Er der SU nok til alle?

Skrevet af Anders Meldgård Kjemtrup - Foto: Anders Meldgård Kjemtrup - 26. september 2013 - 12:270 kommentarer
Soulaima Gourani styrede debatten om det danske SU-system mellem (fra venstre) Ole Christensen, Mads Rørvig, Bendt Bendtsen og Mette Kim Bohnstedet.

Europa-Huset dannede rammen om et åbent debatmøde om SU-systemet. Politikerne blev gået på klingen om, hvorvidt det danske uddannelsessystem kan holde til presset af det øgede antal af udenlandske studerende, som kan få SU på lige vilkår med danske studerende?

19. september blev der i Europa-Huset ved Nørreport diskuteret betydningen af de nye SU-regler, som er blevet stadfæstet gennem EU-domme. Dommene åbner op for at der potentielt set at flere studerende fra andre EU lande, som vil være berettigede til at modtage SU. Det har fået mange danskere til at ryste i bukserne overfor om SU-systemet kan holde til de øgede udgifter?

Under kyndig ledelse af Soulaima Gourani (kåret af World Economic Fourm til Young Global Leader i 2012) blev et panel bestående af Ole Christensen (MEP, S), Bendt Bendtsen (MEP, K), Mads Rørvig (MF, V) og Mette Kim Bohnstedet (studerende på CBS og Harvard) ført igennem flere debatpunkter omkring det danske SU-system.

Siden stadfæstelsen af en EU-dom i Tyskland er det nu slået fast, at studerende fra EU-lande, som har arbejdet minimum en måned i Danmark, nu er berettiget til at modtage danske SU-kroner.

Det danske korthus bliver stående
Det har fået den politiske debat herhjemme til at rase, og flere politikere har råbt vagt i gevær ved at hævde, at det danske SU-system kan blive udsat for massiv social turisme, hvorved udgiftsniveauet for SU’en kommer til at stige voldsomt.

Ingen af de fire debattører i Europahuset var dog bekymret over udviklingen. Der var bred enighed om, at de øgede udgifter ikke er noget, der får det danske SU-korthus til at vælte.

Der var ligeledes enighed om, at det var positivt, at flere udenlandske studerende fik mulighed for at komme til Danmark for at studere, hvis det ellers er muligt at fastholde dem i landet efter endt studie.

Det lader til, at vi kan sove roligt
Enighed på tværs af det politiske skel var der også om, at brugerbetaling på uddannelse ikke er en passende løsning på det øgede udgiftsniveau. Derimod så debattørerne gerne, at man forlanger mere af de danske studerende, og at kvaliteten af de danske uddannelser bliver løftet.

I forlængelse af den nyligt aftalte SU-reform og uddannelsesminister Morten Østergaards (R) beroligende kommentar omkring udviklingen på EU-niveau, ser det altså ud til, at danske studerende kan sove roligt igen:

Der ER tilsyneladende SU nok til alle.

Info 

SU i tal

  • Den danske stat bruger p.t. i omegnen af 20 milliarder kroner om året på Statens Uddannelsesstøtte.
  • Uddannelsesministeriet anslår, at meromkostningerne for den danske stat på baggrund af EU-dommen vil være rundt regnet 38 millioner kroner svarende til cirka. 0,19 procent forøgelse af det samlede budget.
  • Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) forventer, at de øgede udgifter finansieres inden for den gældende ramme.
  • Læs EU-dommen her.

__________

  • Fra 2001 til 2012 er statens udgifter til SU steget fra 8,4 milliarder kroner til 17 milliarder.
  • SU gives til den studerende i den normerede studietid + 12 måneder.
  • Studerende på videregående uddannelser får 69 procent af SU-udgifterne.
  • I Danmark får de studerende SU i alle årets 12 måneder. I Norge dækker SU-perioden 10 måneder, i Finland og Sverige cirka 9 måneder.
  • 85 procent af de kandidatstuderende bruger mere SU, end deres uddannelse er normeret til.
  • 25 procent af de kandidatstuderende fravælger SU pga. for høj indkomst.
  • 13 procent af de bachelorstuderende fravælger SU pga. for høj indkomst.
  • 1 ud af 10 kandidatstuderende gennemfører uddannelsen på normeret tid.

Kilde: Politiken