Folkemødet mellem folkefest og 'Djøfstortion'

Skrevet af Mia Mathilde HansenJannick Friis Christiansen - 12. juni 2015 - 8:300 kommentarer
'Folket' set fra Folkemødet på Bornholms pendant til Orange Scene, hovedscenen.

Er Folkemødet et møde for folket, eller har det udviklet sig til den politiske pendant til det københavnske Distortion, på den ’Djøfstortion’ agtige måde? Her er, hvad vi rent faktisk ved om deltagerne til den danske folkefest på solskinsøen.

Folkemødet på Bornholm, der oprindeligt startede i 2011 med små 10.000 deltagere, har i år femårsjubilæum.

Ideen var dengang at skabe en ramme for debat og demokratisk deltagelse. Politikerne skulle trækkes ud af fjernsynet og i stedet mødes og tale politik med borgerne i øjenhøjde.

Ifølge Bornholms borgmester Winnie Grosbøll, der har været med lige fra begyndelsen for 5 år siden, er det unikke ved Folkemødet stadig, at netop politikere og borgere står skulder ved (eller mod) skulder.

For på en ø som Bornholm tvinges folk helt automatisk til at komme ud af både stilletter og habitter og ind i en mere uformel ramme for dialog.

Folkemøde for folket eller ’Djøfstortion’

Folkemødet har siden 2011 haft vokseværk. Med et forventet deltagerantal på op mod 100.000 fordelt over folkefestens 4 dage kommer folk i år helt bogstaveligt til at stå skulder ved skulder.

Den lille, charmerende nordbornholmske havneby Allinge tæller nemlig resten af året faktisk kun 1.800 indbyggere. Den politiske festival føjer så over 180 telte til, hvor 700 arrangører byder på over 2.600 forskellige events.

Ud over politikere og journalister er der altså en ikke ubetydelig andel professionelle, som kommer med indholdet til de rammer, Folkemødet stiller til rådighed. Det har derfor også fået tilnavnet ’Djøfstortion’.

Slangudtrykket dækker over, at folkefesten måske ikke er helt så folkelig, når det kommer til stykket, fordi den først og fremmest tiltrækker professionelle og ikke ’folket’ som sådan.

Hvad vi ved om deltagerne ved Folkemødet

Det gør det faktisk. Ifølge konsulentvirksomheden Operate, der sidste år foretog en analyse af deltagersammensætningen, så udgør folket faktisk 53 procent af alle besøgende. Her er folket kendetegnet ved, at man kommer for at få én på opleveren.

Selv om der gerne er massiv pressedækning af Folkemødet, så udgør journalisterne kun 2 procent af deltagerne, mens politikerne står for 5 procent.

De resterende 40 procent fordeler sig på både professionelle og frivillige lobbyister, der – som navnet antyder – er til stede for at influere og networke.

Lokale, partisoldater og ’bedsteborgere’

Kigger man nærmere på ’folkets’ sammensætning, så udgør de politiske partiers baglande godt 25 procent. De lokale – bornholmerne – står for 35 procent, hvilket efterlader 40 til det, som Operate kalder ’bedsteborgere’ – folk der deltager af egen almen samfundsinteresse.

Ifølge Operate-undersøgelsen handler 25 procent af aktiviteterne om demokrati og folkestyre, der dermed udgør Folkemødets største tema.

Om det så også bliver tilfældet i (valg)år, hvor stort set alle ’A-liste’ politikere har meldt afbud, skal CBS OBSERVER nok orientere om.

På en pæn tredjeplads – efter sundhed, omsorg og forebyggelse – kommer nemlig uddannelse og forskning, der står for knap en femtedel af aktiviteterne. CBS OBSERVER er derfor igen i år til Folkemødet, som du kan læse historier fra løbende.

Du kan også følge med på Twitter og Instagram via hashtaggene #fm15 og #fmdk15. Og som noget nyt kan man i år også streame udvalgte events live via Folkemødets web-TV på tv.folkemødet.dk.