Fremdriftsreformen er en ommer

Skrevet af Charlotte Gjedde - 20. august 2014 - 13:444 kommentarer
Jeg har haft mange frustrerede studerende i røret, som bare gerne ville skifte, men som nu desværre har måttet fortsætte. Nogen har været godt på vej ind på kandidaten, og oplever nu, at de sidste suppleringsfag alligevel ikke er nok.

Med indgangen til det nye studieår, træder den berygtede Fremdriftsreform også i kraft. Desværre ser vi allerede nu skyggesiderne af en reform som i værste ende gør os langsommere.

Før sommerferien gik det op for rigtig mange studerende, at de pludselig ikke kunne komme ind på den kandidatuddannelse, som de gerne ville læse. Med Fremdriftsreformen må CBS nu kun vurdere en ansøgning på baggrund af ens bachelorbevis. Det gør det markant sværere at skifte studieretningen mellem bacheloren og kandidaten, fordi man nu ikke længere må tage suppleringsfag.

Jeg har haft mange frustrerede studerende i røret, som bare gerne ville skifte, men som nu desværre har måttet fortsætte. Nogen har været godt på vej ind på kandidaten, og oplever nu, at de sidste suppleringsfag alligevel ikke er nok. Andre har stået overfor valget om hvilken kandidat de skulle læse og har nu pludselig fundet ud af, at reglerne er ændret, mens de har læst deres bachelor.

Det betyder, at mange dygtige studerende ikke kan forfølge deres ambitioner og gør sig dygtigere til det de er bedst til. Og det betyder at den stærke tværfaglighed vi har på CBS – og som har gjort os særligt attraktive på arbejdsmarkedet – bliver ødelagt af Fremdriftsreformen

Viktor må tage en hel bachelor på IBP
Lad mig fortælle jer om Viktor. Han er netop blevet bachelor i Erhvervsøkonomi og Virksomhedskommunikation, HA(kom.). Det har hele tiden været planen, at han gerne ville læse en politisk kandidatgrad og under studiet, har han fundet ud af, at det bedste valg for ham var at læse International Business and Politics. Han har været involveret i Danske Studerendes Fællesråds Internationale Gruppe og er netop blevet valgt til en stilling i European Students’ Union. Jeg er sikker på, at han ville gøre en god IBP’er!

Før Fremdriftsreformen, ville Viktor skulle have brugt 1 år på at supplere, men med de nye regler, er det ikke muligt for ham at skifte, fordi han ikke opfylder kravene med sine bachelorfag. I stedet har Viktor valgt at tage en helt ny bachelor i IBP, som han dog forventer at kunne tage på 2 år. I sidste ende betyder det, at Viktor bliver et år længere om sit studie. Det er der ikke meget fremdrift i!

Denne historie om Viktor findes der desværre talrige af på CBS, og det efterlader mig med en masse spørgsmål: Skal det her forestille at være fleksibelt? Skal det forestille at motivere os studerende? Og hvordan kan dette på nogen måde få studerende ”hurtigere-igennem”, når det vil tage dig 7 år i stedet for 6 år at blive færdig kandidat?

Ministeriet vil ikke til lommerne
På CBS kan vi gøre en lille smule for at afhjælpe problemet: Vi kan reevaluere vores adgangskrav til kandidatuddannelserne og ændre strukturen i 1. semesters fagene, så de bedre tager hånd om den nye studentermasse. Vi kan også udbyde op til 15 ECTS supplering efter, at de studerende er optaget på kandidatdelen. Desværre vil ministeriet ikke betale denne ekstra undervisning. Og for et universitet som i forvejen er underfinansieret, er det ikke de mest oplagte løsninger.

Min opfordring til Sofie Carsten Nielsen er egentlig ret simpel: Den nye Fremdriftsreformen er en ommer. Den skaber massive problemer for de studerende og universitetet, som nu vil skulle navigere i et sandt helvede af regler og strukturer med den konsekvens, at vi ikke kan udnytte det fulde potentiale i Danmarks fremtidige arbejdskraft.

Jeg ved desværre ikke, hvad jeg skal sige til de studerende som Viktor, der kommer og banker på min dør, men jeg vil opfordre alle til at sende en klage ind, så ministeriet virkelig kan forstå problemets omfang.

Kommentarer

Dear Viktor

All the best in Ur new bachelor program. It is a pitty that U have to start almost from the scratch because of silly rules, which were made in the holy name of acceleration - but de-accelerate when it comes to an end....
I wish U all the best and hope U can transfer a lot of what U have learned and acquired at HA (kom.).
We all did know it: U are a international-political guy! Hopefully U will became a more reflecting practitioner than those who make silly rules ;-)

Best

Associate Professor Karl-Heinz Pogner PH.d.
Academic Program Director HA (kom.) / Cand. Merc. (kom.)

Hvad synes du?

Vil opfordre alle i samme situation som Viktor at lave en tweet på twitter med @sofiecn #fremdriftsreform så vi kan gøre opmærksom på hvor mange der faktiskt bliver påvirket af det her.

Hvad synes du?

Hej Sanna - jeg har skam allerede gjort det, flere gange. Jeg har også været i kontakt med Styrelsen, flere gange. Og for at det ikke skal være løgn, har jeg endda talt med Ministeren om det på Folkemødet, men hun virkede ikke til at forstå problematikken :(

Hvad synes du?

Hvad med 'fremskrivningen' af specialet? Med de nye regler skal man allerede i november (3.semester) have en aftale med en specialevejleder og senest 15/12 have underskrevet en specialekontrakt. Dette for at være færdig før sommerferien. Hvordan forsvares det faglige i at skulle koncentrere sig om og afslutte fire valgfag eller være på udveksling i udlandet samtidig med, at man skal være så forholdsvist langt fremme med den afsluttende opgave?

Hvad synes du?