Fysisk til stede men mentalt fraværende i undervisningen

Skrevet af Peter Holdt Christensen - Foto: Jørn Albertus - 10. marts 2014 - 14:558 kommentarer
Modelfoto: Når man er på nyhedsmedier, sociale medier og sender sms'er i undervisningstiden går det ikke bare ud over ens eget udbytte, men også det udbytte de andre studerende har.

Det sker i bussen, til møder, på gaden og i undervisningen. Mennesker er til stede, men så er de alligevel langt væk. Det er nettet der trækker – der skal konstant tjekkes emails, nyheder og sociale medier. Men denne adfærd skader undervisningen også på CBS.

Når studerende går på nettet i undervisningssituationen med private gøremål for øje, går det ud over undervisningen. Det dokumenterer en undersøgelse der for nyligt blev publiceret i tidsskriftet Management Science.

Undersøgelsen viser, at i skoler der ikke begrænser studerendes adgang til nettet, opnår de studerende generelt dårligere resultater end i skoler hvor adgangen til nettet er mere begrænset. Spørgsmålet er derfor, om CBS i undervisningen skal begrænse eller helt blokere adgangen til nettet?

Så vidt mener Jens Tofteskov, chefkonsulent på CBS og leder af adjunktuddannelsen dog ikke CBS skal gå. Han superviserer selv mange undervisere, og ved derfor at problemet med studerende der i undervisningen bruger nettet til ikke-relevant brug af nettet i høj grad eksisterer.

Facebook og netaviser afbrudt af sms’er
Eksempelvis overværede han for nylig storholds-undervisning, hvor en studerende foran ham i timen er på Facebook og forskellige aviser - kun afbrudt af at han går på sin telefon for at tjekke og sende sms’er.

Ind imellem forstyrrer han sine medstuderende på begge sider ved at vise ting fra sin skærm, og da der bliver arrangeret summemøder må de studerende der sidder rundt om ham, summe bag hans ryg, for det deltager han ikke i. Problemet er altså ikke alene, at den studerende ikke deltager i undervisningen, men også at han forstyrrer sine medstuderende.

Jens Tofteskov vurderer, at langt den største del af de studerendes brug af nettet i undervisningen ikke er relevant for undervisningen, og at det især er på bacheloruddannelserne, at studerende forsvinder væk på nettet. Selvom de altså er tilstede i undervisningslokalet. Desuden er problemet mere udtalt på storhold hvor pladsen til den enkelte opleves som mindre, og det derfor bliver oplagt at stikke mentalt af til sit eget netunivers.

Problemet – siger Jens Tofteskov - skyldes først og fremmest, at vores forståelse af hvad læring er, er skæv. Mange tror således, at de kan lære noget ved at være tilstede – og så undervejs i øvrigt stige af og på. Men det er ikke i formidlingen, at læringen finder sted, men derimod i dialogen. Men studerende der i undervisningen løber rundt på nettet er i dialog med noget andet – de roder fx det sociale fra Facebook ind i det faglige, og derfor har vi en pædagogisk udfordring i at genskabe evnen til at koncentrere sig om den dialog der foregår i undervisningen.

Løsningen er, slutter Jens Tofteskov, ikke at lukke ned for adgangen til internettet, men for det første at omtale problemet med i undervisningen godt nok at være fysisk til stede men alligevel mentalt langt væk på nettet. Det går ikke kun udover den enkelte studerende, men også undervisningen og dermed både medstuderende og underviser.

Det bør derfor være en del af undervisningskulturen, at man hverken fysisk eller på nettet forlader undervisningen. For det andet skal nettet så vidt muligt integreres i undervisningen. Universitetets undervisning bør nemlig også forandre sig under nye vilkår, og nettet kan bruges til at hæve undervisningens kvalitet, hvilket det kollaborative værktøj CBSWrite er et eksempel på.

Skriftlige kilder:
• Rodrigo Belo, Pedro Ferreira & Rahul Telang (2014). Broadband in School: Impact in Student Performance. Management Science, vol. 60 (2), 265-282.
• Jeff Jørgensen (2014). ”Pas på ’hold kæft og lyt’ kultur”. DJØF Bladet (3), side 28-31.

Kommentarer

For et stykke tid siden havde jeg fornøjelsen af at se en mand foran mig blive bidt i hovedet af en krokodille og det var ikke fordi, at undervisningen fandt sted i zoologisk haves lokaler! Nej, det er tilsyneladende hvad der kan ske, når man sidder på bageste række i et CBS auditorium til en forelæsning om marketing, såfremt der er internet og ingen blokering på youtube. Pudsigt nok fandt denne lille episode sted alt som vor mexikanske lærer (det var til Summer University i juli måned) forklarede os studerende om vigtigheden af at være god til at lytte efter kundernes ønsker, ellers, sagde han, kunne man aldrig blive en god marketingmand.

Hvad synes du?

Min erfaring er, at det gør lille forskel kun at italesætte problemet overfor de studerende, hvis man ikke også tilrettelægger sin uv så den er involverende og kræver deres stillingtagen. De skal med andre ord forstyrres. Og forstyrrelsen skal opleves som væsentlig og relevant - så det er ikke nok bare at stille spørgsmål. Jeg synes desværre de studerendes evne til at kunne reflektere over egen læring er stærkt begrænset, og jeg tror det er derfor, de ikke forstår konsekvensen af, at de er mentalt fraværende i undervisningen.

Hvad synes du?

Selvfølgelig er det en petitesse, men da det er en temmelig hyppig fejl, så gør jeg alligevel opmærksom på den.
At være "til stede" staves i to ord. "Tilstede" er noget man f.eks. gør i et skøde ikke noget man "er".

Hvad synes du?

Hej Steen

Den er smuttet gennem mit redaktionelle filter. Heldigvis har vi da stavet det rigtigt i rubrikken. Fejlen, som jeg beklager, er rettet i brødteksten.

mvh. Jørn Albertus, webredaktør

Hvad synes du?

Hvis man sidder bagerst i et auditorium, og kigger på hvad folk bruger deres laptop til, så er der måske 20% der tager noter og følger med, mens alle andre er på fb, youtube, nyhedssider eller lign.

Hvad synes du?

Måske den største grund til at de studerende har det vanskeligt med at følge med, er at undervisningen oftest er fuldkommen indlysende, kedelig og forudselig, hvis man har læst sine lektier.

Hvad synes du?

2 forskellige forelæsninger. De samme studerende, det samme fag, det samme tidspunkt på dagen, den samme ugedag.

Til den ene forelæsning forbliver (stort set) alle fysisk og mentalt til stede i samtlige 3 timer. De går derfra med følelsen af at være blevet klogere og udenfor lokalet bliver en gruppe hængende og fortsætter diskussionen.

Til den anden forlæsning udvandrer 1/3 i første pause, mere end en 1/3 forsvinder mentalt til internettet mm. og resten kæmper for at holde sig engagerede (eller bare vågne).

Den eneste forskel? Underviserens metode og engagement.
Som studerende på CBS oplever jeg begge typer forelæsninger (men desværre alt for mange af den sidste slags).
Er helt enig med Jens Tofteskov i at dialogen er essentiel for læringen, så derfor nytter det ikke at alt for mange undervisere bruger 3 timer på at docere med monotone enetaler.
Afskaf 126 dias PowerPoint shows og aktivér de studerende gennem reflektionsøvelser og samtaleundervisning, så skal de nok holde opmærksomheden på undervisningen i stedet for Facebook.

Hvad synes du?

Som ung underviser på CBS på parallelhold, så oplevede jeg, at med nøjagtigt samme indhold og reflektionsspørgsmål, så var det ene hold engageret, optaget af dialogen og nysgerrige, mens det andet hold forsvandt bag skærmen og blev der i stort set hele lektionen, medmindre jeg hoppede op på bordet og råbte ud over lokalet. Der er lige så store forskelle mellem hold som mellem undervisere.

Hvad synes du?