling fra en anerkendt fagkyndig person.

Og så er der lige det med geografien. Kun CBS’ere, som ønsker at videreuddanne sig eller forske minimum 1 år i Brasilien, Rusland, Indien eller Kina – de såkaldte BRIK-lande - er ansøgningsberettigede.

Hold øje med de mange muligheder
Hvis du som studerende, kandidat eller ph.d. ”kun” ønsker at tage en del af igangværende uddannelse (minimum 3 måneder), en hel uddannelse eller forske (minimum 3 måneder) i et af BRIK-landene, eller på et universitet, som CBS har strategisk samarbejde med, eksempelvis CEMS eller double degree, vil du blive prioriteret højt til fondets andet stipendium: et legat på op til 30.000 kroner til udlandsophold. Her udløber ansøgningsperioden også 15. september.

På e-campus kan du læse alt om både disse og andre legater, du som CBS-studerende kan søge. Tjek dem ud et for et og skriv en liste over ansøgningsfristerne på dem, der er aktuelle for dig, så du ikke misser en deadline.

På siden er også et link til CBS Bibliotek, hvor du kan blandt andet kan finde Legathåndbogen og Vejviser til legater og fonde og få inspiration til langt flere legatmuligheder.

 

Kommentarer

Looking for an experience you’ll never forget?

I've been on a language travel with EF to Oxford where I had an amazing experience, and I feel that I have gained a lot of benefits from my travel.

EF gives YOU the opportunity for personal development and independence, new friendships with people from all over the world, better language skills, knowledge of a new culture and your host country.
EF opens so many opportunities for you who are fond of foreign languages and networking with people from other cultures and countries.

Start your journey by ordering a brochure for FREE :)
http://my.ef.com/Zerina.Palic?

Hvad synes du?