Iværksættere er verdensfjerne jubeloptimister

Skrevet af Robin - 27. april 2014 - 16:340 kommentarer
Foto: Raywoo | Dreamstime.com

Iværksættere drømmer stort, de ser fejl som unikke muligheder for at lære noget nyt, og de glemmer at gå i sort, når alting fejler. Iværksætteri handler om at lade sin naive kreativitet sejre, og om at tro på at status quo kan ændres til det bedre. Robin Juel Johansen mener ligefrem, at den verdensfjerne jubeloptimisme kunne gøre gavn i de største virksomheder og statslige institutioner.

Af Robin Juel Johansen

Når man forsøger at skabe noget nyt, som ingen endnu kender til, kræver det fantasi, kreativitet og en god portion jubeloptimisme.

At starte sin egen virksomhed er i sig selv en vanvidshandling, for man kaster sig ud i noget, som man ikke aner, hvordan vil gå. Man ved ikke om man kan finde ud af at drive en virksomhed til en succes, og man kender ikke de udfordringer, som venter en.

Omvendt er iværksætteri ikke raketvidenskab, og netop det ukendte er det, der driver mange iværksættere.

Iværksættere er verdensfjerne jubeloptimister, som altid tror på, at succesen ligger lige om hjørnet. De er mennesker, som ser fejl som læring på vejen til at finde opskriften på at lykkes, og de bliver ved med at kæmpe for deres idéer, selvom modgangen virker uoverskuelig.

De fleste iværksættere har oplevet at familie og venner spørger ind til, hvornår de har tænkt sig at droppe forsøget med at starte virksomhed og få sig et rigtig arbejde. Et arbejde med en fast indkomst, faste mødetider, frokostordning og selvudviklingskurser i Rold Skov hver andet år inkluderet i lønnen. Og de fleste iværksættere har formentlig overvejet muligheden for at droppe livet som selvstændig til fordel for mere faste rammer.

Men iværksætteri går i blodet. Det bliver en livstil, og det definerer vores verdensopfattelse. Vi bliver ved med at tro på koncepterne, og på at netop vi kan ændre verden med vores produkter eller ydelser. Og hvis vi endelig opdager, at verden ikke er klar til vores virksomhed, så starter vi noget nyt, som vi med fuld tiltro kaster os ud i at sætte i søen.

Iværksættere siger ja, vi løber med fuld fart rundt om hjørnet, selvom ingen ved, hvad der venter dér. Vi skyder altid over målet, når vi sætter os mål om antal brugere, næste måneds omsætning eller hvor mange lande vi når at erobre i løbet af i år.

Og det er netop den lidt verdensfjerne jubeloptimisme, som skaber succeser. Det er den blinde tiltro til at ting kan ændres og drives vidt, som har skabt den første flyvemaskine, den første computer, den første musikfestival og den nyeste datingapp.

Når modgangen bliver hård og alt falder til jorden, er det drømmen om alligevel at lykkes, som driver os til at fortsætte. Det er den barnlige naivitet og fantasi, som lader os ændre status quo til noget bedre.

Måske man kunne lære noget af iværksætterne i de store, tunge virksomheder, i den statslige administration og i klasseværelserne på de danske skoler?