Fremdriftsreformen og andre tilbageskridt

Skrevet af Jannick Friis ChristensenJørn Albertus, illustration - Foto: Benjamin Haas | Dreamstime.com - 2. oktober 2014 - 10:010 kommentarer
Fremdriftsreformen bliver en barriere for at komme videre i studierne for mange bachelorstuderende, for eksempel kan man ikke supplere sin bachelor med andre fag for at komme ind på et kandidatstudium.

Fremdriftsreformen skal få dig hurtigere igennem uddannelsessystemet, så du kan komme ud på arbejdsmarkedet og svare skat af din gage. Nu viser det sig, at flere studerende ’sidder fast’ grundet reformen. 

Når fremdrift bliver til fradrift

Fremdriftsreformen: Du skal hurtigere i gang og blive hurtigere færdig med din uddannelse, og for at få dig op i gear har politikerne vedtaget ændringer i studiereglerne og SU’en (/velkommen-tilbage-og-se-saa-blive-faerdig).

Selv om reformen kun lige er blevet indført, er der allerede begyndt at dukke en række eksempler op, hvor studiefremdriftsreformen får den modsatte effekt – altså hvor de studerende som følge af reformen står til at blive forsinkede i deres studier.

Derfor bringer CBS OBSERVER i løbet af semesteret en serie artikler under temaet ”Fremdriftsreformen og andre tilbageskridt” for at sætte fokus på den manglende fremdrift i fremdriftsreformen.

Politikere afskaffer supplering

I forbindelse med fremdriftsreformen besluttede politikerne at afskaffe supplerende uddannelsesforløb, det vil sige de programmer, som typisk studerende med en professionsbachelor følger, hvis de vil læse en kandidatgrad.

Men også mange bachelorstuderende ynder at skifte uddannelsesretning, når det kommer til at vælge en kandidatuddannelse.

På CBS erfarer Uddannelsesdekanatets sekretariatschef, Wilbert van der Meer, eksempelvis, at mange fra de erhvervssproglige linjer ønsker at erhvervsrette deres studier og fortsætte på en cand.merc.-linje.

Den mulighed – at man kan skifte kurs mellem bachelor- og kandidatuddannelsen – er da også hele ideen bag Bologna-processen, som blev vedtaget af 29 europæiske lande tilbage i 1999.

Blandt de erklærede målsætninger findes nemlig målet om, at opdele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau netop for at gøre det muligt for studerende at ’flytte’ sig.

Nu hænger du på din bachelorgrad

Studiefremdriftsreformen har dog fået Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) til at tolke anderledes på sagerne.

I praksis må de danske universiteter med fjernelsen af muligheden for at kvalificere sig gennem suppleringsfag ikke længere kigge på studerendes faktiske kvalifikationer – ikke fordi de ikke er relevante, men fordi de ikke er taget på det rigtige tidspunkt.

Studerende har således fra den ene dag til den anden fået indskrænket deres frie studievalg til de såkaldt naturlige retskravsoverbygninger, og i visse tilfælde til et fåtal af nært beslægtede kandidatlinjer.

Du hænger med andre ord på den bachelorgrad, du nu engang har taget, for den er det eneste, CBS må tage i betragtning, når Admissions Office skal vurdere, om du som ansøger opfylder adgangskriterierne til dit søgte kandidatstudie.

CBS kan tilbyde begrænset supplering

CBS kunne så vælge at revurdere og lempe på nogle af kravene til visse kandidatstudier for at gøre det nemmere for studerende med forskellige baggrunde at komme ind på uddannelserne.

Men for at tage imod og få udbytte af undervisning på kandidatniveau er der behov for, at CBS forlanger et minimum af forudsætninger, lyder det fra Dekanatet for Uddannelse.

CBS har også, inden for reformens rammer, mulighed for at tilbyde op til 15 ECTS til de studerende, der måtte mangle op til 2 fag i forhold til bacheloren.

Det har CBS valgt at gøre med næste års optag i 2015, men eftersom der ikke følger ekstra midler med, er det ikke en ordning, der fortsætter i 2016. CBS har kort og godt ikke råd.

Suppleringspolemik et spørgsmål om tolkning

Wilbert van der Meer kalder det ”absurd” og et ”åbenlyst spild”, at den studerende ikke længere kan bruge dokumenterede kvalifikationer, som ikke lige er opnået som en del af den adgangsgivende bachelor.

Han henvendte sig derfor i foråret til Uddannelsesministeriet i håb om at få dispensation fra den ændrede tolkning af reglerne på området.

CBS’ argument var, at ministeriet ikke havde varslet ændringerne ét år forud for nytolkningen, som det ellers er forpligtet til ifølge kandidatbekendtgørelsen.

CBS fik imidlertid ikke dispensation – de studerende kunne jo via lovteksten om afskaffelse af supplering læse sig frem til, at regeringen dermed også tolker uændrede paragraffer anerledes.

At der er tale om et tolkningsspørgsmål, kan der ikke være nogen tvivl om. De pågældende bestemmelser i bekendtgørelsen står uændret hen, og som Wilbert van der Meer formulerer det:

- Hvis ministeriets nye tolkning er korrekt, så har universiteterne i årevis optaget studerende forkert, vel at mærke med ministeriets vidende.

Skøn: 1.000+ i suppleringssaksen på CBS

Talsmanden for Danske Universiteter, Ralf Hemmingsen, har tidligt i forløbet – i et brev til Uddannelsesministeren – udtrykt sine bekymringer over den manglende fleksibilitet i fremdriftsreformen og desuden påpeget, at ministeriets nye fortolkning af reglerne er uhensigtsmæssig.

Han mener, at der ”ud fra de gældende regler er hjemmel til at optage ansøgere på et andet adgangsgrundlag, hvis ansøgerens samlede faglige kompetencer ud fra en konkret vurdering kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav”.

Den vurdering er Sofie Carsten Nielsen selvsagt uenig i, og det kommer til at ramme de 1.000+ kandidatansøgere, som kommer med en anden baggrund end en direkte adgangsgivende bachelor.

Mange af ansøgeren vil fra næste år være afskåret fra eksempelvis cand.merc.-studiet, vurderer CBS’ Dekanat for Uddannelse.

Reform hæmmer også internationalisering

Blandt de studerende, der kommer til at ’sidde fast’ i fremdriftsreformen, befinder sig også en masse udenlandske studerende.

Idet udenlandske bacheloruddannelser ikke nødvendigvis ligner de danske på en prik, er behovet for en konkret vurdering af deres kvalifikationer samt supplerende kurser og deslige tilsvarende større.

Det er der bare ikke noget at gøre ved. Wilbert van der Meer skønner derfor, at op mod 2/3 af de internationale ansøgere til CBS til næste år må afvises på grund af Uddannelsesministeriets nytolkning af universitetslovens bestemmelser.

Politikere får øjnene op for problematikken

Noget tyder på, at de vidtrækkende konsekvenser for danske såvel som udenlandske studerende er ved at gå op for politikerne på Christiansborg.

Uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti, Jens Henrik Thulesen Dahl, fortæller, at han har modtaget mails fra flere studerende fra både CBS og KU, som er kommet i klemme på grund af reformen.

Han, og de øvrige i forligskredsen bag fremdriftsreformen skal i løbet af denne uge mødes med Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen, hvor han har tænkt sig at forlange et klart svar fra ministeren om, hvad hun vil gøre for at komme de studerende til undsætning.

- Jeg tror, der er nogenlunde enighed blandt partierne om, at det ikke var meningen, at skabe nye hindringer for gode og hensigtsmæssige studieforløb, fortæller Jens Henrik Thulesen Dahl og tilføjer:

- Det er et centralt problem, at der ikke har været god nok varsling til de studerende. De skal naturligvis i god tro kunne følge den rådgivning og vejledning, som de tidligere har fået fra officielt hold, og jeg håber derfor, at ministeren vil være med til at finde en løsning.

Info 

5 cases hvor studerende ’sidder fast’ i fremdriftsreformen

 

Følgende 5 cases har Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderet på et møde med CBS tilbage i maj måned.

I alle 5 tilfælde bliver fremdriftsreformen en stopklods på de studerendes uddannelsesvej, selv om hensigten med reformen ifølge Styrelsen er i højere grad end tidligere at gøre det muligt for studerende at blive optaget på en kandidatuddannelse, uden krav om faglig supplering.

CASE #1: En bachelordimittend i matematik fra Århus Universitet (AU) har efter endt uddannelse arbejdet i nogle år i et forsikringsselskab. Nu søger hun ind på CBS’ kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi og matematik, cand.merc.(mat).

Fagligt er hun altså fuldt kvalificeret, da hun har dokumenterede kompetencer i både matematik og erhvervsøkonomi, og adgangsbetingelserne er en bacheloruddannelse med erhvervsøkonomi og matematik.

STYRELSEN: Den studerende kan ikke optages. Erhvervsøkonomi er ikke en del af hendes oprindelige bacheloruddannelse.

CASE #2: En studerende har læst HA i 2 år på Syddansk Universitet (SDU) og har skiftet til HA(it.) på CBS. Han har fået overført de fleste fag fra den tidligere til den nye uddannelse. Han vil gerne læse cand.merc.

Normalt kan HA(it.)-studerende kvalificere sig ved at tage bestemte valgfag, men på grund af studieskiftet og fremdriftsreformens regler om tvangsmeritering har den studerende ikke flere valgfag. Han vil derfor lade de fag fra SDU, der ikke er overført til uddannelsen på CBS, indgå i vurderingen af, om han har nok erhvervsøkonomi.

STYRELSEN: Den studerende kan ikke optages. Kun fag, der er en formel del af bacheloruddannelsen, kan indgå i vurderingen.

CASE #3: En studerende har gennemført en bachelor i Erhvervsøkonomi og Kommunikation i Danmark. Han har fået mulighed for at studere Political Science på bachelorniveau et år i London.

Den studerende ønsker at vide, om det kan kvalificere ham til optagelse på kandidaten i International Business and Politics (IBP) på CBS, hvor kravet er, at man både har kendskab til erhvervsøkonomi og statskundskab.

STYRELSEN: Den studerende kan ikke optages. Kun den oprindelige bacheloruddannelse kan tages i betragtning.

CASE #4: En bachelor fra et universitet i England søger ind på cand.merc. Økonomiundervisningen på hendes college indeholder dog ikke regnskabsvæsen, og man skal have et minimum af regnskabsvæsen for at læse en kandidat i erhvervsøkonomi på CBS.

Hun tager faget Management Accounting på Open University, UK og søger på baggrund deraf. Med det nye fag opfylder hun adgangskravene.

STYRELSEN: Den studerende kan ikke optages. Faget er ikke en del af hendes oprindelige bacheloruddannelse.

CASE #5: En studerende fra HIST-højskolen i Norge vil supplere med relevante akademiske fag i blandt andet videnskabsteori, da den studerendes uddannelse, selv om den er 3-årig, ikke svarer til en dansk bachelorgrad grundet en anerledes vurdering af uddannelser og niveauer i Norge.

CBS ønsker at vurdere den studerendes kvalifikationer konkret, da der ikke er tale om en uddannelser der svarer til en dansk bachelor- eller professionsuddannelse.

STYRELSEN: Den studerende kan ikke optages. Hvis den studerendes uddannelse er en bachelor i Norge, så er det en bachelor eller tilsvarende herhjemme, og CBS kan ikke inddrage andet end bacheloruddannelsen i vurderingen af, hvorvidt den studerende er adgangsberettiget.

En konkret kvalifikationsvurdering kan kun anvendes, hvis den studerende slet ikke har nogen bachelor.