Fremdriftsreformen på diskret tilbagetog

Skrevet af Nicolai Brændstrup Boesen - Foto: Jørn Albertus - 11. juni 2015 - 13:270 kommentarer
De rigtig mange uhensigtsmæssigheder forbundet med at have gjort hurtig gennemførelse til det centrale akademiske mål for en universitetsuddannelse har gjort, at selv Radikale Venstre er gået på taktisk tilbagetog over for fremdriftsreformen.

Uddannelsesministerens nyeste udmelding om en potentiel deltidsstudiemodel for kandidatuddannelser kommer efter, at der længe og fra mange forskellige sider er sat spørgsmålstegn ved fremdriftsreformens hensigtsmæssighed – og nu også den økonomiske gevinst. 

Studiefremdriftsreformen skulle sikre en milliard ekstra i statskassen i 2020. Nu viser nye beregninger imidlertid, at en meget lille margin afgør, om regeringen må kaste en hvid pind efter sin egen målsætning.

Store frafald på studierne og et stigende antal reeksamener på universiteterne vil nemlig æde besparelserne op, påviser de nye beregninger.

Det, reformen skulle spare ved at få studerende hurtigere igennem systemet, kommer altså i stedet til at skulle dække blandt andet store ekstraudgifter til reeksamener.

Små procentsatser er afgørende

Danske Studerendes Fællesråd har fået foretaget beregninger, der viser, at antallet af studerende på de danske universiteter blot skal falde mellem 1 og 3 procent, før reformens økonomiske gevinster er udlignet.

Samtidig viser beregninger fra DTU, at frafaldet på civilingeniøruddannelsen blot kan stige med 5 til 7 studerende, før den økonomiske gevinst også forsvinder.

Både DTU’s universitetsdirektør, Claus Nielsen, og KU’s rektor, Ralf Hemmingsen, udtaler til Universitetsavisen, at reformen rammer de studerende, der har brug for lidt mere tid til fordybelse, samt at reformen risikerer at presse studerende så meget, at de vælger helt at afbryde studiet.

Og de afbrudte studier betyder ikke kun, at regeringens forventede besparelser udebliver, de betyder samtidig også øgede udgifter for universiteterne.

Forligspartierne åbner for justeringer

Det er langt fra de eneste kritikpunkter, der hagler ned over Studiefremdriftsreformen, det er blot de nyeste, og stort set alle parter bag reformen (undtagen Radikale Venstre) er nu mere eller mindre i retræte i forhold til den og kræver justeringer eller tilbagerulning.

Det kunne blandt andet høres ved et debatarrangement på CBS tirsdag den 9. juni. Her diskuterede politikere fra alle folketingspartierne fremdriftsreformens konsekvenser – og de var stort set over en kam enige om, at det er nødvendigt at justere på reformen.

Ingen fremlagde dog konkrete forslag til hvordan. Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, meldte som den eneste fra forligskredsen meget klart ud, at reformen var en fejl og skulle laves om:

- Når man har begået en fejl, så må man også være ærlig nok til at indrømme det. Det gør vi, og vi mener, at reformen skal laves om, sagde han.

Og da Enhedslisten siden forhandlingerne op til reformen har været indædt modstander, kunne partiets repræsentant til arrangementet, Pernille Skipper, læne sig tilbage og blot gøre opmærksom på dette med noget lignende et: ”Hvad sagde vi!”

De øvrige partirepræsentanter erklærede sig i forskellig grad enige i, at alt ved reformen ikke var lige hensigtsmæssigt, og mumlede mere eller mindre behændigt udenom at komme ind på, hvad man skulle gøre ved det.

Så da Pernille Skipper afslutningsvis på debatten om fremdriftsreformen forslog, at alle kandidaterne ved håndsoprækning lavede en proforma afstemning for en ændring af reformen, forholdt kandidaterne fra forligspartierne sig meget tavse, indtil debattens ordstyrer, chefredaktør på Politiken Bo Lidegaard, fiskede dem ud af fedtefadet.

Uddannelsesminister på justeringstogt

CBS OBSERVER har – på linje med mange andre medier – løbende rapporteret om fremdriftsreformens utilsigtede konsekvenser for danske universitetsstuderende, men uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen har ikke ønsket at forholde sig til dem, før reformen er fuldt implementeret

Men det er under folketingsvalgkampen blevet mere og mere tydeligt, at Sofie Carsten Nielsen, under pres fra næsten alle sider, er gået fra at stå meget solidt fast på, at der ikke må pilles ved reformen før en evaluering i 2016, nu er gået på jagt efter lempelser.

Tirsdag den 9. juni sagde hun til Danmarks Radios P1, at deltidsmodellen var en lille opblødning, fordi nogle kandidatstuderende ville have godt af en tættere kontakt til erhvervslivet. Det ændrede sig så til dels natten over.

Onsdag den 10. juni forklarede ministeren nemlig til Berlingske Politiko, at deltidsmodellen skulle sikre dygtige nok kandidater med en tilknytning til arbejdsmarkedet, men at forslaget ikke var et spørgsmål om at bløde op for noget.

Mens hvorvidt Radikale Venstres forslag om lempelser politisk skal forstås som en opblødning eller ej kan diskuteres, så er det sikkert, at deltidsmodellen kun vil være den første af formodentlig flere kommende justeringer og tilpasninger, som igen vil gøre det lettere at være universitetsstuderende.