Eksamen - nu med målebånd og tjeklister

Skrevet af Thomas Edvardsen - Foto: Niels Poulsen - 17. november 2008 - 13:041 kommentar
Den nye karakterskala måler svagheder frem for styrker, og da det er en ufravigelig del af studiet, kan det gå ud over kreativitet og innovation i uddannelsen.
Eksamen er en ufravigelig del af det at studere, og bedømmelsen er vigtig. Det er fordi eksamenen og karaktererne udgør en stor del af læreprocessen. Hvis der er noget, der har undergået forandringer gennem de senere år, så er det eksamensformer og karaktersystem. En ny bog sætter fokus på deres sammenhæng med, hvad de studerende så lærer.

Politikerne mosler rundt med Danmarks studerende. Ikke i fysisk forstand, men i de seneste år har der været en til tendens til, at universiteterne er blevet genstand for en stigende detailstyring fra politisk side. Den nye bølge af regler er både blevet rost og kritiseret, men et er sikkert - de har en mærkbar effekt på de studerende. Ikke mindst reglerne om eksamen og den nye karakterskala.

Logikken bygger på, at de studerende som udgangspunkt er stærkt fokuserede på eksamen. Derfor er de stærkt fokuserede på at lære det, de tror de vil blive udprøvet i. Det har følgende effekt: Eksamener, der bygger på et kreativt og innovativt grundlag, giver kreative og innovative studerende, mens eksamener, der bygger på udenadslære, giver studerende, der i mindre grad tænker selv.

Underlig indblanding

På CBS ser CBS Students ikke umiddelbart de store problemer med de nye regler, men tendensen til detailstyring møder ikke tilfredshed:

- Det er underligt, at regeringen blander sig så meget. Mange af de forhold, der nu foreligger udspecificerede regler om, er forhold, der faktisk burde håndteres i de enkelte studiers studienævn, mener CBS Students' formand, Henrik Thorn, der finder det svært at vurdere de konsekvenser, der vil følge med de nye regler:

- De nye læringsmål skaber gennemsigtighed for de studerende, men hvis den nye karakterskala og afskaffelse af gruppeeksamenen betyder mindre innovation, kreativitet og plads til personlighed, så er det meget uheldigt. Men jeg oplever ikke konsekvenserne som værende åbenlyse, siger han.

Når det kommer til at gennemskue konsekvenserne, er der nu hjælp at hente i en ny bog om eksamen, der blandt andet har undersøgt reglerne. Bogen, Eksamen og eksamensformer - betydning og bedømmelse, er skrevet af professor Hanne Leth Andersen, Århus Universitets Center for Undervisningsudvikling, og Jens Tofteskov, pædagogisk konsulent på CBS' Learning Lab, og den byder på en akademisk undersøgelse af netop de problemstillinger, der gør sig gældende i forhold til eksamenen.

Regeringens regler

Bogen er et værktøj til studieledere, forelæsere og censorer med det formål at forbedre eksamener og udvikle en bedre sammenhæng mellem dem og undervisningen. Ud over dette hovedfokus sætter bogen skarpt på den nye karakterskala og afskaffelsen af gruppeeksamener som to eksempler på problemstillinger i det danske uddannelsessystem, der også har store konsekvenser for CBS' studerende.

- Afskaffelsen af gruppeeksamenen betyder, at det ikke længere kan lade sig gøre at lave nogen vurdering af samarbejdet blandt studerende, påpeger medforfatter Jens Tofteskov og fortsætter:

- Selv om det er udfordrende at vurdere samarbejdet mellem studerende i en gruppeeksamen, så kunne en videreuddannelse af eksaminator med det formål løse mange problemer. Efter afskaffelsen af gruppeeksamenerne bør det overvejes, om vi nu rent faktisk tester det, vi ønsker at teste.

Man får, hvad man måler

Når det kommer til den nye 12-skala kan følgeproblemerne vise sig at blive endnu større. Problemet består i, at man på forhånd definerer det bedst mulige faglige resultat og så ud fra den eksaminerede studerendes opfyldelse af dette resultat trækker fra - i stedet for som tidligere at lægge til. Derfor kan skalaen ikke belønne den udsædvanlige og originale præstation - noget som Jens Tofteskov betragter som katastrofalt.

- Det handler om, hvorvidt man måler styrker eller svagheder. Den nye skala måler svagheder, og det kan på sigt gå ud over kreativiteten og innovationen. Eksamenen er en stor del af læringsprocessen. Hvis vi uddanner folk i et system, hvor vi ikke kan belønne dem for at være kreative og innovative, men blot ansporer dem til at opfylde mål og fejlminimere, så kan det få meget uheldige konsekvenser, påpeger Jens Tofteskov og fortsætter:

- I et land som Danmark, hvor vi udelukkende lever af den viden, vi har, og vores evne til at være kreative og innovative, er det klart, hvordan denne ændring af uddannelsessystemet kan få uheldige konsekvenser. Derfor kan man også godt sætte spørgsmålstegn ved de toneangivende politikere - der trods alt alle er født i 1950erne eller før - er tilstrækkeligt rustede til at tage beslutninger på det moderne uddannelsesområde.

Får det bedste ud af det

På CBS, hvor gruppeeksamenen specielt på nogle uddannelser var meget anvendt, er der på HA(kom.) en opfattelse af, at det handler om at få det bedste ud af situationen.

- I forbindelse med afskaffelsen af gruppeeksamenen går der noget dynamik og samspil mellem de studerende tabt, siger HA(kom.)'s studieleder, Karl-Heinz Pogner, men slår samtidig fast:

- Projekter, der giver mulighed for dybde og bredde, og som bygger på samarbejde mellem de studerende, giver stadig mulighed for at tilegne sig vigtige kompetencer. Vi gør, hvad vi kan for at bevare det positive.

Selv om studierne kan få det "bedste" ud af de nye regler, stiller den nye bog skarpt på, at der er brug for en debat om, hvorvidt de regler, som regeringen har indført, er hensigtsmæssige. Tiden vil vise, om de forbedringer, reglerne ifølge deres ophavsmænd angiveligt indeholder, gør kritikerne til skamme. I værste fald kan de regler - der ifølge kritikerne er i direkte modstrid med både, hvad universiteterne ønsker, og hvad erhvervslivet efterspørger - have negative konsekvenser for Danmarks konkurrenceevne i fremtiden.

Kommentarer

Som det også er kommenteret i observer i seneste nummer (mener jeg) er en anden meget uheldig effekt af overgangen fra gruppeeksaminer/mundlige eksaminer til skriftlige og projekter, at bedømmelsen (karakter eller bestået/ikke bestået) ofte slet ikke har et omfang, der giver værdi for de/den studerendes videre læring.

Hvis man ikke får feedback, hvordan skal man så lære noget? I mundtlig eksamination fik man med det samme at vide, hvor stærke/svage sider lå, men når der blot tikker et tal ind på online-kontoen er læringen = 0, hvis man da ikke fik absolut topkarakter, for hvor kan man gøre det bedre?

Det mindste man kunne forvente var 5-10 linjers udtalelse, så den studerende havde noget at arbejde med til næste projekt.

Hvad synes du?