Et langt liv med styreformer på CBS del 2

Skrevet af - Foto: Thomas Flensted-Jensen - 2. maj 2016 - 19:540 kommentarer
Artiklens forfatter foran CBS.

Artiklens forfatter, Johannes Mouritsen, fortæller med undertitlerne ’fra Røffel til Revolver’ og ’fra Hjerne til Hjerte til Hjerne’ om sine 53 år på CBS. Dette er anden del af hans krønike, der handler om tiden med Styrelsesloven.

Min særlige baggrund er mine 53 år på CBS eller mere end halvdelen af CBS’ 99 årige levetid. Forløbet kan deles i 3 perioder med egne særpræg:

1963 – 1972: Professorvældet
1976 - 2003 : Styrelsesloven (1974) med demokrati og lærer-, studenter- og TAP-deltagelse i styrende organer. 
2003 – 2016: Universitetsloven (2003) med centraliseret ledelse og CBS-bestyrelse med majoritet af eksterne medlemmer inkl. formanden.

Læs første afsnit af Johannes Mouritsens krønike her.

1976 - 2003  Styrelsesloven (1974).

Styrelsesloven for universiteter fra 1970 blev i 1974 revideret og udvidet til at gælde alle højere læreanstalter inkl. Handelshøjskolerne. Styrelsesloven gav medbestemmelse til lærere, studerende og TAPere.

TAPerne blev først repræsenteret i de styrende organer i 1974. De fik 1/4 af medlemmerne af konsistorium, samme andel som de studerende, der i 1970 havde opnået 1/3. Alle studier fik studienævn, hvor halvdelen af medlemmerne var lærere og halvdelen studerende.

De nye styrelseslove betød farvel til professorvældet og åbnede for mange valgfriheder. Alle studerende blev også ret hurtigt du’s med professorerne og med TAPerne.

Rengøringsdamen var viceinstitutbestyrer

Min institutleder rejste på et 1 årig studieophold på Berkeley University. Jeg lovede at udleje hans hus. Det lykkedes at leje det ud til en amerikansk professor i ’abnormal psychology’ fra et Ivy League universitet. På et nyt sabbatical vendte han efter 10 år tilbage til KU.

Første dag på Psykologisk Institut hilste han på institutbestyreren. Hun var 10 år tidligere rengøringsdame på instituttet. Det var hun stadig men nu også viceinstitutleder. Han fortalte, at han ikke turde skrive herom til sine kolleger i USA.

Ingen ville tro ham.     

Reform af HA-studiet med mere projektarbejde

I 1977/78 igangsatte Handelshøjskolen et større arbejde med at reformere HA-studiet. Inspirationen hertil kom fra en gruppe lærere (bl.a. Orla Brandt Jensen, Institut for Nationaløkonomi, Finn Junge Jensen og Finn Borum, Institut for Organisation o.a.) der havde været med i oprettelsen af Roskilde og især Ålborg Universitetscenter.

Nøgleordene i reformarbejdet var, at projektarbejde skulle være ledetråd for de studerende. Akkurat som allerede etableret på RUC og AUC.

Reformarbejdet blev støttet af rektor Slipsager. Mange af de øvrige institutter var ikke begejstrede. De gik ind for faglig læring før projekt- og seminararbejde. Jeg blev medlem af ankermandsgruppen med repræsentanter fra alle Handelshøjskolens institutter. Trods ihærdig modstand fra ankermandsgruppen blev reformforslaget vedtaget i fakultetsråd og i konsistorium.

Reformforslag faldt efter modstand uden for CBS

Ankermandsgruppen kontaktede diverse organisationer bl.a. Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse (tæt tilknyttet Handelshøjskolen og ejer af Handelshøjskolens bygninger), Industrirådet, Grosserer Societetet, Bankforeningen etc. De delte vore synspunkter og skrev til Undervisningsministeriet. Ministeren fulgte deres skepsis og godkendte ikke reformforslaget. Det var en spændende tid. Måske var ministeriet i virkeligheden ikke selv rede til at efterleve de nye systemer, de havde indført.

Jeg blev senere medlem af studienævnet for cand.merc. Nævnet havde 10 medlemmer, 5 lærere og 5 studerende, alle progressive medlemmer af De Studerendes Råd. Nogle få bl.a. Wilbert van der Meer og Michael Møller-Nielsen er i dag ansat i CBS’ administration. Majoriteten af lærerne var på samme ’røde’ hold.

I de mange år jeg var medlem af merc.-studienævnet var vi højst 2 på ’sort’ hold. Det var ganske træls men dog også morsomt især ved billardbordet under de tilbagevendende internatsseminarer, som studienævnet afholdt med mellemrum. Medbestemmelse fremavlede nye politiske konstellationer og nye måder at bruge ressourcer på.

 I 1980 blev jeg formand for et udvalg, der havde til formål at oprette et cand.merc.aud.-studium. Studiet begyndte allerede i 1982 uden store sværdslag. Måske er aud-er bare født sorte?

Valgfrihed med langtidsikre valg

StyrelsesIoven (1974) gav som nævnt mange valgfriheder. I 1982 kørte min første studiekreds for merc.-studerende.

De 8 studerende valgte selv emne for deres projekt. Emnerne varierede fra Nordsøolie til economics of education med fokus det nye uddannelsessystem i England med Polytechnics spredt ud over UK. Efter studiekredsen var afsluttet og karakterbedømt foreslog de studerende en studierejse til London med støtte fra diverse fonde.

Min betingelse var, at hver gruppe skulle arrangere et besøg i London relateret til deres studiekredsemne. Det lykkedes at skaffe sponsorstøtte, og jeg foreslog et teaterbesøg hos ”The Mousetrap” et stykke af Agathe Christie, der på daværende tidspunkt havde spillet i 32 år. Det spiller stadig i London dog med forskellige skuespillere.

På hjemvejen aftalte vi, at en rapport om rejsen skulle være færdig Valdemarsdag og afleveres hos mig til videre sendelse til studieturens sponsorer. Studiekredsen blev her døbt Valdemarsklubben. Den har nu eksisteret i 34 år og er stadig aktiv. Ved 25 års jubilæet besøgte vi Tallinn, hvor Dannebrog faldt fra himlen under Valdemar Sejrs korstog i 1219.

Det faglige indslag var et besøg på et skibsværft ejet af AP Møller. Primo marts 2016 var Valdemarsklubben inviteret til House of Lords i London, hvor en arvelord var vor guide i The Parliament. Derudover besøgte vi en fund, der investerer i norske junk bonds og hilste på UK Trade & Industry, præsenteret af direktøren, en tidligere engelsk ambassadør i Norge. I tillæg besøg i Wellingtons hjem og Churchill’s War Room. Valdemarsklubben er et eksempel på langtidskonsekvenser af de studerendes valgfriheder.

60.000 for seks ugers internatkursus

I sommeren 1986 kørte Sommerfakultet i Finansiering 1. gang i regi af Finansanalytikerforeningen. Dette kursus blev udbudt til erhvervslivet for en fyrstelig sum af 60.000 kroner for 6 ugers internatkursus på kursusejendomme på Fyn og i Nordsjælland. Lærerne kom fra Handelshøjskolen, SDU, London Business School og New York University. Programmet kørte fra 9-22 hver af ugens 5 dage.

Blandt de studerende var Lars Rhode, nuværende Nationalbankdirektør. Som noget helt nyt havde vi fået IBM til at acceptere kortidsudleje af PC-ere. De blev flittigt benyttet til ud på nætterne. Sommerfakultetet kørte hver sommer indtil den store nordiske bankkrise i 1991-2. Sommerfakultetet var en forløber for de mange kurser, der senere blev udbudt til erhvervslivet gennem HHE, Handelshøjskolens Efteruddannelse.

I 80- og 90-erne var jeg i adskillige år medlem af det økonomiske fakultetsråd. Alle emner blev politiske, og  især ansættelsessager kunne trække ud over flere møder.

Korte møder eksisterede ikke.

Loftet for valgfriheden blev ramt på cand.merc.

Cand. merc. studiet var i 1992 blevet en supermarkedsmodel med ca. 110 fag på hylderne. En studerende skulle vælge 4 såkaldte helårsfag på første studieår. Her ramte man vist loftet for valgfriheden både for lærerne og for de studerende.

CBS igangsatte en cand.merc.- reform, der skulle gøre studiet mere overskueligt baseret på fagbundter kaldet linier. Blandt dem FIR, komponeret af finansiering, regnskab og juridiske fag og med fokus på jobs i den finansielle sektor og på CFO jobs i virksomheder. Jeg blev liniekoordinator og har været det indtil dette forår.

Jeg har haft mange glæder som FIR-liniekoordinator. Først og fremmest, at FIR er en respekteret linie i erhvervslivet, og kandidaterne er eftertragtede og finder let jobs, også i udlandet. FIR studerende er aktive og energiske. For ca. 20 år siden blev FIR-Klubben dannet. Hovedpersonen var Joe Nielsen, i dag direktør i APMM Terminals i Den Haag.

Firklubbens aktiviteter omfatter Åbent Hus-arrangement, hyttetur for nye FIR-studerende og 2 kurser i regnskab og matematik før FIR opstart. Under studiet arrangeres virksomhedsbesøg og på 3. semester en studietur til New York. Jeg har været inviteret med flere gange og er igen inviteret med i efteråret 2016.

Min del af planlægningen består især i valg af en jazzkoncert på et listigt sted downtown. Som anerkendelse af FIR-klubbens indsat ved Åbent Hus har jeg i flere år inviteret de aktive FIR-studerende på FIR Kulturtur. I 2016 besøgte vi udstillingen ”Tæt På – Intimiteter i Kunsten” på Statens Museum for Kunst og nød en efterfølgende frokost. I 2015 cyklede vi til Vestre Kirkegård for at se de tyske grave fra 1945-50 og sluttede med frokost i en lille have i Pile Allé.

Ku’ det være FIR-studiets klare målrettethed, der giver dette stærke engagement?

HA-reformen lykkedes denne gang

I 1996 fandt CBS tiden moden til en HA-reform. Et udvalg bestående af de klassiske erhvervsøkonomiske institutter: Afsætning, Finansiering, Organisation og Regnskab udarbejdede en ny HA-reform.

Jeg havde fornøjelsen at være formand for udvalget. Kodeordene for reformen var, at HA skulle ’krumme sig’ om erhvervslivet, at de studerende skulle være i centrum og performe på mindre hold med mange opgaver og mundtlige præsentationer. Reformen har været rimeligt langtidsholdbar.