Hvor skal CBS' forskeres ekstra undervisning hentes?

Skrevet af - Foto: © Ximagination | Dreamstime.com - 27. april 2016 - 13:300 kommentarer
Er det kun, når de står i auditoriet eller undervisningslokalet, VIP'ernes undervisningstimer skal regnes for figtig undervisning, eller..?

CBS bestyrelse stiller nye og højere krav til undervisning fra det videnskabelige personale, der påpeger at de fleste VIP’er allerede underviser pænt over de fastlagte timer, for der indgår langt mere i undervisning end bare kateder-snak.

CBS’ bestyrelsen tilsluttede sig for nylig en skriftlig hensigtserklæring om, at CBS’ ledelse fremadrettet vil bestræbe sig på, at samtlige VIP’ere (videnskabeligt personale) kommer mere ud og underviser de studerende i CBS’ auditorier.

Det erklærede mål er, at en VIP i gennemsnit skal undervise 2 timers holdundervisning om ugen, svarende til ét fag om året. Det er en markant stigning i forhold til tidligere.

2 timers ugentlig undervisning lyder ikke umiddelbart af særlig meget, men hvad laver en forsker ellers, udover at decideret stå foran de studerende og undervise? Det kan du læse mere om lige her.

Forpligtelser udover direkte undervisning

Først og fremmest skal man forstå, at der med forskertitler også følger helt konkrete forpligtelser. Man skal undervise, forberede undervisningen, vejlede og forske – og så kan man komme ud for at påtage sig andre opgaver som kræver det der hedder ’frikøb’.

Men hey, det tæller faktisk som undervisning. Betegnelsen frikøb dækker, som ordet indikerer, over en aftale om at købe sig fri af sine andre krævende forpligtelser. Det kan man som CBS VIP’er sagtens komme ud for at skulle.

Det kan være på grund af, at man har påtaget sig jobbet som studieleder... eller at man er fagansvarlig... eller at man simpelthen bliver frikøbt fra undervisning, så man kan fokusere på forskningen eller for at udføre projekter internt for CBS.

Alle ovenstående er nemlig konkrete arbejdsopgaver, der skal udføres med arbejdstimer – og som selvfølgelig tæller med i ens ugentlige samlede regnskab, foruden ’face-to-face’ undervisning.

Uddelegering af undervisning tæller som undervisning

Når snakken falder på frikøb, er der delte meninger om, hvor meget man som VIP’er må – og kan – købes fri.

CBS bestyrelsesmedlem og professor på Institut for Finansiering, David Lando, påpeger, at man ikke længere kan købes helt fri for undervisning, og at det helt klart er en god ting:

- Men vi må huske, at selv om studerende ikke nødvendigvis altid ser en forsker, så ligger der mange, mange timers forberedelse i at tilrettelægge studiet, skrue kurser sammen og afklare undervisningen med eksterne undervisere, siger David Lando og påpeger:

- Det er jo det, der skal til for at sikre, at de studerende får en undervisning på højeste niveau – uanset hvem der står for selve klasseundervisningen.

Et eksempel på et studium, hvor de studerende skal igennem mange basale økonomiske og statistiske grundfag, er HA-studierne. Her har det vist sig nyttigt at benytte eksterne til at stå for selve undervisningen.

CBS’ interne VIP’er har så i denne sammenhæng været tovholdere på undervisningens læringsmål, kvalitet og udførsel for at sikre, at de korrekte grundlæggende ting kommer i spil. Og det er OGSÅ undervisning, påpeger David Lando.

Samlet set løber undervisningstimerne bare op

Listen over, hvad begrebet ’undervisningstimer’ dækker over, er alenlang. Hvis man for eksempel er fagansvarlig, så tæller det også som undervisning.

Eller hvis man som studieleder har valgt, at man er villig til at udvikle og administrere en uddannelse og sidde for bordenden i et studienævn, så er det frikøb. Men gæt lige, hvad timerne tæller som… korrekt. Undervisning!

Det er ganske vist ikke direkte kontakttimer med et hold, men det er alt sammen arbejdstimer, og det tæller alt sammen i forskernes overordnede timeregnskab for arbejde, der ikke er forskning.  

Så at styre et helt studie, hvad enten det er i baggrunden eller foran katederet, tæller altså alt sammen som undervisning – som dermed er lidt andet og mere end bare holdundervisning, rettelser af skriftlige opgaver og afholdelse af eksaminer.

’Face-to-face’ uden for undervisningslokalet også vigtigt

Men man skal selvfølgelig heller ikke glemme, at der er andre ’face-to-face’ interaktioner mellem CBS’ VIP og studerende end den direkte undervisning.

Noget, som man på CBS også prioriterer højt, er specialevejledningen – hvad enten det er til bacheloropgaver, kandidatspecialer eller ph.d.-afhandlinger, hvor det er afgørende vigtigt, at der er en VIP inde over.

En kandidatvejleder på CBS får for eksempel normeret 30 timers vejledningstid til én studerendes speciale.

Disse er ifølge David Lando essentielle timer, som han meget nødig ser forsvinde. Men de betyder samtidig, at VIP’ere – ud over decideret undervisning – meget hurtigt kan komme til at bruge ’for mange’ kontakttimer.

Og det skærer sig i sidste ende ind i den tid, forskeren skal bruge til at forske i. Det er ikke hensigtsmæssigt – CBS er et universitet og skal ikke blot levere undervisning, men forskningsbaseret undervisning. Så forskes, det skal der, og ikke kun på fritidsplan.

Derfor anbefaler CBS’ bestyrelse nu også, som følge af hensigtserklæringens mål, at flere studerende på CBS skriver deres specialer sammen i par, så vejlederbyrden bliver mindsket og mængden af direkte undervisningstimer stiger i det samlede resultat

Det skulle ifølge CBS’ bestyrelse både spare timer og effektivisere processen.

Normsystemet - del af VIP'erenes oversenskomst

Men, med undervisning følger forberedelse, og med forberedelse følger planlægning og forskning.

Fra universiteternes side har man således fastsat en kalkule til at fastslå, hvor mange timer der skal gå til hvilke dele af VIP’ernes mange ansvarsområder og arbejdsopgaver. Kalkulen danner faktisk grundlaget for VIP’ernes overenskomst.

I kalkulen tæller 2 timers undervisning foran et hold studerende for en del mere i det overordnede timetals-regnskab end bare 2 timer. De tæller faktisk for 7 timer – og det er endda blevet sat ned for nylig.

Tidligere var normsystemet – VIP’ernes overenskomst – skruet sammen, så én undervisningstime på grund af den nødvendige forberedelsestid faktisk udgjorde 4,5 arbejdstimer for forskerne på CBS

Men ved sidste forhandling af normerne blev den kombinerede forberedelses- og undervisningstid sat ned til 3,5 time pr. times lektion. Det svarer altså til, at 2 timers ’face-to-face’ interaktion og undervisning i alt fylder 7 arbejdstimer i et ugentligt VIP- timeregnskab.

Forskerne arbejder normalt over 37 timer om ugen

Til gengæld blev der i CBS’ nye normaftale aftalt faste kontortider for VIP’erne – de tæller som undervisningstid! Det gør det at tilrettelægge kurser og pensum, rette opgaver samt at koordinere og afholde af eksamen selvfølgelig også stadigvæk.

Lægger man hele hurlumhejet sammen, ender det med at løbe op i langt flere timer end en almindelig 37-timers arbejdsuge, hvis man spørger professor David Lando:

- Jeg kender ikke én eneste forsker på mit institut, som bruger færre timer på administrative opgaver og undervisning, end de skal for at opfylde normaftalen, slår David Lando fast og pointerer:

- Tværtimod oplever jeg, at langt de fleste af har oparbejdet en pukkel af timer gennem vejledning og undervisning, fordi vi faktisk er interesseret i at hjælpe de studerende.

Med det sagt, så mener David Lando, at normaftalen er et fantastisk system, fordi det – ud over at fordele normtaksterne på administration og undervisning – sikrer, at undervisningen ikke for lov til at ’æde sig ind på’ CBS-VIP’ernes i forvejen komparativt lavt satte forskningstid.

Så tøv lige en kende…VIP’erne underviser..meget

Tallene taler deres tydelige sprog. En VIP på CBS underviser og forsker mere, end man som studerende lige kan se.

Så når CBS Students – og menige studerende – forlanger flere undervisningstimer og mere synligt videnskabeligt personale, så hører det med til historien, at der foregår og forventes langt mere af VIP’erne end ’bare’ decideret undervisning.

For CBS er forskerne en begrænset ressource, og for forskerne er tid en begrænset ressource.  Det betyder ikke, at de er dovne, ikke gider undervise eller begraver sig i alle mulige andre arbejdsopgaver.

Det betyder blot, at også de er mennesker med liv og familier, der ligesom alle andre løber for at nå det hele. Samtidig har de en forskningspassion og -forpligtelse, som de skal varetage – ikke bare for deres egen skyld, men også for CBS’ og CBS’ studerendes skyld.

Det er en gordisk knude, og træerne vokser ikke ind i himlen – for hvor skal de ekstra undervisningstimer komme fra? For CBS’ forskere er spørgsmålet ikke bare relevant, men eksistentielt.