Hvor er du… og hvor finder du hvad… på CBS?

Skrevet af Mia Mathilde HansenTobias Bell - 5. september 2013 - 12:390 kommentarer

Vejviser 101: Et spredt campus som CBS’ kan være uoverskuelig at finde rundt på. Derfor er CBS OBSERVER ’faret vild for dig’ og bringer her insider info om faldgruber og hyppige spørgsmål til de lokale Campus Desks fra nye studerende.

Hvor finder du så lige hovedbygningen?
Første skridt i at lære campus at kende starter på Solbjerg Plads-bygningen (link). Det er nemlig CBS’ hovedbygning – den største og den første på Frederiksberg – og CBS’ ansigt udadtil. Selve Solbjerg Plads udgør, sammen med Gammel Kongevej, Frederiksbergcenteret og Rådhuset, kernen af Frederiksberg

SP-bygningen (alt bliver forkortet på CBS) er kendetegnet ved sine store glasfacader og delvist smukke beliggenhed, omgivet af kuperet græsterræn, en mikroskov med dyrelyde og et stisystem, der blandt andet forbinder Solbjerg Plads med Kilen (link).

Okay – hvor finder du så CBS’ ledelse?
Kilen er CBS’ administrative vortex. Bygningen falder unaturligt ind i dens smukke omgivelser, og den er så exceptionelt flot, at den i 2006 fik den prestigefyldte engelske arkitekturpris: Riba Awards fra Royal Institute of British Architects.

På de varme dage benyttes den omgivende jordvold (sammen med parkområdet mellem Kilen og Solbjerg Plads) ofte af CBS’ studerende som mødested i deres fritimer. Kilen er nem at genkende med sin karakteristiske kileform og stringente træskodder.

Indeni, der er mindst lige så flot, finder du blandt andet CBS’ direktion, bestående af rektor, 2 dekaner og en universitetsdirektør, samt dens nærmeste administration.

Hvor finder du de døgnåbne tilbud?
Fortsætter du af stisystemet fra SP forbi Kilen, kommer du til Søndre Fasanvej og Fasanvej Metro. Hvis du drejer til venstre her, kommer du efter 5-10 minutters spadseren frem til Porcelænshaven (link). Du skal pejle efter en lav glassal på din venstre hånd.

Fortsætter du yderligere 50 meter, kan du gå ned langs bygningerne – flankeret af noget, der kunne ligne en cykelkirkegård. Så er du på rette sted. Porcelænshavens udtryk og charme er skabt igennem renovationen af den tidligere Kgl. Porcelænsfabrik og dens gamle ovnhal med videre.

Her har CBS døgnåbent.

Hvor finder du ro til studierne?
Hvis du fra Metrostationen på Fasanvej ved Kilen i stedet og tager Metroen ét enkelt stop, havner du efter 1 minut på Lindevang Station. Når du står af Metroen her, har du udsigt over en smuk lys bygning, der udgør rammerne for Dalgas Have.(link)

Du genkender Dalgas Have på de kurvede former og den lyse creme farve (og du kan for resten også bare spadsere derned fra Kilen). DH (husk det med forkortelserne) er stadig lidt udkantscampus, så her er det meget nemmere at finde grupperum og studiepladser, end det er på SP.

Med Metro til nye auditorier og eksamenshallen?
Som de to yderpunkter i CBS’ omfattende campus finder du Flintholm og Amagerstrandvej (link), CBS nyeste initiativer for at skabe bedre studiemiljø og eksamensvilkår for de studerende.

Tag Metroen – til Flintholm Metrostation den ene vej eller Øresund Metrostation den anden. CBS er nemlig unik ved at have metropolens Metro til at servicere universitetet med hele 5 stop.

Nu forventer vi selvfølgelig, at du følger vores ovenstående links til de uddybende artikler – men på www.cbs.dk kan du selvfølgelig også finde en udførlig liste over bygningerne og deres beliggenheder. (Link: http://www.cbs.dk/cbs/kontakt/kort)

Solbjerg Plads – CBS’ studielivlige hjerte

Kilen og Howitzvej – CBS’ hjerne og 2 ’maskinrum’

Dalgas Have – CBS’ kreative hotspot

Porcelænshaven – CBS’ oversete darling

Undervisning på Flintholm, eksamen på Amager og…