FLØK studenterforening indbyder til ny nordisk festmiddag

Skrevet af Anne Sophie Engberg - Foto: FLØK Studenterforening - 27. februar 2014 - 8:300 kommentarer

Smag på filosofien! FLØK studenterforening giver dig mulighed for at få smag for filosofien. Hvis du i forvejen har det, giver vi dig muligheden for at få smagt på den. Det kan man på BISQUITfabrikken på Nørrebro fredag den 14. marts - og man skal også lave mad!.

FLØK studenterforenings arrangementet ’Smag på filosofien ’ byder på et foredrag af filosoffen Christian Coff, som vil handle om, hvordan store tænkere kan kaste lys over mad, spisning, grådighed, stofskifte, måltidet, selvkontrol og markedsføring.

Efter foredraget drager alle deltagere, ledet af kokken Rune Toft, til køkkenet, hvor man i i fællesskab skal tilberede en klimavenlig, bæredygtig og økologisk festmiddag, som nydes med nogle glas vin.

Arrangementet er åbent for alle CBS-studerende, men der er kun 20 pladser, så man skal være hurtig med at tilmelde sig, hvis man har lyst til at smage på filosofien og beruse sig i nye perspektiver, god mad og vin.

Info 

Smag på filisofien

Sted: BISQUITfabrikken Jægersborggade 20, 2200 København N
Tid:   14. marts kl. 16:00-22:00
Pris:  350 kr.