Fremdriftsreformen virker… og så alligevel

Skrevet af Jannick Friis Christensen - Foto: © Aydindurdu | Dreamstime.com - 22. juni 2015 - 9:140 kommentarer
Dobbelt så mange studerende har bestået i andet eksamensforsøg i vinterterminen 2014 i forhold til 2013, og det er et tegn på, at fremdriftsreformen har effekt..

Fremdriftsreformen har en effekt. 3 gange så mange studerende var tilmeldt omprøve i 2014 i forhold til året før. Dobbelt så mange bestod. Hagen ved det hele er, at 8 gange så mange vælger ikke at møde op til eksamen. Det koster CBS dyrt.

Dobbelt så mange gennem studiemøllen

Nye tal fra CBS’ studieadministration (STU) giver en forsigtig indikation af, at fremdriftsreformen faktisk har den ønskede effekt... men at det ikke kommer uden omkostninger.

Tallene viser, at dobbelt så mange studerende har bestået i andet eksamensforsøg i vinterterminen 2014 sammenlignet med 2013.

Det skal så bemærkes, at reformen endnu ikke er fuldt implementeret på alle årgange, så der er kun målt på førsteårsstuderende på bachelorniveau.

Og når CBS får flere igennem studiemøllen, bliver der udløst flere midler – men til den historie hører også en fortælling om et ressourceforbrug, der er mere end fordoblet, meddeler STU.

Tredobling i antal tilmeldte til reeksamen

Uniavisen på KU skrev tidligere på måneden om en stigning i antallet af reeksaminer på alle fakulteter. Det Humanistiske Fakultet meldte allerede i april om en stigning på hele 282 procent

På CBS har studiefremdriftsreformens krav om automatisk (tvangs)tilmelding til de 2 første eksamensforsøg ført til en tredobling i antal tilmeldte til omprøven på 1. studieår.

STU ligger fortsat kun inde med de foreløbige tal. Af samme grund opgiver CBS OBSERVER ikke de hele tal, men i stedet procentangivelser. Tendensen kan der nemlig ikke sættes spørgsmålstegn ved, oplyser studiechef Rie Snekkerup.

Og ser man på tendenserne, så tegner der sig et billede af, at der er tilsvarende flere studerende, som består deres eksamen i forhold til 2013. Det samme gør sig gældende for antallet af dumpede.

Dér, hvor kurven knækker, og hvor CBS rammes på pengepungen, er i antallet af studerende, der slet og ret ikke dukker op til eksamen. Det tal er nemlig 8 gange større for bacheloroptaget 2014 sammenholdt med optaget i 2013.

Kun 7 ud af 80 studerende kom til eksamen

STU kan ikke sætte kroner og øre på, hvor meget de udeblevne koster CBS. Men det øgede ressourceforbrug skal forstås bredt og dækker således over såvel administrative omkostninger i forbindelse med planlægning af eksaminerne som udgifter til bedømmere, der sidder og triller tommelfingre.

- Et godt eksempel på omfanget og alvoren af situationen er en omprøve på HA Almen, hvor vi havde godt 80 studerende tilmeldt, fortæller områdechef René Kramhøft Jakobsen og uddyber:

- I et forsøg på at aflyse eksamenstiderne for de studerende, som alligevel ikke havde tænkt sig at møde op, sendte vi en mail ud og fik svar fra 15, som sagde, at de ville tage eksamen. Af dem kom så kun de 7.

Bedømmere trillede tommelfingre i 4 dage

I øjeblikket betaler CBS løn til bedømmere ud fra det antal studerende, som bedømmerne har oppe til eksamen. Det gør sig gældende både for de interne og de eksterne eksaminatorer og censorer.

Men som følge af fremdriftsreformen har nogle bedømmere oplevet at vente forgæves på studerende i op til 4 dage. Derfor arbejder man i studieadministrationen aktuelt på at finde en løsning, hvor man kan få mere præcise tal for, hvor mange studerende der har tænkt sig at dukke op til en eksamen.

En metode er at bede de studerende om at vælge deres eksamenstid – altså lidt som at bestille tid hos tandlægen – også selv om man allerede automatisk er tilmeldt.

- Hvis vi kan få de studerende til at registrere sig, så kan vi aflyse de tider, hvor der ikke er nogen tilmeldt, siger Rie Snekkerup og påpeger:

- Det kommer jo i sidste ende både en selv og ens medstuderende til gavn, så man ikke risikerer at skulle gå til eksamen tidligere, fordi ens medstuderende er blevet hjemme.

Gode ideer og forslag mere end velkomne

Studiechefen er dog godt klar over, at hun med denne løsning taler til den studerendes gode hjerte.

- Der er et klart incitament til at sige ’ja, jeg kommer til eksamen’. Men hvorfor skulle man sige, at man ikke kommer, når man alligevel mister et eksamensforsøg? spørger studiechefen retorisk.

Rie Snekkerup påpeger, at man er meget modtagelig over for inspiration i studieadministrationen og opfordrer studerende og bedømmere med gode ideer til at skrive ind med dem.

Er du droppet ud? Husk også at melde dig ud!

Med fremdriftsreformens krav om tilmelding til 60 ECTS pr. studieår frygter Rie Snekkerup, at de studerende i højere grad begynder at spekulere i, hvornår de tager deres eksaminer:

- De studerende er jo allerede tilmeldt omprøven – der skal ikke løfte en finger. Så hvor meget mere begynder de at planlægge? lyder det fra Rie Snekkerup, der fortsætter:

- Konsekvensen er jo så bare, at man mister et forsøg. Misser man også omprøven, så er det tredje forsøg typisk først året efter. Og det skal man som studerende gøre sig klart,

Studiechefen hæfter sig i øvrigt ved, at frafaldet blandt studerende typisk er størst på første semester. Det, mener hun, kan forklare en væsentlig andel af stigningen i antallet af tilmeldte til reeksamen.

Denne gruppe studerende blev nemlig tidligere sorteret fra under den manuelle eksamenstilmelding.

Er du droppet ud af dit studie, er opfordringen fra Rie Snekkerup derfor, at du husker at melde dig ud – det er go’ stil.