Fremtid frem for fremdrift

Skrevet af Jannick Friis ChristensenJørn Albertus - Foto: Jørn Albertus - 30. oktober 2015 - 12:040 kommentarer
- Jeg kan godt forstå, de studerende bliver præstationsramte – det gør mine kolleger også (…) men vi skal huske på, at sygelige reaktioner egentlig bare er sunde menneskelige tegn på et sygt system, sagde en alvorlig Jan Molin blandt andet.

Uddannelsesdekan Jan Molin efterlyste en fremtidsreform ved gårsdagens konference om fremdriftsreformen. Det blev der lyttet til ved en konference, hvor deltagerne var temmelig enige om, at fremdriftsreformen er noget møg.

Kunsten at lave det hele om uden at ændre noget

Temaet var ”Når hastighed trumfer kvalitet og relevans.” Så var tonen ligesom slået an til Akademikernes 360-graders eftersyn af fremdriftsreformen.

Til konferencen torsdag formiddag stod studerende og politikere såvel som repræsentanter fra universiteterne, virksomheder og de faglige organisationer nærmest i kø for at kritisere den i forvejen udskældte reform.

Men selvom så godt som alle var enige om, at reformen skal ændres, så er det altså ikke helt så lige til. Det påpegede Jakob Brandt, konferencens ordstyrer, og vicedirektør i Akademikerne, som det første:

- Vi må gerne lave det hele om. Det må bare ikke ændre på kriterierne for gennemførselstid, hvilket svarer lidt til de retningslinjer dagpengekommissionen fik, hvor det bare ikke måtte blive dyrere.

Holder de økonomiske forudsætninger for reformen?

Den præmis stillede SF’eren Jacob Mark spørgsmålstegn ved. Han tvivler på, om de økonomiske forudsætninger for reformen overhovedet holder vand.

- De milliarder af kroner, som de studerende betaler i skat af deres studiejob, er fx ikke med i regnestykket. Den indtægt går staten jo glip af, hvis de studerende i højere grad vælger deres studiejob fra eller arbejder mindre grundet fremdriften, fortalte Jacob Mark, der selv jonglerer med at færdiggøre sine studier ved siden af tjansen i Folketinget.

- Finansministeriet regner fx også med et øget arbejdsudbud som følge af fremdriftsreformen, men hvis den får den konsekvens, at flere studerende falder fra, så holder den antagelse jo heller ikke stik, tilføjede han.

Et overflødighedshorn af problemer

Det var i det hele taget ikke et fåtal af ”uhensigtsmæssigheder”, der kom på bordet i løbet af den 4 lange konference.

Stress var en af dem. Et stigende antal ansøgninger om dispensation fra de obligatoriske eksamensforsøg et andet, mens et tredje helt konkret gik på, at Business and Social Sciences på AU er gået fra at 18 til nu 52 pct. af de studerende ikke dukker op til eksamen – en problemstilling CBS også er bekendt med.

En underviser gav udtryk for, at hun nu bruger uforholdsmæssig megen tid på administrativt arbejde i forhold til tidligere, hvilket fx giver hendes mindre tid til vejledning.

Jørn Kjølseth Møller, der er studieleder på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier ved RUC, satte ligefrem spørgsmålstegn ved, hvad vi skal med fremdriftsreformen, for som han sagde:

- Vi har en gennemførselstid på 5,4 år, der ganske vist ikke er lige så god som på AAU med 5,1. Men vi ligger altså kun 4 måneder over normeret tid, så hvad er det lige, vi skal gøre bedre?

Hvis orlov ikke automatisk talte med som forsinkelse, så kunne det endda tænkes, universiteterne var helt i mål, som nogen pointerede.

CBS Career Centre: alle færdige på samme tid

CBS’ Career Centre, der også var til stede ved konferencen, gjorde opmærksom på den kommende udfordring i, at alle kandidater med fremdriftsreformen dimitterer samtidig.

Tidligere var de spredt ud over hele året med flest færdige i november måned, men nu er deadline for aflevering af specialet som bekendt den 17. maj, så alle CBS-kandidater afslutter deres uddannelse i juni, hvor virksomhederne går på sommerferie.

Det vil betyde flere dimittender på dagpenge i en længere periode, fordi der er flere ansøgere om samme begrænset mængde job.

Universiteterne har sovet i timen

Dekanen for uddannelse på CBS, Jan Molin, var også blandt panelisterne. Han mente, at universiteterne har sovet i timen, når de ikke tide har gået sig selv efter i sømmene.

- Det er en falsk modsætning, den mellem hastighed og kvalitet. Jeg har det sådan set udmærket med fremdriftsreformen forstået på den måde, at vi på CBS har gjort et stort nummer ud af at vi ikke vil gå på kompromis med kvalitet og relevans, forklarede uddannelsesdekanen og tilføjede:

- Men vi er samtidig sikre på, at vi kan gøre det hurtigere og smartere. Det er vel egentlig også universiteternes formål: at tænke og gøre tingene anderledes.

Fra fremdrifts- til fremtidsreform

Jan Molin slog i stedet på tromme for, at vi begynder at diskutere en fremtidsreform i stedet for fremdriftsreformen.

- Jeg synes fremdriftsreformen er et sølle eksempel på, hvordan performance management-kulturen styrer det offentlige.

Problemet er ifølge dekanen, at performance udkonkurrerer substance, og så ender vi ud med conformance.

Vi diskuterer alle på finansministeriets præmisser, og det er fuldstændig meningsløst. Så har vi allerede tabt slaget på forhånd, lød det fra Jan Molin, der høstede store klapsalver undervejs. Og han fortsatte ufortrødent:

- Jeg kan godt forstå, de studerende bliver præstationsramte – det gør mine kolleger også. Forskerne skærer også hjørner, hvor det er muligt, men vi skal huske på, at sygelige reaktioner egentlig bare er sunde menneskelige tegn på et sygt system.

CBS har ingen skuffeplaner

Ingen af repræsentanterne fra ledelserne på universiteterne lå inde med nogle skuffeplaner for, hvordan man bedst håndterer fremdriftsreformen utilsigtede bivirkninger. Her var CBS ingen undtagelsen.

- Vi når så langt, vi kan, ved det vi allerede gør og planlægger at gøre, og så må vi betale ved kasse 1 for resten, understregede Jan Molin med beskeden om, at reformen for ham at se allerede har haft den ønskede effekt.

- De studerende er præstationsramte og har helt klart ændret holdning til, hvad det vil sige at på universitetet. Så tvangsmidlerne kan sådan set godt fjernes igen.

Akademikerne foreslår en fleksibel ECTS-bank

Om efterårets forhandlinger blandt forligspartierne bag reformen kommer nogle af problemstillingerne i møde, må tiden vise.

Akademikerne stiller med fire konkrete forslag til mindre justeringer, herunder en ECTS-bank på 30 point, der i fald skal erstatte den nuværende tvangstilmelding til eksamen med et mere fleksibelt studieforløb.

Men at dømme ud fra Mette Reissmanns (S) kommentarer, er det begrænset, hvor store ændringer, der kommer, for hun og Socialdemokraterne ønsker ikke at rulle fremdriftsreformen tilbage.

Hun er til gengæld åben for at ændre mindre ”uhensigtsmæssigheder”. Og dem har dagens konference vist, at der er en hel del af … og de er faktisk ikke så små endda.