Graduate House er kun for cand.merc.-studerende

Skrevet af Jannick Friis Christensen - Foto: Jørn Albertus - 24. marts 2015 - 14:1413 kommentarer
Det bliver kun studerende fra CBS' cand.merc.-linjer, der vil kunne nyde atriumgården og Graduate House's andre faciliteter - når det hele står helt færdigt, vel at mærke.

Det nye Graduate House bliver ikke – som navnet ellers antyder – for alle CBS’ kandidatstuderende. Det ombyggede privathospital kommer kun til at huse cand.merc.-studerende. De forfordelte kandidater får dog bedre plads på resten af campus.

(Opdateret 26-03-15 kl. 15.15 med nye informationer om, hvem der kan bruge Graduate House)Senest nyt om Graduate House er, at det tidligere Hamlet privathospital står klart til indvielse efter sommerferien – dét efter en forsinkelse på sammenlagt over et år.

Ikke et hus for alle CBS’ kandidatstuderende

Når CBS endelig kan slå dørene op til de nyindrettede lokaler, bliver det kun for CBS’ 4.000 stud.merc.’ere – dem der læser på en af de 14 koncentrationslinjer vel at mærke.

Studerende fra cand.merc.-kombinationsuddannelserne kommer ikke til at høre hjemme i Graduate House, og de studerende fra CBS’ øvrige kandidatuddannelser får heller ikke brugsret til de tiltrængte faciliteter.

Det kan måske forklare, hvorfor Graduate House på dansk også er blevet kaldt Cand.merc.-huset på CBS’ intranet, CBS Share.

Opdatering: I følge en kommentar fra Wilbert van der Meer, der er sekretariatsleder i uddannelsedekanatet, har alle studerende adgang til bygningen. Så vidt vi har fået oplyst i vores research, har de dog kun adgang i dagtimerne, da 24/7 adgang til bygningen kræver, at man er indskrevet på cand.merc.-studiet. Hvordan det så forholder sig med studerende, der følger valgfag på cand.merc. er vi ved at opklare. Se Wilbert van der Meers kommentar nedenfor.

Helt slut med undervisning i biffen

Selv om der kun er lagt op til, at Graudate House kommer til at rumme cand.merc.’erne – der blandt andet får egen student hub og 24-timers adgang til studiepladser med selvbetjent kantine – vil huset dog også komme CBS’ øvrige 5000 kandidatstuderende til gode.

Når CBS’ største kandidatuddannelse rykker over i nye omgivelser, giver det nemlig helt automatisk mere plads på resten af campus til de resterende kandidatstuderende.

CBS forventer fra officielt hold således, at de værste af CBS’ eksterne lejemål kan droppes helt. I så fald er det slut med de store popcornmenuer og undervisning i biografen og andre sjove steder.

Hvad tænker du om, at Graduate House ikke er for alle Graduate-studerende? Læg gerne din kommentar nedenfor!

Kommentarer

Jeg vil nok kalde for forkert og misvisende varebetegnelse...

Hvad synes du?

Det er så fræk og udansk det er løgn. Det smadrer hele ideen om universitetet som et fællesskab af videbegærlige sandhedssøgende. Man vil ALDRIG oplever, at administrationen på Harvard eller lignende forfordelte studerende på den måde--åbenlyst bedre faciliteter, serviceniveau, mm. Det er også vildt udansk og skadelige for cand merc'er. I stedet for at CBS tilskynder dem at blive begavede samfundsborgere der ynder både at være ambitiøse OG medfølende medborgere, som på Oxbridge, lader CBS dem forstå, at de er små priviligerede paver--kommende herremænd i vores gryende nye enevæld.

Jeg har læst på superelite universiteter i USA og England. De er ikke på den måde der--tværtimod ! Der er man priviligerede og i fælleskab-- og det forpligter.

Føj det lugter på CBS.

Hvad synes du?

"som navnet jo ellers antyder".

Det antyder navnet jo netop ikke. På engelsk kan man være undergradutate (bachelor studerende som f.eks. HA) eller graduate (Masters, kandidat etc.), så navnet er da meget klart.

Hvad synes du?

Det er en fed signalværdi at sende ved at begrænse Graduate House til cand.merc. og en smart måde at lave A- og B-hold på. Så har CBS efterhånden slået fast hvilke uddannelser de betragter som rigtige og forkerte.

Hvad synes du?

Enig!

Hvad synes du?

Her er ”journalisten” vist blevet grebet af sit ønske om at finde en skarp vinkel. Han kunne jo lige så godt have skrevet ”cand.merc. studerende udvist fra CBS Solbjerg plads”.

CBS har endelig fået mere plads og mulighed for at lave mange flere læsepladser. Ved beslutningen om hvordan de ekstra kvadratmeter skal bruges, har vi valgt at placere stort set al cand.merc. undervisning i huset. Det er muligt fordi huset er forholdsvis stort og størrelsen passer godt til cand.merc. studiet. Det giver en række fordele, fordi der bliver mindre pendling mellem denne bygning og Solbjerg plads, når man kan koncentrere en uddannelse et sted og det giver samtidig mulighed for at skabe et bedre studiemiljø når de samme studerende er i huset hele tiden.

Men alle har gavn af at vi får mere plads, og det kan aldrig blive et formål at de studerende skal skifte bygning mest muligt. Det er tit nødvendigt fordi vi udnytter lokalerne intensivt, men vi prøver at mindske det.

Det er i øvrigt ikke korrekt at der ikke adgang for andre. Alle studerende har adgang og en række kandidatstuderende vil have valgfag i huset. Vores erfaring er imidlertid, at studerende bruger de læsepladser der er tæt ved deres undervisning. Det kan vi se i dag hvor læsepladserne i fx Porcelænshaven anvendes langt mindre end Solbjerg Plads. Derfor forventer vi også at brugerne i Graduate house primært er cand.merc'ere og dem retter vi informationen mod. Men brugerne af de meget efterspurgte pladser på Sol vil nyde godt af at kapaciteten øges totalt set.

Venlig hilsen

Wilbert van der Meer
Dekansekretariatet

Hvad synes du?

Vi har opdateret artiklen med de oplysninger, Wilbert van der Meer kommer med, men vores research, som blandt andet indbefatter interview med uddannelsesdekanen, viser, at medmindre, at man er cand.merc.-studerende eller læser et valgfag på cand.merc. vil man ikke have adgang til bygningen 24/7. Det er blevet udlagt på forskellige måder, vi er ved at undersøge præcis, hvad reglerne er.

Jeg har selv fået oplyst, at Graduate House er for Cand.merc.-studiet, og man kan høre, hvad Cand.merc.'s studieleder mener om den sag her

http://cbsobserver.dk/video-foerstehaandsindtryk-af-det-nye-graduate-house

Vi følger op på Wilber van der Meers oplysninger.

Hvad synes du?

Hvis det er sandt at, den tidsbegræsning der er for andre studerende til at benytte denne bygning. Vil det så ikke give mening at cand.merc ikke har adgang til de andre bygninger i samme tidsrum?
Hvis ikke dette er tilfældet får nogle uddannelsesretninger bedre forhold end andre, som nogle påpeger.

Hvad synes du?

Hvis det er sandt at, den tidsbegræsning der er for andre studerende til at benytte denne bygning er for at de studerende ikke behøver flytte sig til andre dele af campus får at arbejde. Vil det så ikke give mening at cand.merc ikke har adgang til de andre bygninger i samme tidsrum? På denne måde sikre man sig at de ikke optager plads andre steder for de studerende der læser på andre linjer.

Her i blandt kunne man lade rummene på sp være udelukkende for dem der har hold der osv.
Hvis ikke dette er tilfældet får nogle uddannelsesretninger bedre forhold end andre, som nogle påpeger.

Hvad synes du?

Bliver huset så også for f.eks. Cand.merc.(it) og cand.merc.bio?

Hvad synes du?

Kombinationsddannelser som Cand.merc.(it.), Cand.merc.(mat.) og Cand.merc.(int.) med mange flere hører ikke under den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse Cand.merc. og har deres egne studienævn, så svaret er nej.

Cand.merc.-uddannelsen omfatter 14 linjer, du kan se her hvilke.

Jeg kan godt forstå, hvis du synes, at det er lidt svært at forstå, at kombinationsuddannelser som ofte hedder noget med cand.merc. og så noget mere i parentes ikke hører under Cand.merc. og det er endnu sværere at forstå, fordi, Cand.merc.'s linjer for mange år siden også blev tilføjet forkortelser som (fir.), (imm.) og (sol.) igen med mange flere. Men kombinationsuddannelser tilføjer ofte en anden faglighed, som ikke er ren erhvervsøkonomisk som for eksempel erhvervsjura, matematik, it eller et sprog.

Læs mere om cand.merc. her.

De bedste hilsner

Jørn Albertus, webredaktør

Hvad synes du?

Fantastisk at der kommer til at være mere plads på CBS, og at vi nu slipper for at få undervisning i en biograf. Interessant at man så vælger at lave en bygning, der er forebeholdt MSc EBA/cand.merc.'erne, hvor der måske eller måske ikke er lukket for kandidatstuderende i visse tidsrum. Jeg kan da sagtens se idéen i, at man stræber efter, at de studerende skal bruge mindre tid på transport, men ved at CBS laver denne opdeling, tror jeg kun, at det kommer til at dele CBS studerende op i endnu større lejre end jeg ser det i dag, hvor mentaliteten blandt nogle studerende og undervisere er, at man er blevet degraderet, hvis man skal over til de bløde linjer på Dalgas Have. Måske ville det også være godt for alle CBS studerende, at omgås folk udenfor ens eget felt, om det så bare er i form af at have undervisning samme sted.

Jeg opfatter det også klart sådan som Andreas skriver, at den signalværdi CBS nu udsender er, at der er et A-hold og et B-hold, uanset om det har været tanken eller ej.

Hvad synes du?

Fantastisk med en artikel som er fuldstændig upartisk og tager stilling til det stigende kapacitetsproblem som CBS møder....

Eftersom der er ca. 4.000 cand.merc'eren efterhånden, er der jo ikke tale om en mindre gruppe. Det handler vel i større grad om at målrette nogle tilbud mod en gruppe der har nogle specifikke behov.

I fremtiden vil lignede tilbud forhåbentlig blive rettet mod SOL m.m. Løsningen er altså ikke at klage hver gang nogle bliver en smule fordelt - Det er ikke et zero sum game!

Hvad synes du?