Elfenbenstårnet og iværksætteri

Skrevet af - Foto: Bjarke MacCarthy - 25. april 2016 - 12:120 kommentarer
Toke Reichstein og Jing Chen.

To CBS-forskere søger svar på om universiteter, der ofte ses som elfenbenstårne, er det rigtige sted for fremtidens iværksættere at lære og udvikle sig? 

Man hører ofte i medierne og selv fra fremtrædende folk i erhvervslivet, at universitetsuddannelse ikke har nogen indflydelse på iværksættermæssig succes og endda kan have skadelig indflydelse på konkrete iværksætterprojekter.

En nylig artikel i Financial Times ("School of hard knocks no barrier for billionaires", April 3, 2016, hvis man har online-abonnement kan den læses her www.ft.com/cms/s/0/9aee9450-f7e9-11e5-96db-fc683b5e52db.html#axzz46ph7OgYv) understøtter denne påstand ved at vise, at folk der er blevet rige af iværksætteri ofte er de, der droppede ud af en universitetsuddannelse.

Samtidig er der taget initiativ til flere og flere entrepreneurshipuddannelser og -programmer ved universiteter og business schools verden over ud fra den opfattelse, at universitetsuddannelser skal være centrale i at udvikle unge iværksættertalenter og facilitere, at de studerende vælger en iværksætterkarriere allerede tidligt under deres uddannelse.

Er universiteter, der ofte ses som elfenbenstårne, det rigtige sted for fremtidens iværksættere at lære og udvikle sig? For at svare på dette ret komplekse spørgsmål, ser vi i denne artikel på iværksætteraktiviteter initieret af danske universitetsstuderende før eller lige efter dimission på både bachelor- og kandidatniveau.

Vores observationer stammer fra perioden 2002 til 2009. Ved hjælp af data fra Danmarks Statistik har vi identificeret personer, der tog en bachelor- eller kandidatgrad eller tilsvarende og var på det danske arbejdsmarked i perioden.

I de otte år dimitterede 99.906 personer fra landets otte universiteter med en stigning i antal dimitterede fra år til år. (10.228 in 2002 og 14.215 in 2009). Figur 1 viser, hvordan disse studerende var fordelt på de otte institutioner.

KU, CBS, og Aarhus Universitet (AU) stod for ca. 65 procent af samtlige dimitterede. IT-universitetet (ITU) er klart den mindste målt på antallet af færdige kandidater, men har den højeste vækstrate. I 2002 var der blot 25 personer, der dimitterede fra ITU, i 2009 var dette tal vokset til 167 (71 procent årlig vækst i gennemsnit).

Figur 1: Antal dimittender på bachelor- og kandidatniveau per universitet: 2002 - 2009

Figur 2 opgør for hvert universitet, hvor mange studerende der registrerede en ny virksomhed i enten det år, de dimitterede eller året før eller efter. Disse tal viser, at andelen, der er blevet iværksættere i perioden på danske universiteter har været ganske lav. 1,18 procent af dimittenderne blev iværksættere.

ITU har den største andel dimittender som blev iværksættere (3,6 procent), mens KU har produceret det største antal dimittender i observationsperioden (309). Det sidste er kun udtryk for, at KU er det største universitet, da blot 1,1 procent af dets dimitterede blev iværksættere. En Chi i anden-test viser, at der ikke er nogen signifikant forskel på andelene af dimittender på tværs af universiteterne.

Figur 2: Procentdele af iværksættere blandt dimittender på tværs af videregående uddannelsesinstitutioner

Derefter fokuserer vi på, hvilken slags virksomheder dimittenderne stifter: Enkeltmandsvirksomheder eller aktie/andels baserede virksomheder. En stor del af de virksomheder, vi kan finde i stikprøven er enkeltmandsvirksomheder. Det betyder, at de er både ejet og ledet af iværksætteren bag og der ikke er nogen juridisk skelnen mellem iværksætteren og vedkommendes virksomhed.

Enkeltmandsvirksomheder er den simpleste type forretningsenhed. Aktie/Andels baseret virksomheder er juridiske og skattemæssige enheder, der ofte er indrettet på mere kompliceret vis. Det er mere en sofistikeret form for virksomhed. Derudover betragtes de også som virksomheder hvor der er større engagement af iværksætteren og hvor iværksætteren er mere seriøs i henhold til at etablere og lede egen virksomhed.

Figur 3 viser en krydstabulering som sammenligner universiteternes i henhold til andelen af de to former for virksomheder.    

Figur 3: Aktie/Andels baseret virksomheder versus enkeltmandsvirksomheder

Figur 3 viser, at selv om CBS skaber nogenlunde den samme andel af nye iværksættere som andre universiteter er der større sandsynlighed for, at de opstartede virksomheder er aktie eller andelsbaseret.

39 procent af iværksætter-dimittenderne fra CBS etablerede virksomheder med flere ejere. På KU og AU var de samme tal henholdsvis 14 og 21 procent. På DTU og ITU var det henholdsvis 30 og 25 procent, der startede virksomhedere med flere ejere.

Figur 4 viser, at CBS står for 29 procent (82 ud af 284) af det totale antal virksomheder med flere ejere i vores stikprøve, mens KU står for 30 procent af de virksomheder, der kun har en ejer.

Figur 4: Fordelingen af virksomheder med flere ejere og virksomheder med en ejer på tværs af universiteter

 

Hvilke faktorer kan forklare årsagen til denne forskel imellem universiteterne? Statistikken i tabel 1 antyder et plausibelt svar på dette spørgsmål. I tabellen oplister vi de tre studier på hvert universitet, hvor flest virksomheder bliver startet af dimittender. Her kan klart skelnes to forskellige mønstre: et for de store brede/omfattende universiteter (KU og AU) og et, for de universiteter, der specialiserer sig inden for erhvervsøkonomi (CBS) eller teknologi (ITU og DTU).

På KU blev 30 procent af disse virksomheder for eksempel startet af dimittender fra psykologistudiet og kun 6 procent var med flere ejere. På de to tekniske universiteter (DTU og ITU) var det studier indenfor ingeniørvidenskab og it-relaterede emner, der udklækkede flest iværksættere og andelen og her var andelen af virksomheder med mere end en ejer mellem 14 og 50 procent, hvilket er klart højere end andelen på KU.

Dimittender fra CBS cand.merc.- eller HA-uddannelser står 36 procent af nystartede virksomheder og næsten halvdelen af disse var med flere ejere.

Samlet set antyder disse deskriptive statistikker, at forholdet mellem universitetsuddannelse og iværksætteri varierer alt efter, hvilken type studier de studerende går på. På nogle studier såsom It eller ingeniørvidenskab er universitetsuddannelse vigtig, fordi den giver studerende den teknologiske viden, der skal til for at identificere og skabe lovende forretningsideer.

På økonomiske eller erhvervsøkonomiske studier hjælper universitetsuddannelse de studerende til at lære de grundlæggende økonomiske principper og virkeligheden i erhvervslivet at kende. Dette sænker i en vis udstrækning mentale og vidensmæssige adgangsbarrier for at blive iværksætter.

Statistikkerne indikerer også, at for uddannelser som psykologi, jura og regnskab, bliver iværksætteri den naturlige karrievej, hvis arbejdsmarkedet fordrer det. Bemærk at følgende tabel er vedhæftet nedenfor for at gøre den mere læsevenlig.

Table 1: Top Programs that Produce Entrepreneur Graduates

 

BilagStørrelse
PDF icon tabel_1.pdf37,56 KB