Har ny uddannelsesminister betydning for studerende?

Skrevet af Sebastian Damm - Foto: Folketinget - 10. marts 2014 - 13:590 kommentarer
Sofie Carsten Nielsen tiltrådte som ny uddannelsesminister i februar, men hvilken betydning får det for de studerende?

Kommentar: Morten Østergaards tid som uddannelsesminister var præget af reformer og skærpede krav til universiteterne og de studerende. Vi kan næppe forvente en ændret kurs fra Sofie Carsten Nielsen.

Regeringen både lukkede 2013 og startede 2014 med ministerrokader. Knap 2 måneder gik der, fra statsminister Helle Thorning-Schmidt i december rykkede rundt på en række ministertaburetter, til SF’s udtrædelse af regeringen resulterede i en ny rokade.  
For universiteternes vedkommende betød den seneste rokade et farvel til uddannelsesminister Morten Østergaard, der havde bestredet posten siden S-SF-R regeringens valgsejr i 2011.   Ny minister blev 38-årige Sofie Carsten Nielsen, der hidtil har været gruppeformand i Det Radikale Venstre. Ved forrige ministerrokade takkede Sofie Carsten Nielsen efter sigende nej til en ministerpost, men hun blev i denne omgang overtalt til en plads på ministerholdet.   Kommer det til at have mærkbare konsekvenser for universiteterne at der er kommet ny minister?    Reformer og skærpede krav
Morten Østergaard gjorde sig i sin ministertid bemærket ved at lancere flere reformer, der vakte bred debat. De studerende skulle hurtigere igennem studierne, og SU’en skulle bevares via reformer af systemet, lød det.
Den i 2013 vedtagne SU-reform, der blandt andet skærpede kravene til studieaktivitet, blev til dels mødt med kritik af Danske Studerendes Fællesråd og dels med ros fra Dansk Industri.
Fremdriftsreformen, der blev vedtaget sent i 2013, fortsatte denne linje med en række krav til universiteterne og de studerende om at gennemføre uddannelserne hurtigere.
Morten Østergaards ministertid står således tilbage som en periode med reformering, hvor universiteterne både skulle leve op til en række skærpede krav, samtidigt med at studentermassen skulle øges som følge af regeringens målsætning om, at 25 procent af en ungdomsårgang i 2020 skal gennemføre en lang videregående uddannelse.
Således oplevede universitetssektoren skærpede vilkår og en politisk videreførelse af VK-regeringens målsætninger om at få de studerende hurtigere igennem systemet.    Intet kursskifte i horisonten
Kan man med et skifte af minister forvente et skifte i den førte politik? Efter en måned med ny minister synes svaret at være nej.
At blive udnævnt til minister indebærer, at man på meget kort tid skal sætte sig ind i et nyt og komplekst område.
Dette tager tid og kræfter, og det er tvivlsomt, hvorvidt den nye minister vil kunne nå at søsætte et selvstændigt politisk projekt på denne side af et folketingsvalg, der senest skal afholdes i efteråret 2015.
Hertil kommer det, at den nye minister deler parti med den foregående, samt at universitetsområdet efter en række nye tiltag har brug for tid til at implementere den allerede vedtagne lovgivning. Ydermere kan man forestille sig, at der overodnet set er brug for politisk ro på området.
Vurderer man den nye ministers udtalelser, er der heller ikke lagt op til et kursskifte.
Ministeren kom for skade at udtale, at Danmark har de ’langsomste studerende overhovedet’ i P1-programmet ’Ring til regeringen’.
Udtalelsen, der var i strid med virkeligheden, blev senere trukket tilbage, men den tjener som en indikation på, at det politiske indsatsområde ikke har ændret karakter på trods af den ændrede minister.