Et langt liv med styreformer på CBS del 3

Skrevet af - Foto: Thomas Flensted-Jensen - 6. maj 2016 - 8:570 kommentarer
Johannes Mouritsen på sit kontor, der er fyldt med billeder, plakater og andre samleobjekter fra mange års tro tjeneste på CBS. Her med Tyr og Bjørn: ikoniske symboler for konjunkturerne på aktiemarkedet.

Artiklens forfatter, Johannes Mouritsen, fortæller med undertitlerne ’fra Røffel til Revolver’ og ’fra Hjerne til Hjerte til Hjerne’ om sine 53 år på CBS. Dette er tredje del af hans krønike, der handler om tiden med Universitetsloven.

Min særlige baggrund er mine 53 år på CBS eller mere end halvdelen af CBS’ 99 årige levetid. Forløbet kan deles i 3 perioder med egne særpræg:

1963 – 1972: Professorvældet
1976 - 2003 : Styrelsesloven (1974) med demokrati og lærer-, studenter- og TAP-deltagelse i styrende organer. 
2003 – 2016: Universitetsloven (2003) med centraliseret ledelse og CBS-bestyrelse med majoritet af eksterne medlemmer inkl. formanden.

Universitetsloven (2003)

Universitetsloven betød reduktion/eliminering af medbestemmelse. Kun studienævn fortsatte uændret med 50/50 lærere/studerende.

Ledelsen blev centraliset hos rektor og CBS fik en bestyrelse med majoritet af eksterne medlemmer inkl. formanden. Eksterne medlemmer var dog indsat i fakultetsråd og i konsistorium ved en lovrevision allerede i 1992, hvor også lærernes, de studerendes og TAPernes indflydelse blev svækket. Fakultetsråd og konsistorium forsvandt ved reformen i 2003.

Finn Junge-Jensen, mangeårig rektor for CBS, forblev på rektorposten i de første år efter 2003. Bestyrelsen med formanden i spidsen ansatte i 2009 en ny rektor, Johan Roos.

Det endte med fyring af den nye rektor og farvel til bestyrelsesformand, Anders Knudsen, inden for én uge i 2011.  Et CBS-drama, der ikke pynter på CBS’s nyere historie, og hverken har skabt arbejdsro eller -glæde. Forløbet beskrives indgående i en kommende bog af professor Jens Frøslev Christensen.

Irreversible omkostninger på reservibel opsparing

I tiden omkring Johan Roos’ afgang var bestyrelsen bekymret for risikoen for opsparingskonfiskation, og der blev foreslået ansættelse af 50+ nye lærere til understøtning af vækst og nye strategier. Den nye direktion efter Johan Roos valgte at opslå 30+ nye stillinger: irreversible omkostninger på reversibel opsparing.

Godt et år senere meldte direktionen ud, at nu skulle CBS aht de følgende års ringe økonomiske udsigter afskedige omkring 50 medarbejdere. Alle medarbejdere havde det skidt, ca. 50 så skidt at de selv listede af.

De seneste år med centralistisk styring er resulteret i en bang-bang politik, der påvirker alle men ikke rammer plet. Det er svært at forstå endsige blive begejstret for.

Det samme gælder den manglende transparens i ressourcestyringen. Eksempelvis er det svært at forstå for folk uddannet hos Poul Winding, Bjarke Fog, Arne Rasmussen og Erik Johnsen, at en succes som cand.merc.-studierne skal skæres ned - og  for at holde fast i min øjesten - at der er mange studerende med f.eks. FIR som 1. prioritet, der nægtes optagelse.

Væggen afspejler Johannes Mouritsens interesse i jazzmusik og malerkunst.

Alt sammen elementer, der bidrager til, at det er let at glide ind i rollen som en ’sur gammel mand’. Men hus forbi. Jeg ønsker at kæmpe videre for CBS og FIR som emeritus.

Rektor sagde i sin tale ved den nys afholdte årsfest: ” …. stedse større samarbejde med erhvervslivet, herunder en optimering af uddannelsesporteføljen”.

Hvis optimering forstås i bred forstand og ikke i snævre kroner og ører er der håb forude. Den interne allokering af de seneste nedskæringer på CBS kan måske også tolkes som positive skridt.

Lad os håbe, at rektor også maner rygter i jorden om navneskifte af vor gode business school til business university. Vore udmærkede søsterinstitutioner i Sverige og Norge hedder og hedder fortsat Handelshögskolen i Stockholm og Norges Handelshøyskole.